Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svostrup Sogn (Hids Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eng og Græsning, 552 Skov og Plantager, 36 1/2 Tørvemoser, 34 Have,
Gaardspl., Veje, m. m. og 284 1/2 til 28 Afbyggersteder og Huse; til
Ejendommen hører stort Fiskeri i Gudenaa, Alling Sø og Aa; i Alling Sø
optages fortrinlig Kalkmergel. Hovedgaarden Gravballegaard har 21 Td.
A. og E. Hrtk. og 1/2 Td. Skovsk., 685 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 70
Tørvemose, 22 Skov, Resten Ager; ved Gaarden en Tørvefabrik. Andre
Gaarde: Nebelgd. (8 1/2 Td. H.), Borupgd. og Borupholm (8 Td. H.).
Svostrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under
Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og
Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.’ 77. Lægd. Kirken tilhører en Del af Hartkornsejerne.
Kirken, indviet til St. Michael, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib
og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Slutn. af
18. Aarh. opførtes Taarnet (i Fløjen F. 1788), af røde Mursten, Skibets og Korets Mure
omsattes, og der indbyggedes Hvælvinger i hele Kirken. Indgangen er gennem
Taarnets Vestmur; i Taarnrummet et Pulpitur, med Aabning i Skibets Vestgavl.
Altertavlen er et gotisk Alterskab, hvis udskaarne Figurer ere erstattede af et Maleri
(Jesus som Barn i Templet) af Jæger i Viborg, fra 1845. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Alling Sø, omgivet af Skov, har Alling Kloster ligget. Dets Stiftelsestid
falder mulig efter 1231, da „Aluyng“ i Vald. Jrdb. nævnes som Kongens Gods,
men i alt Fald før 1268, thi da betænktes „claustrum Alfing“ i et Testamente. Det
tilhørte formentlig Benediktinerordenen, i Spidsen for Munkene stod en Abbed;
Værnehelgenen var St. Hans (1444 kaldes Kl. „St. Johannis Kloster i Grønbæk“). Det
synes efterhaanden at være blevet en ganske anset og rig Stiftelse. Abbeden her
var en af de tre, til hvem Paven 1330 stilede et Brev om Hjælp til Opførelsen af
den afbrændte Domkirke i Aarhus. Klosteret ejede, ifl. en 1580 optaget Registrant
over dets Breve, Gaarde og andet Gods spredt i Hids, Hovlbjærg, Lysgaard, Rinds,
Middelsom, Lisbjærg, Hasle, Sabro og Gjern Hrd., deribl. Hovedgaarden Kjærbygd,
og Remstrup; desuden erhvervede det efterhaanden Grønbæk, Svostrup, Serup,
Lemming, Ajdt og Vejerslev Kirker. Nogle af disse Besiddelser har det formentlig faaet
ved Ophævelsen af Vejerslev Kloster, hvis Munke mulig ere henflyttede til Alling.
Efter Reform. sekulariseredes Klosteret; den sidste Abbed Hans Lauritsen blev 1538
Præst til Grønbæk-Svostrup. A. var nu en Tid (ligesom ogsaa en Aarrække før 1536)
forlenet til adelige; 1562 blev det med Allinggaards Bøndergods og Kirker som et
særskilt Len forenet med Silkeborg Len, 1573 lagdes det helt ind under dette, og
snart efter ere Bygningerne vel nedrevne. Tomten ses dog endnu som en lille
Højning paa en lav, flad Skraaning. Ved en Udgravning omtr. 1820 er der blottet
Grundsten, Flisegulv og Underdel af flere Mure, hvorefter det synes, at Klosteret
paa sædvanlig Vis har bestaaet af 4 Fløje, hvoraf Kirken dannede den sydlige. Flere
ved Allinggd., Alling Mølle o. a. St. henliggende Bygningsrester af Granit fra romansk
Tid hidrøre maaske delvis fra Klosteret. I en Bakke tæt S. Ø. for det fandtes ogsaa
en Teglovn, fuld af brændte Mursten (1577 og 78 tales om en Teglovn ved Alling
Kloster). Se Saml. til j. Hist. I S. 173 flg. og VI S. 59 flg.
Aar 1661 skødede Kongen Allinggaard (38 Td. H.; da beboet ai 3 Bønder), der
skal have været Ladegaard til Klosteret, med mere Gods til sin Vinskænk Chr.
Fischer, † 1677, fra hvem den kom til Broderen Rasmus F. († 1686), hvis Enke
Kirstine 1708 skødede den (27 Td. H.) med Skov, Mølle, Tiender og Gods til sin
Søn Thomas F. († 1718), hvis Enke Anne Poulsen 1719 solgte den (i alt 214 Td. H.)
til Chr. Fischer († 1774), der efterfulgtes af Jean Arnold Fischer, som nogle Dage
før sin Død 1804 solgte A. (43 Td. H.), Gravballegd. (13) med Tiender (171),
flere Kirker og Gods (485) til Kapt. N. Secher til Trudsholm for 430,000 Rd. Han
maa dog snart efter have afhændet den, thi 1805 nævnes Major Schuchardt med
Medinteressenter som Ejer; men 1809 skødede Sechers Enke A. med Mølle m. m.
for 205,800 Rd. til Schuchardt, der bortsolgte Godset og udstykkede Hovedgaarden
i Allinggd., Allingskovgd. og Alling Mølle, som afhændedes til forskellige Ejere.
Allinggd. blev 1813 skødet til A. Ledertoug, der 1814 solgte den til H. L. Poulsen;
1828 blev den med paahvilende Skatte- og Renterestancer solgt for 211 Rd. (!) til D.
Poulsen, som 1838 solgte den for 13,100 Rd. til C. H. Vorbeck, der 1857 afhændede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
