Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hobro (Køstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Hobro Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 3 Toldassistenter,
ved Postvæsenet 1 Postmester og 2 Ekspedienter, ved
Telegrafvæsenet 1 Bestyrer. Der er Statstelefon, og Byen er desuden i
Telefonforbindelse med de andre jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab.
Hobro er Station paa den østjydske Længdebane, aabnet 18/9 1869, og
Udgangspunkt for Statsbanen Hobro-Løgstør (8,9 Mil, 67 Km.), der er
bygget ifl. Lov af 12/4 1889 og aabnedes 1893. I Driftsaaret
1899-1900 solgtes i Hobro 55,729 Billetter; der ankom af Gods 15,965 og
afgik 10,959 Tons. Byen staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Mariager, Hadsund og Kjøbenhavn.
Historie. Navnet — gml. Form: Hofbroe — betyder vistnok Broen over Ho,
det gamle Navn paa Onsild Aa (en anden Forklaring er: Broen, der fører til Hov,
et Offersted ved Fjorden). Sagnet fortæller i øvrigt, at en Mand Ho byggede en
Bro over det smalleste Sted ved Fjorden, hvor der hidtil havde været Færge, at
han selv boede N. for Broen („Hostrup Huse“), men at han sammen med 12 andre
Mænd, som boede i en By Kirkedal (en lang, dyb Dal „Kirkedal“ ligger omtr. 1
Fjerdingvej Ø. for det nuv. Hobro), anlagde Hobro S. for Broen. Byens Navn
forekommer vistnok første Gang i et Frihedsbrev for Mariager Kloster, udstedt af Chr. I
1449, hvori „Hobro Fjord“ omtales. Dens ældste Købstadsprivilegier kendes ikke;
14/10 1560 bekræftede Fr. II dem. Broen tilhørte i 16. Aarh. Kronen; 1533 fik Niels
Blok, Herredsfoged i Hindsted Hrd., kgl. Brev paa i sin Livstid at maatte beholde
den, og ved Bevill. af 29/4 1574 fik Byens Borgmester og Raad Broen, ligesom senere
Byfogden, indtil Brokornet bortfaldt i 19. Aarh. ved det nye Chausséanlæg.
Tidligere hørte Byen til Hald Amt under Stiftamtmanden i Viborg (medens det øvrige Onsild
Hrd. hørte til Mariager Amt), indtil den ved Randers Amts Oprettelse 1794 lagdes
ind under dette. Et Reskr. af 17/8 1824, ifl. hvilket Byen skulde lægges ind under
Aalborg Amt, blev omstødt 1830.
Ved en kgl. Rettertingsdom af 1537 (Kolderup-Rosenvinge, Udv. af gml. d. Domme
II S. 43 flg.) bleve 12 Ejere i H. kendte berettigede til fremdeles at nyde og bruge
Hobro Mark, saaledes som fra Arildstid havde været Tilfældet. Den gamle Bymark
kaldes nu Østermark; Vestermark hørte tidligere under en Gaard Tvingstrup, som
ved kgl. Gavebrev af 1/12 1542 blev skænket Byens Borgmester og Raad.
Ved Beg. af den nyere Tid begunstigedes Byen paa flere Maader af Kronen.
Til at samle Kongens Tiendekorn gaves der 1567 og 68 kgl. Befaling til at bygge
et Kornhus ved Hobro. For at H. Købstad desmere kunde bygges, forbedres og
ved Magt holdes, blev 1552 det Marked, som holdtes i Glenstrup, forflyttet til Byen;
1558 befaledes det, at det Marked, som holdtes i Dybdal ved Testrup, skulde
henlægges til Hannedal, og 7/9 1561 (gentaget 24/10 1574) bleve Testrup Markeder
henlagte til H.; vel blev det under 25/8 1578 atter tilladt at holde Marked i Dybdal ved
Testrup, men 1635 bleve disse „Dalmarkeder“ endelig henlagte til Hobro. I øvrigt
har H. aldrig været nogen anselig By, og i den nyere Tid hæmmedes dens
Fremgang ved flere Ulykker; den led saaledes meget under Svenskekrigen 1657-60. Mest
har den dog vistnok døjet under hærgende Ildebrande; den siges saaledes to Gange
i ældre Tid at være brændt N. for Kirketrappen, 23/6 1690 brændte Halvdelen af
Byen, nemlig „alt, hvad der var oven for Kirketrappen“; 19/8 1812 brændte 26 Huse,
2/2 1813 10 Gaarde og Huse; den sidste Gang blev Ilden paasat af en 18aarig Pige,
der 15/3 1814 henrettedes tæt uden for Byen. Aar 1672 havde Byen 343, 1769 492,
1787 kun 465 Indb. Fra Midten af 19. Aarh. er den imidlertid tiltaget en Del,
navnlig ved at dens Handel voksede paa Grund af de forbedrede Havneforhold.
Toldstedet var i ældre Tid ved Hadsund (opr. 5/6 1581), senere flyttedes det til Mariager,
vistnok 1592, da denne By blev Købstad, derpaa til H.; ved Reskr. af 13/7 1672
henlagdes det til Mariager, dernæst 4/9 1680 atter til Hadsund, igen til Mariager
17/8 1780, indtil det 1839 omsider deltes mellem de to Købstæder.
Den S. 822 omtalte Hobro Skov skal i ældre Tid have været ret stor (1 1/2
Fjerdingvej i Omkreds), men blev ødelagt under de svenskes Indfald 1657-60. Den
ejedes, ligesom Markjorderne, af forskellige Lodsejere; men da Lodderne i Tidens
Løb vare forglemte, afgjordes ved Bytingsdom af 21/3 1707, at Krattet skulde rebes
og deles efter Lodsejernes Adkomster. De af Byens Indb., som ikke vare Lodsejere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
