Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spentrup Sogn (Nørhald Herred) - Gassum Sogn (Nørhald Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og flere Vinduer ere bevarede. Murene ere delvis omsatte ved en Restauration 1884.
Vistnok allerede tidlig blev Kirken udvidet mod V. ved Tilbygning af et stort Taarn,
af Granitkvadre; i den senere Middelalder blev dette nedtaget, og en Pille opf. midt i
Taarnrummet med Buer mod N. og V., paa hvilke der opførtes et nyt Taarn, af
Munkesten, som kun indtager af det gamles Plads. Samtidig fik Skib og Kor
Hvælvinger; Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Kirken blev restaur.
1884. Paa Korbuen fandtes 1882 interessante Kalkmalerier fra omtr. 1200 (restaur.
af J. Kornerup, se Aarb. f. n. Oldk. 1884, S. 110 flg., og M. Petersen Kalkm. S.
19). Den udsk. Altertavle, i Barokstil, er skænket 1706 af Præsten Hans Bröchner
(† 1710) og Hustru. Granitdøbefont. Prædikestol i Barokstil. Mindetavler over
Provst Soren Pedersen Asferg, † 1698,. og Hustru, over Provst Hans Pedersen
Bröchner, † 1780, og over hans Søn Arild Friis Bröchner, † 1778. Ligsten og
Epitafium over Præsten Christen Nielsen Randers, † 1616, og Hustru. Series
pastorum. I Kirkens Vestgavl er indmuret en romansk Ligsten.
Paa Kirkegaarden ligger Brudstykket af en Runesten, der udtoges af
Kirkemuren 1884 (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 130 flg.), og over St. St. Blichers
Grav, Præst her 1825—47, † 26/3 1848, er der 1864 rejst en Mindesten
(Kampesten med Lyre, Laurbærkrans og Mindevers). Gravstedet er restaur. 1901.
I Hastrup laa fordum en Hovedgaard, som 1396 ejedes af Hans Kruse og 1452
arvedes af Iver Blich. — Peder Ascersen af Enurn nævnes 1401.
Gassum Sogn, det største i Herredet og Anneks til Spentrup, omgives
af dette, Hald Sogn, Gjerlev Hrd. (Kjærby S.), Onsild Hrd. (Hem og
Svenstrup S.), hvorfra det for største Delen skilles ved Kastbjærg Aa, og
Asferg Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil S. for Mariager og 1 1/2
Mil N. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lerblandede,
sandmuldede og sandede, med nogen Eng, stort Tørveskær mod V. og
betydelig Hede mod Ø. Nogen Skov (Dyrby Krat). I den nordl. Del
udspringer Kaatbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mariager.
Fladeindholdet 1896: 5255 Td. Ld., hvoraf 1544 besaaede (deraf med Rug
343, Byg 269, Havre 707, Spergel 8, Blandsæd til Modenhed 83, Grøntf. 33, Kartofler
45, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 1080, Høslæt, Brak, Eng m. m. 778, Have 21, Skov 151,
ubevokset 61, Moser 161, Kær og Fælleder 89, Heder 1230, Veje og Byggegr. 139 Td.
Kreaturhold 1898: 267 Heste, 1079 Stkr. Hornkv. (deraf 533 Køer), 1168 Faar,
440 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
232 Td.; 50 Selvejergaarde med 209, 102 Huse med 22 Td. Hrtk. og 13 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 743 (1801: 407, 1840: 507, 1860: 578, 1890: 766),
boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed,
573 af Jordbrug, 84 af Industri, 19 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 17 af
deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gassum, ved Landevejen, med Kirke, Skole og
Forsamlingshus (opf. 1886); Hvidsten, ved Landevejen; Dyrby. Randrupgaarde
med Fattiggaard (opr. 1881; Pl. for 18 Lemmer). Gde. og Huse: Ballegaarde,
Sparrehuse. Dyrby-Hovgaard har 14 Td. H., 266 Td. Ld., hvoraf 22 Eng,
35 Skov, Resten Ager. Allestrupgd., Søgd.
Gassum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Mariager
Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ 397. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte;
Norddøren kan spores; eet Vindue (tilm.) er bevaret. I den senere Middelalder
opførtes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten (delvis ommuret 1846). Det hvælv.
Underrum, med Indgang fra S., er Vaabenhus. Samtidig med Taarnet ere
Hvælvingerne i Skib og Kor. Et Vaabenhus, mod S., er nedrevet. Alterbord af
Limstenskvadre. Altertavle i Barokstil, skænket af Kancellir. Peder Rosenørn til Tvilumgd.
Romansk Granitdøbefont. Døbefad fra 1615. Prædikestol i senere Renæssancestil.
Paa de øverste Stolestader Aarst. 1564 samt Fru Maren Ibsdatters Navn og flere
Vaabner.
I Dyrby (Dyærby, Deyerby, Deggerby) laa fordum en Hovedgaard, der ejedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
