Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havrum Sogn (Hovlbjærg Herred) - Sall Sogn (Hovlbjærg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resten Ager; nedfr. Gaarden et Teglværk (aarl. Prod.: omtr. 700,000 Murst.).
Andre Gaarde: Kraglund, Bolig for Grevsk. Frijsenborgs Overførster.
Havrum S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og
Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.’ 86. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
I den senere Middelalder tilføjedes et Taarn, af røde Mursten: ved en Restauration
omtr. 1850 opførtes et Vaabenhus V. for Taarnet og et andet mod S. nedbrødes;
1879 ombyggedes Kirken, idet bl. a. Granitkvadrene omsattes, Koret fik Spidsgavl
og Kirken Gesimser af røde Mursten, Taarnet nedbrødes undt. det nederste Parti, der
inddroges i Kirken, og der opførtes et nyt (50 Al.) mod V., af røde Mursten, med
højt, ottekantet Spir; Taarnrummet blev Forhal. Udskaaren Altertavle, med Maleri
(den korsfæstede), og Prædikestol fra senere Renæssancetid. Granitdøbefont med
Dobbeltløver. Orgel fra 1897 paa et Pulpitur i Kirkens Vestende.
Frijsendal oprettedes omtr. 1704 af Byerne Njær (1479: Nerstorp) og Terp (i alt 12
Gaarde) af Grev N. Frijs. Kun den Gaard i Njær, som er Præstegaard, blev tilbage.
Njær (Nerdæ) udgjorde tidligere et eget Sogn, som nævnes 1479; dets Kirke
nævnes 1524. Hvornaar Kirken blev nedbrudt, vides ikke. I Præstegaardens Have,
den gamle Kirkegaard, findes stadig Menneskeknogler.
Chrf. Lauridsen (Udsøn) skrev sig 1580 til Havrum. I Havrum Skov findes en
Borgplads „Gaardstedet“. — Ved Havrum er der fredlyst en Gravhøj, Brunebjærg.
Sall Sogn, Anneks til Havrum, omgives af dette og Torsø Sogn samt
Aarhus Amt (Gjern Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 4 1/4 Mil S. Ø.
for Viborg, 3 1/4 Mil S. S. V. for Randers og 3 Mil Ø. for Silkeborg. De
højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende sandede, nogle lerede.
Sall Skov, Kildedal Skov. Paa Sydgrænsen løber Tulstrup Møllebæk, der
løber i Søbygaard Sø, omtr. 150 Td. Ld., hvoraf en Del hører til Sognet.
Langaa-Silkeborg Banen (under Bygning) gaar gennem Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2384 Td. Ld., hvoraf 1164 besaaede (deraf med Rug
260, Byg 236, Havre 452, Blands. til Modenh 16, Grøntf. 56, Kartofler 22, andre
Rodfr. 120), Afgræsning 490, Høslæt, Brak, Eng m. m. 397, Have 16, Skov 122,
Moser 87, Kær og Fælleder 48, Heder m. v. 10, Veje og Byggegr. 47 Td.
Kreaturhold 1898: 198 Heste, 740 Stkr. Hornkv. (deraf 509 Køer), 399 Faar, 426 Svin og
69 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 157 Td.; 33
Selvejergd. med 127, 1 Fæstegd. med 5, 79 Huse med 21 Td. Hrtk., 26 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 704 (1801: 327, 1840: 376, 1860: 551, 1890: 738),
boede 1890 i 134 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh.,
407 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 148 af Industri, 16 af Handel, 101 af forsk.
Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sall med Kirke, 2 Skoler, Forsamlingshus (opf. 1892),
Sparekasse (opr. 15/8 1886; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 13,035 Kr.,
Rentef. 4 pCt., Reservef. 531 Kr., Antal af Konti 240), Kro og Købmandshdlr.;
Aptrup med Fattiggaard (paa A. Mark, opr. 1886, Pl. for 18 Lemmer);
Tulstrup med Vandmølle. Sallhede, Huse. Eriksgaard; Ladekjær, Gd.
Kragero, Gd., Sandhøjgd.
Sall S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 87.
Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant, og Taarn mod V., væsentlig af røde Munkesten i
Munkeskifte, fra den senere Middelalder. Sydportalen, med 2 Søjler paa hver Side og
Menneske- og Dyrefigurer samt Bladornamenter paa Fodstykker og Kapitæler, er
bevaret; ved dens Vestside en udhugget Dyrefigur. Taarnet er i ny Tid restaur. med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
