Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hadbjærg Sogn (Galten Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. Ø. for Randers. De højtliggende,
bakkede Jorder (Tinghøj, 267 F., 84 M.) ere sandede, sandmuldede og
lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Aarhus og,
langs Vestgrænsen, den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1993 Td. Ld., hvoraf 871 besaaede (deraf med Rug
198, Byg 192, Havre 392, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf. 3, Kartofler 13, andre
Rodfr. 50), Afgræsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 380, Have 13, Skov 62, Moser
31, Kær og Fælleder 8, Veje og Byggegr. 41, Vandareal m. m. 4 Td.
Kreaturhold 1898: 157 Heste, 649 Stkr. Hornkv. (deraf 393 Køer), 356 Faar, 269 Svin og
28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 146 Td.; 26
Selvejergd. med 135, 47 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 413 (1801: 262, 1840: 358, 1860: 446, 1890: 427), boede
1890 i 86 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 299 af
Jordbr., 71 af Industri, 9 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler,
og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hadbjærg med Kirke, Skole og Telefonst.
Hovedgaarden Kollerup har 23 1/2 Td. H., 358 Td. Ld., hvoraf 250 Ager, 31
Eng, 68 Skov, Resten Græsningsjord; til Gaarden hører en Vejr- og
Vandmølle.
Hadbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’
372. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere i
Overgangsstil (vistnok fra 1. Halvdel af 13. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Den tilspidsede Korbue og begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede; Syddøren
er ret rigt udstyret; nogle oprindl. Vinduer ses (se Aarb. f. nord. Oldk. 1894 S. 235
og 1896 S. 282). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og
Vaabenhuset, af Granit og store Mursten, tilføjedes. I den vestl. Spidsgavl hænger Klokken.
Kirken er restaur. 1881 og flg. Aar. Altertavlen, i Renæssancestil, er restaur. 1900
og har et Maleri (Christus vandrende paa Søen) af A. Dorph. Udskaaren
Prædikestol fra 1664. Granitdøbefont. Træepitafium, opsat 1664, med ulæselig Indskrift.
Kollerup (Koltorp) ejedes 1313 af Anders Pedersen, senere af Sorte Jens Lagesen
af Slægten Udsøn, hvis Søn Lage Jensen ejede den 1421, men døde barnløs, hvorfor
K. tilfaldt hans Søster Karen, g. m. Mads Jensen (Munk) til Visborg, og derefter
deres Søn Hr. Jens Madsen. Med dennes Datter Jollien (ɔ: Juliane) kom Gaarden
til Lars Lunov, nævnt 1485 og 1489, Sønnen Jens L. 1503, dennes
Søskendebarn Erik Nielsen Tornekrands († 1561). Hans Datter Maren ægtede Hartvig Juel,
der kun efterlod sig en Datter Ingeborg J., g. m. Manderup Parsberg, men da hun
døde barnløs, kom K. til hendes Farbroder Chrf. Juel († 1588) eller vel snarere
dennes Søn Thomes J. († 1647 barnløs), derefter til dennes Søsterdatter Dorthe
Abildgaard, Enke efter Wenzel Rothkirch, 1656. 1662 blev den (38 Td. H.) af Kronen udlagt
til Hr. Ove Gjeddes Arvinger, der 1663 mageskiftede den til Mogens Friis, fra hvem
den kom til Land-Rets Notarius Marcus Kohlblatt i Hamborg, som 1666 solgte den
til Hans Nielsen Drostrup, hans Søn Kancellisekr. Niels D., † 1675 (?), dennes Datter
Karen D., g. m. Mag. Eiler Jacobsen Eilertz, der 1689 købte en Halvpart (12 1/2 Td.
H.) i K. af Hans Brochmand, der havde arvet den efter sin Hustru Anne Eriksd.
Grave, men 1692 solgte Gaarden til Grev Conr. Reventlow. Oberst Ditl. Reventlow
solgte 1715 K. (25, i alt 76 Td. H.) til Erik Baggesen Giørup, † 1746; derefter fulgte
Erica Cathr. Sommer, g. m. Jacob Tryde, † 1751, derefter med Christen True, der
1754 solgte K. til Greve Chr. Friis, som 1760 i sit Testam. bestemte, at K. (20 Td.
H. m. m.) bestandig skulde følge Frijsenborg, men 1802 solgte Grevinde
Krag-Juel-Vind-Frijs ved Aukt. K. (25 og 226 Td. H.) for 66,850 Rd. til Købmand i Randers
Hans Chr. Hansen, der 1803 solgte den (25 og 116 Td. H.) for 46,314 Rd. til Anders
Sjelle; senere har den været ejet af Overkrigskommissær Johs. Dahl († 1815), en
Bay (Forvalter paa Clausholm), Bertel Lihme og fra 1835 af Hollesen, senere af Hans
Tørsleff og hans Søn, hvorefter den nuv. Ejer, M. J. Hviid, købte den 1889 for
165,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning er opf. omtr. 1840 af Grundmur og
bestaar af en Midtfløj og to Sidefløje, alle i 1 Stokv. Udbygningerne brændte 1899.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
