Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horsens Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grenaa, † 1679 (g. m. Borgmester Hofgaards 1. Hustru), og en Ligsten
over Didr. Cordtsen, † 1724, og Hustru Mette Clausd., † 1708.
Kirken har tidligere ligget frit paa den omgivende Kirkegaard, der var
indhegnet af en Mur. Den nordl. Del af Kirkegaarden ud til Nørregade
blev tidlig bebygget; 1575 skænkedes den sydl. Del til Byen til Udvidelse
af Kirketorvet.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Præst ved Klosterkirken, og 2 resid. Kapellaner, af hvilke den 1. tillige
er Præst ved Hospitalskirken. Kirken har fælles Formue meel Klosterkirken.
De ejede 1/1 1901 i Kapitaler 78,484 Kr. og i Jorder omtr. 27 Td. Ld.
Ager og en Del Engskifter samt Hanning Sogns Kongetiende; deres Gæld
var 178,000 Kr.
Klosterkirken, mellem Borger- og Aagade, er det tidligere
Graabrødreklosters Kirke og vistnok stammende fra Klosterets Anlæggelse i 2. Halvdel
af 13. Aarh. (se under Hist.); 1532 blev den som nævnt af Fr. I skænket
Byen til Sognekirke. Kirken, der har dannet Klosterets nordl. Fløj, er opf. af
røde Munkesten paa Granitsokkel og bestaar af et treskibet Langhus og et
smallere Kor med lige Gavl og en slank Tagrytter over Skibets
Østende. Kirkens indvendige Længde er 74 Al., deraf Korets 31 1/2;
Langhusets Bredde er henved 27, Korets henved 12 Al. Bygningen er ikke
fra een Tid. Kernen i dens Murværk er en mindre Kirke, der skriver sig
fra Overgangstiden mellem romansk og gotisk Stil, hvad der kan ses baade
i Skib og Kor, som for oven afsluttes af en endnu bevaret rundbuet Frise,
under hvilken ses Overdelen af flere svagt spidsbuede Vinduer. I gotisk
Tid har man saa forhøjet Murværket paa Højkirken over 5 Al. over Frisen,
og man har i det nye Murværk anbragt paa hver Side 4 smukke,
spidsbuede Vinduesaabninger, omtr. som Triforiebuer, omkring hvilke der ind
mod Skibet afsattes Leje til 4 Hvælvinger; udvendig afsluttedes Murværket
med en profileret Gesims. Men uvist af hvilken Grund er denne oprindelige
Plan for Kirkens Udvidelse ikke kommen til Udførelse. Kun i Koret, der
har rund Korbue ind til Skibet, blev den gennemført, idet den dækkedes
af 4 spidsbuede, 18 Al. høje Hvælvinger. Under Triforierne i Højkirken
spændtes derimod 3 lavere Hvælvinger (15 Al. fra Gulvet), der bares af
murede profilerede Piller paa hver Side og ikke svarede til Triforierne og
de oprindl. paatænkte 4 Hvælvingsfag; mellem Pillerne førte Spidsbuer ind
til Sideskibene, der dækkedes hver af 4, 11 Al. høje Hvælvinger. Tillige
forlængedes Kirken mod V. med eet Hvælvingsfag. Disse Byggeforetagender
ere maaske udførte ved Aar 1500 (ved Klosterets Brand 1497 led Kirken
ogsaa; det øverste af Muren havde ved sidste Restauration Spor deraf).
Maaske har ogsaa alle 3 Skibe ved den Lejlighed faaet det fælles Tag,
som Kirken havde indtil den sidste Restauration. Ogsaa det ved Korets
nordøstl. Hjørne staaende tikantede Trappetaarn, der fører op til Rummet
over Hvælvingerne, er vel fra den Tid. Derimod har Kirken aldrig haft
noget Taarn. Kirkebygningen blev i Aarenes Løb mere og mere forvansket
og mistede for en stor Del sit karakteristiske Præg; navnlig er den bleven
mishandlet ved en Restauration 1737-38, efter at en Synsforretn. 1736
havde vist, at Hvælvingerne vare brøstfældige og næsten faldefærdige,
Sydmuren var trykket udad og revnet fra øverst til nederst, Taget forfaldent,
Inventariet næsten ubrugeligt, osv. Ved Restaurationen mistede Ydermurene
saa godt som alle arkitektoniske Prydelser, Murværket omsattes med smaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
