Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haldum Sogn (Sabro Herred) - Hadsten Sogn (Sabro Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haldum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.’ 226. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Fraadstens- og Limstenskvadre, Façaderne prydes med flade
Lisener og Rundbuefrise. Der ses Spor af de oprindl. Døre og Vinduer; Korbuen er
bevaret. 1 den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Munkesten, med hvælv.
Underrum (nu Forhal), og Skib og Kor fik Hvælvinger. Ved en uheldig Restauration i
1865 blev bl. a. Kirken cementrappet, en cementpudset Sokkel tilføjet, Taarnet
delvis skalmuret og forsynet med firsidet Spir, og et Vaabenhus nedbrudt.
Altertavle i Renæssancestil fra 1599 (restaur. 1895), med nyere Malerier. Alterkalk og
Disk af Sølv med Chr. Friis’ og Øllegaard Gersdorffs Navne og Vaaben.
Granitdøbefont med Evangelistsymbolerne, Mandehoveder og Løvefigurer. Prædikestol i
Renæssancestil. I Skibets Mur en Ligsten over Kancellir. Niels Hansen og Hustru;
en anden i Taarnrummet over nogle Præstefolk. Klokken, uden Indskr., er fra 14.
Aarh.
Paa Sandby Mark har ifl. D. Atl. ligget en Herregaard Eggelund.
Hadsten Sogn, Anneks til Vitten, omgives af det andet Anneks,
Haldum og Lyngaa Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.), fra hvilket det
skilles ved Lilleaa. Kirken, noget sydl., ligger 2 3/4 N. V. for Aarhus. De
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere lerblandede. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 1508 Td. Ld., hvoraf 699 besaaede (deraf med Rug
132, Byg 115, Havre 316, Boghvede 5, Blands. til Modenh. 23, Grøntf. 20,
Kartofler 13, andre Rodfrugter 75), Afgræsning 352, Høslæt, Brak, Eng m. m. 331,
Have 13, Skov 41, Moser 7, Kær og Fælleder 27, Heder 4, Veje og Byggegr. 26,
Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 512 Stkr. Hornkv. (deraf 308
Køer), 225 Faar, 282 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 122 Td.; 19 Selvejergde. med 112, 46 Huse med 10 Td. Hrtk.
Befolkningen, 1901: 451 (1801: 199, 1840: 277, 1860: 308, 1890: 386), boede i
73 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 164 af
Jordbrug, 96 af Industri, 38 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler,
og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hadsten (1432: Halstiern) — delt i Over- og Neder
H. —, ved Landevejen, med Kirke og Skole samt, i Galten Sogn,
Ungdomsskole (opr. 1876), Fattiggaard (opr. 1875, Pl. for 40 Lemmer), Apotek,
Læge- og Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 1898; 31/3 1900 var Spar.
Tilgodeh. 1085, Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 16), Dampmølle, Fællesmejeri,
Købmandhdl., Kro, Markedsplads (Marked i Marts, Apr., Sept. og Okt.),
Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (se Galten Sogn,
IV S. 906).
Hadsten S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.’ 228. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn, med 4 Kamgavle og Spir, mod V.
Den er opf. af røde Mursten 1871-72 (Arkitekt: Kiilsgaard sen.) i Stedet for den
tidligere romanske Granitkirke, hvis indvendige Mure til Dels ere benyttede. Den
oprindl. Norddør, med udhugne Dyrefigurer, gik tabt ved Ombygningen. Kirken har
fladt, kasseteret Bjælkeloft; Taarnrummet er Forhal. Ny Altertavle med
Thorvaldsens Christus i Gibs (om den gamle se S. 126). Døbefonten, af Marmor, er fra den
gml. Kirke. Ny Prædikestol. Alterkalk og Disk af Sølv fra 1738 med Chr. Friis’
Navn og Vaaben.
I Sognet har ifl. D. Atl. ligget en Herregaard Gammelgaard. — Der har været 3
hellige Kilder, St. Laurentii Kilde og Munkekilden, begge ved Hadsten Kirke,
samt Helligkilden, ved Neder-Hadsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
