Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horsens Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Horsens, der tilhørte Klosteret. Ved Reformationen inddroges Klosteret under Kronen
og bortforlenedes til adelige, saaledes 1537 til fhv. Biskop Oluf Munk; 1668 blev det
forlenet til Holger Rosenkrantz, der 29/1 1575 fik det tilskødet af Kongen „med Bygning,
Kirke, Kirkegaard tillige med alt Gods“, deribl. omtr. 60 Bøndergaarde (se S. 88).
Klosteret har sikkert været et firfløjet Kompleks, af hvilket Klosterkirken dannede den
sydl. Fløj, men heraf findes nu intet Spor; Klosterkirken forsvandt sikkert længe før de
øvrige Bygninger. Paa Klosterkirkegaarden er der fundet murede Grave. Til Klosteret
hørte som til alle andre Johanniterklostere et Sygehus, der laa paa Kirkegaarden S. for
Kirken, nær ved Stranden; 1562 blev det skænket til Aarhus Hospital. — Af milde
Stiftelser har Byen haft to: et Helligaandshus og en St. Jørgens Gaard.
Helligaandshuset hørte til Rækken af de borgerlige Hospitalsstiftelser; det var i alt Fald til
i 1509, maaske dog allerede 1468, idet det mulig er identisk med den „Helgensgaard
i Horsens“, der nævnes d. Aar. Med Hospitalet var forbundet et Kapel.
Helligaandshuset blev med alt Tilliggende 1541 skænket til Aarhus Hospital, hvortil
Lemmerne flyttedes, men 1560 blev det atter oprettet som Hospital (se S. 70). St.
Jørgens Gaarden, for spedalske, laa uden for Byen, uvist hvor; den nævnes
første Gang 1492, da Kong Hans tillod, at Thorsted Kirke fremdeles maatte tilhøre
den (stadf. 1502 og 1524); ved Chr. III’s Brev af 1542 er den sikkert blevet ophævet. —
Byen har mulig haft en Kirke endnu foruden de to nævnte Klosterkirker og St. Ibs
Kirke. Thi ved Brev af 1540 tillod Chr. III Borgerne i H. at „nedbryde den gamle
Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke, og benytte Kalk, Sten, Klokker og Tømmer og
anden Del til Hjælp til at opbygge deres Sognekirke med“. Den her mente
Sognekirke er vistnok den tidligere Graabrødrekirke, der 1532 blev Sognekirke. „Vor Frue
Kirke“ har man almindelig antaget var identisk med St. Ibs Kirke eller den nuv.
Vor Frelsers Kirke, idet denne oprindl. skulde have været indviet til Vor Frue og
efter Reformationen have faaet Navnet St. Ibs; det er dog meget tvivlsomt, bl. a. fordi
Kirken alt 1480 kaldes capella sancti Jacobi og 1532 St. Ibs. Snarere kunde man
tænke paa St. Hans Klosters Kirke, da Klosteret 1480 kaldtes „preceptoria beate
Marie virginis“ , men dette er ogsaa tvivlsomt. Om en Vor Frue Kirke i Horsens
vides for øvrigt intet. — At Byen i Middelalderen har haft flere Gilder, maa
antages; 1532 nævnes Vor Frue Kompagni; der maa vistnok ogsaa have været et St.
Gertruds Gilde (1627 nævnes „St. Gertruds Have“) og maaske et Papegøjegilde.
Byen har i Middelalderen været omgiven af Grave og Volde; 1261 nævnes den
østre Grav, der vistnok har gaaet midt over Kattesund noget Ø. for Borgergade
ned til Aaen; ligeledes omtales vestre Grav, om hvilken Gaden „Graven“ mellem
Nørregade og Søndergade endnu minder; mod N. har Grænsen vistnok været omtr., hvor
Kildegade nu gaar; mod S. havde Byen en naturlig Grav i Aaen. I et Kongebrev at
1581 tillades det Byen at bruge og bebygge Resterne af de gamle Volde, som da
laa øde og ubrugte. Byen har haft 5 Porte; Sønderport („Hospitalsport“, ved Byens
ældste Bro Sønderbro, ogsaa kaldet St. Jørgens Bro, Højbro og Hospitalsbro),
Fugholms Port, Smedegades Port, Kattesunds Port og Borgergades Port (først nedbrudte
ved Konsumtionens Ophævelse ved Midten af 19. Aarh.). Den næstældste Bro er
Fugholms Bro.
I Slutn. af Middelalderen og Beg. af den nyere Tid tiltog Byens Handel især paa
Lübeck, Hamborg, Bremen, Amsterdam og Norge, efterhaanden som Hansestædernes
Magt knækkedes; den regnedes for en af Jyllands vigtigste Byer, mange adelige
havde Gaarde der, og Velstanden steg, om ogsaa Fremgangen for en kort Tid kunde
hæmmes ved Pest og Ildebrand. Saaledes fik Borgerne efter en stor Brand 1540
Skattefrihed i 4 Aar, og to Aar efter fik de Kronens Mark, Lovby Mark, mod en
aarl. Afgift, for at Borgerne kunde komme til „deres rette Næring og Bjærging“ og
Byen „saa meget desbedre blive bygget og forbedret igen“. Efter en anden stor
Brand under Fr. II fik Borgerne atter Skattefrihed i 2 Aar, men tillige Paalæg om
at tække Husene med Tegl. Pesten har hjemsøgt Byen bl. a. 1578-79. I øvrigt tog
Byen stærk Del i de store Bevægelser, der indledede den nyere Tid. Reformationen
fik tidlig Fodfæste, navnlig ved Prædikanten Peder Borgsmed, der allerede optraadte
her 1530 († 1572). Chr. III modtog de jydske og fynske Stænders Hylding 18/8 1534
uden for Horsens. Under Krigene i 17. Aarh. led Byen meget; den plyndredes
baade af Venner og Fjender. Saaledes huserede den tyske Oberst Wolf Heinr.
Bauditz (Baudissin), der var i dansk Tjeneste, slemt her i 1627, og s. Aar besattes
den af de kejserlige Tropper, der først forlod den ved Fredsslutn. 1629. Næppe
var den kommen til Kræfter igen, før den i Jan. 1644 blev besat af de svenske,
som brandskattede den for over 30,000 Rd. og for en stor Del ødelagde den, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
