Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Købstad - Aarhus Domkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den aarl. Konsumtion var gaaet ned til 9800 Rd. 1 D. Atl. (1768) angives Skibenes
Antal til 28, og 1769 var Indbyggertallet 3579 (1672: 3474). Ved Slutn. af Aarh.
var Tilstanden noget bedret: 1798 angives Flaaden til 44, dog for det meste smaa
Skibe paa i alt 1288 Tons, og der ankom s. Aar 248 Skibe med 7000 Tons
Drægtighed. Udforselen indskrænkede sig dog væsentlig til Kjøbenhavn og
Hertugdømmerne. Da kom Opsvinget i 19. Aarh., navnlig efter at Aarhus som Handelsby havde
frigjort sig for Hovedstadens Supremati og taget fat paa Udbedringen af sin Havn;
ogsaa Forholdet til Hamburg løsnedes stærkt ved de slesvigske Krige. Ved Beg. af
19. Aarh. stod den som Jyllands tredje By i Folkemængde; men allerede 1840 havde
den overfløjet Randers, og ved 1850 var den kommen forbi Aalborg; dens stærke
Fremgang i 2. Halvdel af Aarhundredet er skildret foran ved Udviklingen af dens
Havn, Jærnbanenettet og dens mange Institutioner. Ved Statsbibliotekets Oprettelse og
ved sit Teater, den første egentlige jydske Scene, m. m. hævder den sit Ry som „Jyllands
Hovedstad“ ogsaa i aandelig Henseende. Allerede 1614 havde Byen et af den lærde
Hans Hansen Skaaning oprettet Bogtrykkeri, men det ophørte ved hans Død efter
at have bestaaet i 34 Aar. Først 1794 fik Byen atter et Bogtrykkeri, da Byens
ældste Blad, „Aarhus Stiftstidende“, begyndte at udkomme. Det Gymnasium, som
Chr. IV agtede at oprette ved Latinskolen ligesom ved flere andre Stiftsstæder, synes
aldrig at være kommen i Stand; 1839-53 var der i Byen en videnskabelig Realskole.
Under den förste slesvigske Krig rykkede preussiske Husarer frem til Byen,
men N. for Byen bleve de saaledes angrebne af de danske Dragoner 31/5 1849, at
de maatte trække sig tilbage; 21/9 s. Aar blev Byen dog besat af Preusserne. Ogsaa
i Krigen 1864 blev den besat af Fjenden.
Af bekendte Mænd, der ere fødte i A., nævnes: Naturforskeren og Oldgranskeren
Ole Worm (1588-1654), Matematikeren og Astronomen Ole Rømer (1644-1710),
Biskop Erik Pontoppidan (1698-1764), Generalmajor, Bygmester Laur. de Thura
(1706-59) og Prof. Rektor Jens Worm (1716-90).
Litt: F. Nannestad, Hilaria Aarhusiensia, Haun. 1748. — J. R. Hübertz, Et
Blik paa Staden A. og dens alm. Hist., Kbh. 1837 (1. og eneste Hæfte af: Bidr. til
Skildr. af Staden og Communen A.). — S. Forf., Aktstykker vedk. Staden og Stiftet
A., 3 Dele, Kbh. 1845-46. — Ed. Erslev, Historien om A., til Brug ved
Undervisning i Aarhus, 1863. — C. C. Clausen, A. og Omegn, Kbh. 1899. — Optegn. om
kirkl. Pers. i A., i Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 342 flg. — Chr. Kjer, A. Kirker og
Klostre i den katolske Tid, i Kirkeh. Saml. 3 R. V S. 673 fl. — A. Vejviser, 1901,
Aarhus 1900. — Rasmus Nielsen, Aarhus f Fyrrerne, Aarhus og Kbh. 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
