Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvilum Sogn (Gjern Herred) - Hammel Sogn (Gjern Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stil fra den senere Middelalder; i Midtfeltet Gud Fader med Christus, Maria med
Barnet og Johannes Døberen; paa Sidefløjene Apostlene og Kirkefædrene, m. m.
(restaur. 1691 og 1858). Granitdøbefont med Rundbuefrise og Rebsnoning.
Prædikestol i Renæssancestil med nyere Malerier; stort Krucifiks fra den senere Middelalder.
I Kormuren et Marmorepitafium over Rosenørnernes Stamfader Peder Rosenørn,
† 1706, og Hustru Anna de Hemmer. Smstds. er indsat en gotisk Ligsten med
Minuskelindskr. over Poul Mikkelsen, Provst i Tvilum Kloster, † senest 1511. Klokken
hænger i en Stabel paa Kirkegaarden.
Tvilum Kloster, bygget i et Morads tæt ved Gudenaa, var en Bolig for
regelbundne Kanniker af Augustinerordenen, med en Provst i Spidsen. En Supplik med
pavl. Resol. af 1428 viser, at det var grundlagt af Ribebispen Gunner i 2.
Fjerdedel af 13. Aarh., og at dets Moderstiftelse var Augustinerklosteret Dalby i Skaane.
Værnehelgenen var Jmfr. Maria. I Dokum. nævnes det første Gang 1257, da
Gejstligheden i sin Klage over Chrf. I anførte, at Kongen flere Gange i eet Aar havde
gæstet det med sine Folk og Heste. Denne Grund til Besværing blev dog ikke helt hævet
under de flg. Konger, thi i Vald. III’s Haandfæstn. af 1326 ses, at Klosteret har
følt sig trykket af at holde Heste og Hunde for Kongen og modtage anden
Indkvartering, saa at Kannikerne endog for dets Skyld ikke kunde holde deres Regel.
Tvilum-Provsten tilkøbte sig 1513 af Chr. II Frihed for, at der skulde holdes
Borgelejeheste i Klosteret. Som andre Herreklostre samlede det sig efterhaanden
betydeligt Jordegods, over hvilket det fik Birkerettighed; der nævnes Gods i Hovlbjærg,
Hids, Lysgaard, Middelsom, Gjern, Framlev og Sabro Hrdr. Augustinerordenen holdt
sine Kapitler her 1280, 1288 og 1357. Ved Reformationen blev Klosteret inddraget
og Godset 1537 lagt under Silkeborg Slot. Klosteret har sammen med Kirken
dannet et firfløjet Kompleks; men kun Kirken staar som nævnt tilbage; hvornaar det
øvrige er nedbrudt, vides ikke.
Tvilumgaard, oprindl. Ladegaard til Klosteret, kom ved Reformationen til Kronen og
lagdes under Silkeborg Slot; senere blev den udlagt til Privatejendom til Dækning af
Kronens Gæld og ejedes 1684 af Assessor i Kommercekollegiet, Kancellird. Peder
Madsen, der 1679 fik Vaaben og Navn af Rosenørn, † 1706; 1720 skødede Oberst
Poul Rosenørn (siden til Katholm og Mejlgd.) T. (47, Skov 7, Aalegd. 4,
Hovedgdstakst i alt 58 Td. H.) med Tiender og Gods til Kronen, der havde Indløsningsret
til den, og som lagde den under det Skanderborgske Ryttergods. Ved dettes
Ophævelse 1767 solgtes T. (55, Gods 354 Td. H.) for 43,060 Rd. til Anne Dorte de
Trappaud, der s. Aar afhændede Gaarden for 46,070 Rd. til Andr. Fischer paa
Gravballegd. († 1773), hvis Enke Charl. Am. Hansen 1774, 1785 o. fl. Aar udstykkede
og frasolgte Bøndergodset, for det meste til Bønderne. Hovedparcellen, den nuv.
Tvilumgd., købtes 1839 af Villads Petersen, der solgte den til Bjørn, som købte en
Gaard til og solgte T. til Rieffesthal, som ligeledes udvidede den og senere solgte
den til Fru Busch, Sæbygd., Holbæk Amt; hun solgte den 1881 for 207,000 Kr. til den
nuv. Ejer, Landvæsenskommissær N. H. E. v. Holstein. — Hovedbygningen, i
Villastil, 1 Stokv. med Kvist, er opf. i 1870’erne.
Trust hørte tidligere til Vejerslev Sogn, Hovlbjærg Hrd. (se Saml. til j. Hist. VI
S. 303). Tvilum Birk nævnes endnu 1645.
Hammel Sogn, det nordøstligste i Herredet, omgives af Annekserne
Voldby og Søby og det mellemliggende Sporup Sogn, Viborg Amt
(Hovlbjærg Hrd.) og Sabro Hrd. (Folby og Lading S.). Kirken, noget vestl.,
ligger henved 3 Mil N. Ø. for Silkeborg og 3 1/4 N. V. for Aarhus. De
højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Urebakke, 308 F., 97 M.) ere
muldede med Lerunderlag. Henved 1/3 af Arealet er dækket med Skov
(Frijsenborg Lystsk., Gravhøj og Pøtmølle Sk., Hammel Sk. og Hammelure,
Vognkjær Sk., en Del af Søndersk., Gml. Dyrehave). Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Skanderborg til Randers og, ved Sydgrænsen, fra Aarhus
til Viborg samt Aarhus-Hammel Banen.
Fladeindholdet 1896: 4367 Td. Ld., hvoraf 1221 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 210, Byg 193, Havre 498, Frøavl 118, Kommen og Raps 13, Blands. til
Modenh. 19, Grøntf. 21, Kartofler 14, andre Rodfr. 132), Afgræsn. 790, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 500, Have 66, Skov 1428, ubevokset 37, Moser 91, Kær og
Fælleder 46, Hegn 25, Heder 23, Veje og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 26 Td.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
