Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariager Landsogn (Onsild Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hobro Fjord (se S. 825) og 1453 Brev paa Birkeret og andre Rettigheder; 1468
anmodede han Paven om Hjælp til Bygning af den endnu ikke fuldførte Klosterkirke.
Hans, Chr. II og Fr. I stadfæstede og udvidede M.’s Privilegier. Ligesom Maribo
Kl. havde det dog sin vigtigste Støtte i Adelen, bl. a. fordi det fra den især hentede
sit af Nonner og Munke med en Abbedisse og en Skriftefader bestaaende Personale;
mange adelige skænkede Penge eller Jordegods for Sjælemesser, for Ophold i
Klosteret eller for Tilladelse til at begraves i Klosterkirken; Novicerne medbragte ogsaa
ofte Jordegods eller Penge. Ogsaa paa anden Maade forøgede Klosteret sit
Jordtilliggende; saaledes fik det ved Midten af 15. Aarh. alle de Ejendomme, der hørte til
de to nedlagte Klostre Glenstrup og Vor Frue i Randers (se S. 814); alene med
det første fik det 6 Kirker, 3 Møller og en Del Gaarde og Bøndergods. Iflg. en
Jordebog fra 1584 havde Klostret da omtr. 550 Gaarde og Huse, 31 Skove, 8 Møller,
8 Kirker, 3 Birker, Ret til Fiskeri i Randers Fjord m. m., og dette har vistnok omtr.
svaret til, hvad Klosteret ejede i kat. Tid. Efter Reform. kom Klosteret under
Kronen og stod fra omtr. 1542 under kgl. Lensmænd; sine Munke og Nonner beholdt
det dog foreløbig, men Lensmændene skulde holde en Prædikant, der „skulde
prædike og læse for Jomfruerne og de Folk, som indgivne ere, Guds rene Ord“.
Sidst i 1550’erne synes Munkekonventet at være opløst; Søsterkonventet holdt sig
længere, idet Adelen ønskede at bevare Klosteret som et Henvisningssted for sine
ugifte Døtre; endnu 1576 optoges en Søster; 1585 døde den sidste Abbedisse,
Hilleborg Lykke. Endelig ophævedes Klosteret helt 4/7 1588, idet Lensmanden Jak.
Seefeld da fik kgl. Ordre til at omdanne Nonnegaarden til en Ladegaard, da den
gml. Ladegaard var brøstfældig, „och Nunne er ødde“. — Efter 1660 ophørte M.
K. at være et kglt. Len, medens et af de nye Amter fik Navn efter det (se S. 518).
Klosteret selv blev med tilliggende Gods som Hovedgaard solgt ved Skøde af
14/6 1664 til Købmand Alb. Baltser Berns’ Arvinger og Leonhard Marselis, dog med
Forbehold af Indløsningsret. En af Berns’ Arvinger, hans Svigersøn Generalpostm.
P. Klingenberg († 1690), bestyrede den, og da Fællesskabet mellem Arvingerne blev
hævet 1680, gik den over til den anden Svigersøn, Frands Ludv. v. d. Wiele († 1680),
hvis Enke 1683 overgav den til Svigersønnen Rigsfriherre Andr. Pauli v. Liliencron
(† 1700), som atter skaffede Gaarden Birkeret 1689. Hans Arvinger havde M. til 1713,
da Kongen atter overtog det ifl. sin Indløsningsret for 64,750 Rd., hvilken Sum ved
Højesteretsdom af 1716 formindskedes med 28,000 Rd., fordi Godset var forringet
ved ulovlig Behandling af Skovene. Ved Aukt. 1720 solgte Kronen Gaard og Gods
for 18,350 Rd. til et Interessentskab (Fuldmægtig M. Thebring og Amtsforv. P.
Spørring), som atter 1724 maatte sælge M. til Justitsr. Severin Benzon, † 1726, hvis
Enke s. A. solgte Gaarden (i alt 340 Td. H.) for 13,500 Rd. til Etatsr. Math. Thestrup
(† 1769), efter hvem den ejedes af Sønnen, Kmhr. Frands T., † 1796 som Slægtens
sidste Mand. Ved Aukt. 1798 solgtes M. til et Interessentskab (Major F. R. C. Bülow,
Kapt. E. C. Müller og Amtm. P. S. Fønss), hvilket fik Lov til at bortsælge
Bøndergodset og ligeledes begyndte at udstykke Hovedgaardsjorderne og ødelægge Skovene,
hvorefter M. 1807 solgtes til F. V. Poulsen († 1833), i hvis Tid Birkeretten atter
ophævedes; derefter ejedes M. af hans Enke († 1862) og to Døtre, hvilke sidste for
200,000 Kr. solgte M. 1876 til Kmhr. J. M. Grevenkop-Castenskiold til Hørbygd., og
hans Arvinger solgte M. 1897 til den nuv. Ejer, Chr. Møller. — M. H. t.
Klosterbygningernes oprindl. Udseende (en Grundtegn. hos Resen er gengivet hos Dahlerup
S. 86) bemærkes, at Nonnernes og Munkenes Bygninger som alm. laa adskilte, hver paa
sin Side af Kirken. Nonnegaarden, N. og N. V. for Kirken, bestod af 3 Fløje, der
sammen med Kirken omsluttede en firkantet Gaard. Munkegaarden, S. V. for Kirken,
bestod af 4 Fløje, ligeledes omsluttende en firkantet Gaard; Nordfløjen (i
Lensmændenes Tid: „Fadeburshuset“) laa omtr. i Forlængelse af Kirken. Hertil sluttede sig
flere andre Bygninger, og uden om det hele Kompleks var der Haver og Fiskedamme.
Nu staar kun Kirken og den nordl. Fløj af Munkegaarden tilbage; 1721-22
nedbrødes en Del af Nonnegaarden, og Resten samt en Del af Munkegaarden nedbrødes
1724 af S. Benzon, der opførte en ny Ladegaard (af Bindingsv.) S. for Hovedbygningen;
i Beg. af 19. Aarh. forsvandt det sidste af Munkegaardens Østfløj. — Den tilbagest.
Fløj af Munkegaarden (se Billedet S. 828) er opf. i 15. Aarh. i to Stokv. af gule
Munkesten i Munkeskifte med spidsbuede Krydshvælvinger i 1. Stokv.; omtr. midt paa
Sydsiden staar et formentlig i 2. Halvdel af 16. Aarh. tilbygget, ottekantet Trappetaarn
(oprindl. med Klokkespir), over hvis Indgang en Sten med Indskr., der melder, at S.
Benzon 1724 lod „denne Borgegaard forandre og forbedre samt Ladegaarden
forflytte og af ny opbygge, saasom begge forhen dels af Ælde vare forfaldne, dels de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
