Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørre Herred (Randers Amt) - Grenaa Landsogn eller Gammelsogn (Nørre Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalkformationen frem. Der er en Del Skov, mest mod N. (i alt 4991 Td.). Det
hører til Amtets ufrugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 22 Td. Ld. paa
1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Grenaa
Købstad) 60,021 Td. Ld. (6,01 □ Mil, 330,9 □ Km.). Landdistr. Ager og
Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2502 Td., Folketallet
i Landd. 1/2 1901: 10,332 (1801: 4503, 1840: 5637, 1860: 7887,
1890: 10,007). I Herredet ligger Købstaden Grenaa. I gejstl. Hens. danner
det eet Provsti med Sønderhald og Rougsø Hrdr., i verdsl. Hens. hører
det under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion og under Amtets
4. Forligskreds undt. Anholt, der hører til 6. Forligskr.
Nørre Hrd., i Vald. Jrdb. Dyursæ Nørræhæreth, hørte i Middelalderen til
Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt omtr. 1120 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 5 Jættestuer, 45
Langdysser, 30 Runddysser, 40 Dyssekamre eller ikke nærmere bestemmelige Dysser,
20 Langhøje, Resten runde Gravhøje); men over 1/5 er nu sløjfet og 1/2 mere eller
mindre forstyrret; 1/1 1901 vare 47 fredlyste. Baade Stengravene og Højene ere
talrigst i den østl. Del; flest kendes fra Sognene Tøstrup (omtr. 265), Ørum (205),
Hemmed (120), Ginnerup (100), Nimtofte (95) og Glæsborg (85).
Litt.: J. V. Nissen, Bidr. til Skildr. af Forhold i N. og Sønder Hrdr., i Saml.
til j. Hist. 2. R. III S. 97 flg. H. Storck, V. Ahlmann og V. Koch, Grenaa Egnens
Kridtstenskirker, Kbh. 1896. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv.
Undersøgelser i N. Hrd., af Magn. Petersen, 1886.
Grenaa Landsogn eller Gammelsogn omgives af Grenaa
Købstadjorder, Enslev, Voldby og Hammelev Sogne samt Kattegat og Sønder
Hrd. (Aalsø S.), fra hvilket det skilles ved Gren Aa. De ikke videre
højtliggende (mod N. V. dog Tyvhøj, 159 F., 49 M., med trig. Stat.)
og noget bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede. Gennem det
sydvestl. Hjørne gaar Landevejen fra Randers til Grenaa og Grenaa Havn.
Fladeindholdet 1896: 2079 Td. Ld., hvoraf 1034 besaaede (deraf med Rug
268, Byg 227, Havre 364, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 10,
Kartofler 65, andre Rodfr. 87), Afgræsning 477, Høslæt, Brak m. m. 366, Have
11, Skov 3, Kær og Fælleder 44, Heder m. v. 77, Veje og Byggegr. 67 Td.
Kreaturhold 1898: 213 Heste, 658 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer), 689 Faar,
418 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
159 Td.; 41 Selvejergde. med 140, 62 Huse med 19 Td. Hrtk. og 50 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1094 (1801: 247, 1840: 291, 1860: 499, 1890:
890), boede 1890 i 167 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat.
Virksomh., 367 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 299 af Fiskeri, 107 af Industri, 20 af
Handel, 4 af Skibsfart, 32 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 6 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Aastrup med Skole; Bredstrup (hvorunder Havnevejen,
se under Grenaa, med Skole) med Kalkbrud (tilhørende „De jydske
Kalkværker“; drives ikke til Stadighed); Dolmer; Robstrup. Vester-Hesseldal, Gde.
Grenaa Lands., der har Kirke fælles med Købstaden, er en egen
Sognekommune og hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa),
Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 349. Lægd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
