Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raasted Sogn (Støvring Herred) - Gimming Sogn (Støvring Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middelalder, af Munkesten. Altertavle i Renæssancestil. Alterbord af
Limstenskvadre. Granitdøbefont. Prædikestol i Rokokostil.
I Kondrup (Kommæthorp) boede 1319 en Adelsmand Peder Eskildsen.
Gimming Sogn omgives af Annekset Lem, St. Mortens ø. Landd.,
Randers Fjord samt Albæk og Harridslev Sogne. Kirken, mod N. ligger
3/4 Mil N. Ø. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere
lermuldede, med gode Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Randers til Udbyhøj og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1828 Td. Ld., hvoraf 676 besaaede (deraf med Hvede
11, Rug 123, Byg 171, Havre 335, Blandsæd til Modenh. 13, Kartofler 9, andre
Rodfr. 14), Afgræsn. 452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 610, Have 11, Skov 17,
Kær og Fælleder 13, Heder m. v. 12, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold
1898: 176 Heste, 727 Stkr. Hornkv. (deraf 327 Køer), 640 Faar, 195 Svin og 15
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 198 Td.; 25
Selvejergaarde med 190, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 395 (1801: 275, 1840: 374, 1860: 401, 1890: 418), boede
1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomh.,
219 af Jordbr., 6 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 59 af Industri, 77 af forsk.
Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gimming med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1899) og Jærnbanehpl.; Tjæreby med Skole og Forsamlingshus (opf.
1893). Torupdal og Bunkedal, Vandmøller. I Tjæreby er der 5 Gaarde
paa over 12 Td. H.: 1) 16 Td. H., 145 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, Resten
Ager (1 Hus); 2) 15 Td. H., 128 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, Resten Ager;
3) 14 3/4 Td. H., 125 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; 4) 13 1/8 Td.
H., 105 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; og 5) en paa 15 Td. H.,
117 Td. Ld.
Gimming S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald
m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 386.
Lægd. Kirken tilhører et Interessentskab.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Eet Vindue, Granitkorbuen og begge Døre ere bevarede; Syddøren har
Overligger med Baandslojfe (Vinduet og Nordd. tilmur.). I den senere Middelalder
tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, med Rundbue ind til Skibet.
Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1842. Ombygning af Skibets Nordside 1899.
Altertavle med et Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen) fra 1899. Ny Døbefont af Træ
(den gml. Granitdøbefont er solgt ved Auktion i 19. Aarh.). Udskaaren
Prædikestol i Renæssancestil. Smuk Malmlysekrone i Renæssancestil.
Tjærebygaard blev af Dronn. Margrethe 1407 givet til Aarhus Domkirke; den
ejedes 1510 af Peder Lykke til Demstrup. — De to Torupgaarde og Kvernbæk Mølle
tilhørte Hr. Axel Lagesen Brock til Clausholm, der solgte den til Hr. Erik Ottesen
Rosenkrantz, som 1496 gav Godset til de fattige i Kjærlingegaarden i Mariager (se
S. 833), hvis Adkomst dog bestredes af senere Besiddere: Mogens Gøye, Eskil
Gøye og Fru Eline Gøye, Mour. Olufsen Krognos’ Efterlev, (se Dahlerup,
Mariager Kl., S. 151).
I Tjæreby har der ligget en Kirke, nævnt sidste Gang 1524. Det var her, at
der i 1. Halvdel af 15. Aarh. paatænktes opf. et Kartheuserkloster (se S. 814). Paa
Kirkens Tomt er der oppløjet Grundsten og Murbrokker; i en nærligg. Gaard findes
herfra nogle tilhugne Vinduessten af Granit.
Gimming S. var ved Reskr. af 21/6 1722 henlagt til et af de to residerende
Kapellanier i Randers; men efter at det ene af disse i fl. Reskr. af 26/8 1803 var
nedlagt, blev Gimming tillige med Lem et eget Pastorat, der dog vedblev at bestyres
af Kapellanen i Randers og senere af en Vicepastor, indtil Gimming 1856 fik en
Præstegaard, hvorpaa Kaldet blev selvstændig besat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
