Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaalhave; 1495 og 1517 betænktes det i Testam. Ogsaa dette Kl. blev længe fer
Reformat. forladt af Munkene og overladt til Biskop Ove Bille, idet han 1531 af Fr. I
fik Tilladelse for sig og Efterkommere til at beholde det, „da Konventsbrødrene af
mærkelige Aarsagers Skyld havde opladt ham Klosteret med Grund, Kirke,
Kirkegaard, Huse, Toft og Humlegaard“. Hvornaar det er nedrevet, vides ikke (at det,
som man har sagt, skulde være nedbrudt 1541 ifl. Kongebrev af 5/11 d. A., er
urigtigt og skyldes en Sammenblanding med St. Jørgens Gaard). Det har ligget paa
Brobjærg, den nuv. Frederiksgade, paa dennes vestl. Side; paa Stedet er der truffet
Murstensfundamenter og Menneskeben. — Af Hospitaler og milde Stiftelser havde
Aarhus i Middelalderen 3: Helligaandshuset, St. Jørgens Gaard og St. Karens Gaard.
Helligaandshus et hørte til Rækken af borgerlige Hospitaler af dette Navn og styredes
af en Forstander, der tillige ifl. Domkapitlets Statuter af 1388 var Kannik ved
Domkirken. Det ældste daterede Dokum., hvori det nævnes, er udstedt 1354 og handler
om, at 1 Gd. i Dolmer, 1 Gd. i Bredstrup og 2 Gde. i Ebdrup vare skænkede det
bl. a. til Hjælp ved Istandsættelsen af Helligaandshusets Kirker; det maa altsaa have
været en Del ældre. Aar 1398 bortlejede det de 2 Gaarde i Ebdrup. 1540 var
Hospitalet ode, og Kongen skænkede det da til Superintendenten i Aarhus Mads Lang; i dette
Dokum. siges det at ligge vesten ved Immervad og ned til Aaen. St. Jørgens Hospital
var som sædvanlig udelukkende bestemt for spedalske og maa af den Grund have ligget
uden for Byen; det nævnes 1514 i Mogens Gøyes Testam.; 1541 blev Hospitalet
ophævet, og Chr. III gav da Borgerne Tilladelse til, at de maatte nedbryde det
tillige med dets Kirke og benytte Sten og Tømmer til Genopførelsen af deres nylig
afbrændte Huse. Ogsaa St. Karens Gaard synes at have været et Hospital for
spedalske; i alt Fald kaldes den 1512 „domus leprosorum sanctæ Katerinæ Arusiensis“ i et
Brev, hvorved Pave Julius II stadfæstede Kong Hans’ Gave til det af Maarslet Kirke
og „Spitalshavre eller Plovkorn“ af 7 omliggende Herreder. 1515 henlagde Chr. II
Viby Kirke til denne Stiftelse. 1523 fik Biskop Ove Bille af Fr. I Forlening paa
den; kort efter blev Klosterprovsten Svend Mogensen Forstander for den, og han
overlod den til Oluf Hammer, der 1531 og 1541 fik Livsbrev paa den, sidste Gang
dog mod, at Plovkornet af de 7 Herreder fremtidig skulde ydes til Aarhus Hospital.
Hvad der senere er bleven af St. Karens Gaard, er ligesom dens Beliggenhed ukendt.
Foruden Domkirken, de to Klosterkirker og Hospitalernes Kirker eller Kapeller
har der i Middelalderen endnu været et Par Kirker i og ved Aarhus. S. 41 er nævnt
en Helligtrefoldighedskirke. N. Ø. for Domkirken har der staaet en St. Olafs Kirke,
der skal være opf. 1102 af Træ og have staaet indtil 1548, da den faldt sammen,
hvorefter Menigheden henvistes til Domkirken; 1637 blev der paa dens Plads
opbygget et Kapel af Bindingsværk, i hvilket der holdtes Ligprædikener til Midten
af 18. Aarh. Det er denne St. Olafs Kirke, der ved senere Tiders Misforstaaelser
er bleven gjort til Hellig Niels’ Hvilested, og paa dens Kirkegaard har der endog
været rejst flere Mindesmærker efter hinanden til hans Ære. Endnu staar der et
1847 rejst Granitkors med Indskr.; ved Korset ligger en ældre Mindesten. Fremdeles
har der mod N. uden for Byen ligget et Helligkorskapel, nævnt 1503. Hertil skal endelig
føjes, at det i Slutn. af 12. Aarh. nævnes en „St. Nicolai Kirke“, der da angives
at have været Katedralkirke; den blev 1203 skænket til St. Klemens’ Kirke, og
samtidig skænkedes ogsaa en „Vor Frue Kirke“ dertil. Disse to Kirker kunne dog
næppe tælles som særskilte Kirker, idet de antages at være identiske med de to
Kirker, der senere optræde som Kirker henholdsvis for Sortebrødreklosteret og
Karmeliterklosteret. Hvis dette er saa, er det i begge Tilfælde ældre Kirker, som
Munkene ere komne i Besiddelse af og have bygget deres Klostre ved. — Af Gilder
nævnes 1418 og senere et Købsvende-Lav, kaldet Vor store Frue Gilde (ved dettes
aarl. Fester var det, at Skoledisciplene i Aarhus under Morten Børups Ledelse
opførte Skuespil), 1499 et St. Gertruds Gilde, endvidere et St. Sebastians Gilde og et
Guds Legems Lav.
Byen har som andre Byer, i alt Fald i Slutn. af Middelalderen, været befæstet
med Mure, Volde og Grave, og Gadenavne som Graven, Volden og Borgporten (det
lille Stræde, der forbinder Store- og Lille Torv) minde endnu derom. Disse Gader
vise ogsaa Byens tidligere Udstrækning mod N. og N. V.; den har efter disse da
været meget lille; maaske har den dog i ældre Tid strakt sig længere mod Ø., hvor
Havet efterhaanden har vundet Terræn; et Navn som Mejlgade (ɔ: Medel-,
Middelgade, se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 324) kan maaske tyde herpaa. Mod S. har
Byen vistnok aldrig været egentlig befæstet, da Aaen, hvortil Terrænet sænker sig
stærkt, her har dannet en naturlig Grav (der nævnes vei „Søndervold“ og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
