Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristrup Sogn (Sønderhald Herred) - Virring Sogn (Sønderhald Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andelsmejeri; Paderup med Andelsmejeri (Moselund); Munkdrup med Skole;
Staanum; en Del af Strømmen (se S. 898) med Garveri, Kalkbrænderi,
Andelsmejeri og Ølbryggeri. Stribsig Huse. Vilstrupgde., Gde. og Huse.
Nedergde., Krogmosegde. Munkholm, Gd., Bækholm, Gd., Holmsgd., m. m.
Kristrup S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl.
Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 324. Lægd.
Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken, indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V.
Skib og Kor vare oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel,
men af denne Bygning (se Sallinglands Kirker, Rødding Hrd., S. XVI) staar kun et
lille Parti mod V., medens Resten i 1847 nedbrødes og paany opførtes af Mursten.
Over Vestgavlen opførtes en Tagrytter, hvis Spir opsattes 1855. Kirken har fladt
Loft. Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri (Christus i Templet) af Frk.
C. Preetzmann. Prædikestol i s. Stil fra 1640. Romansk Granitdøbefont med
Dobbeltløver. Præstestol fra 1651. Epitafium over Præsten Niels Jensen Winther, † 1695,
og Hustru, opsat 1677, med Maleri. — Paa den nye, 1870 anlagte Kirkegaard,
ved Vejen til Aarslev, er et Ligkapel (Arkitekt: Fr. Uldall) opf. 1887.
Ved Romalt har ligget en Gaard Ørnehoved, med Gods i Kristrup og Virring
Sogne, som ved Gavebrev af 13/5 1276 blev skænket af de brunsvigske Hertuger
Albert og Johs. til deres Frænde Grev Albert af Eberstein og hans Arvinger.
Ejendommen er vistnok tilfaldet Estrups Ejere som uindløst Pant. Ifl. et Pantebrev af
1377 erkender nemlig Hr. Peder Albertsen at være Hr. Jens Andersen af Essendrup
skyldig 500 Mark rent Sølv, hvorfor pantsættes til denne „min Gaard Ørnehoved
og alt mit i Kristrup Sogn beliggende Gods“, inkl. Indløsningsretten til hans øvrige
Ejendomme, Fiskegaarden indbefattet. En nu forsvunden Laksegaard i Fjorden hed
Ørnegaarden, og paa Kristrup Mark nævnes ved Udskiftninger „Ørnehøjsblokken“
og „Greveholmen“.
I Staanum har ligget en Hovedgaard, der skal have været ejet af Hvide Slægten.
1396 skødede Gunde Esbernsen Staffnumgaard m. m. til Jens Jensen (Brock), hvis
Enke Fru Ide Lagesd. 1407 fik Skøde paa Gaarden af Anders Jepsen Stygge i
Gliberup; 1463 tilhørte S. hendes Sønnesøn Hr. Axel Lagesen (Brock). — I D. Atl.
nævnes en anden Hovedgaard, Enhøj.
Kristrup har været et eget Birk. Ved Privilegium af 23/8 1320 (konf. af Vald.
Atterdag 14/8 1344 for Peder Albertsen) skænkede og bekræftede Chrf. II Hr. Albert
Albertsen, „sin kære Frænde, de Love i Sognet Christrup, som kaldes Birkelove, med
alle de Rettigheder og Herligheder, som Hr. Alberts Fader og hans Forgængere i
vore Forfædres Tid erkendes hidtil at have haft“. Birket ophørte, da det og
Essenbæk Birk 1688 forenedes med Sønderhald, Rougsø og Ø.-Lisbjærg Hrdr. med fælles
Tinghus i Skoven S. for Ø.-Alling.
I Kristrup brændte 29/4 1869 5 Gaarde og 41 Huse; Sommeren 1873 var der
atter en stor Brand. — I Romalt brændte 6/10 1877 13 Gaarde og 22 Huse.
Kristrup har tidligere haft Hornbæk, Sønderlyng Hrd., til Anneks (se S. 717),
indtil det 1876 blev et eget Pastorat.
Virring Sogn, med Enklave i Hørning Sogn, omgives af Annekset
Essenbæk, Hørning og Favsing Sogne samt Grund Fjord og Randers Fjord.
Kirken, mod S., ligger 1 3/4 Mil Ø. S. Ø. for Randers. De mod S.
højtliggende og bakkede Jorder ere muldblandede Ler- og Sandjorder, med
Enge langs Fjorden. Floes Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Randers til Grenaa og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3875 Td. Ld., hvoraf 1534 besaaede (deraf med Rug 370,
Byg 250, Havre 607, Boghvede 3, Spergel 6, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 41,
Grøntf. 37, Kartofler 72, andre Rodfr. 139, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 1063,
Høslæt, Brak, m. m. 658, Have 32, Skov 117, ubevokset 25, Moser 123, Kær og
Fælleder 182, Heder 17, Veje og Byggegrunde 122 Td. Kreaturhold 1898: 282
Heste, 1089 Stkr. Hornkv. (deraf 629 Køer), 996 Faar, 430 Svin og 24 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 237 Td.; 57 Selvejergde. med 203,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
