Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horsens Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Skole. Ved Kirken er der Præstebolig (se Ugebl. for kat. Kristne
1897, S. 88 og 99).
Foruden Klosterkirkegaarden har Byen 3 Kirkegaarde. Den gamle
Assistens Kirkegaard, N. for Kattesund, er anlagt 1835, udvidet 1860,
nu omtr. 7 1/2 Td. Ld. Paa Kirkegaarden findes et Monument for faldne
Krigere (omtr. 200) fra de slesv. Krige; det bestaar af en stor
Granitobelisk paa en Høj, i hvis Sider ere indsatte Sten med de faldnes Navne;
ligeledes et Monument for Borgm., Kmhr. J. C. v. Jessen, † 1884, rejst af
Byens Borgere. Den nye Assistens Kirkegaard, Ø. for Byen ved
Landevejen, anlagt 1875, indviet 16/6 1876, udvidet 1894, er omtr. 13 1/2
Td. Ld. — Mosaisk Kirkegaard, Frederiksgade, omtr. 1/2 Td. Ld.,
er tagen i Brug 1851; et Ligkapel, med Bolig for Opsynsmanden, er
skænket af Købmd. Z. I. Levy og er nu gaaet over til Levy’s Stiftelse
(se S. 73).
Raadhuset, Hj. af Søndergade og Raadhusstræde, er opf. 1854-55
(paa samme Plads, hvor det tidligere, i Slutn. af 16. Aarh. opf. Raadhus,
1 Stokv. med Kælder, høj Trappe og 3 Kviste ud til Søndergade, stod;
det ældste Raadhus, der vistnok laa paa Hjørnet af Borgergade og Torvet,
antages at være brændt omtr. 1580) for 42,981 Rd. og ejes alene af
Købstaden. Bygningen er opf. af røde Mursten med Sandstensforsiringer og
Renæssancegavle mod V. og Ø. (Arkitekt: H. Chr. Zeltner) og er i to Stokv.;
midt paa Façaden ud til Søndergade staar et firkantet Taarn, hvori
Hovedindgangen er, og over hvilket hæver sig en ottekantet Overbygning med
Kuppel og Spir; over Indgangen staar: „Sub lege libertas“ (Frihed under
Loven) og Aarst. 1855. Inden for Indgangen er en stor Forhal, baaren
af Træsøjler. Raadhuset indeholder bl. a. i Stuen Borgmester- og
Byfogedkontor, Kæmnerkontor, Politistation og Bytingssal, paa 1. Sal en stor Sal,
med en Del Malerier af oldenborgske Konger, en Byraadssal med
Udvalgsværelse, Vor og Nim Hrdr.’s Tingstue samt Arkivlokaler. Paa Pladsen
bag ved Raadhuset opførtes 1845 en særskilt, nu nedreven Arrestbygning.
Paa denne Plads med Façade ud til Raadhusstræde er der 1900-1 opf. et
nyt Ting- og Arresthus, en stor, trefløjet Bygning i 2 Stokv. paa
Granitsokkel (Arkitekt: H. F. J. Estrup). Bygningen, der antages at koste
omtr. 200,000 Kr., af hvilke Købstaden betaler 4/7, Skanderborg
Amtsrepartitionsfond Resten, indeholder bl. a. Tinglokaler for Købstadens og Vor
og Nim Hrdr.’s Jurisdiktioner, Lokale for Forligskommissionen og
Kontorlokaler for Vor og Nim Hrdr. samt 20 Enkeltceller og 2 Dobbeltceller.
Den lærde Skole stammer fra Reformationstiden, idet den fik sit
første Lokale i en Fløj (vistnok den østl.) af Graabrødreklosteret, som Fr. I
1532 skænkede Byen. Efter en Indskrift paa den 1746 nedrevne gamle
Skolebygning: „Erik Lange 1589“ (Erik L. til Engelsholm, dengang
Lensmand paa Bygholm Slot) er Skolen 1586 vistnok erstattet med en ny,
der laa paa Kirkegaarden N. Ø. for Kirken. Denne Bygning viste sig
ved en Synsforretning 1736 saaledes i Forfald, at der 1746 paa dens
Grund opførtes en ny; denne gik helt ud til Borgergade, bestod af 54
Fag Grundmur og 8 Fag Bindingsværk og kostede 3890 Rd. Den viste
sig dog med Tiden for lille, og ved kgl. Res. af 3/12 1847 bestemtes, at der
skulde opføres en ny med Rektorbolig, hvortil anvistes 35,278 Rd., der
skulde udredes af den alm. Skolefond; ved Res. af 12/8 1848 overlodes
Palæet paa Torvet (se S. 77) til det lærde Skolevæsen til Opførelse af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
