Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alling Sogn (Gjern Herred) - Tulstrup Sogn (Gjern Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alling S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Hjelmslev-Gjern Hrdr.’s Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og
Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.’ 205. Lægd. Kirken tilhører en Gaardejer i Sognet.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Korbuen, nogle Vinduer og Syddøren ere bevarede, Nordd. tilmuret.
Vaabenhuset, af røde Mursten, er fra den senere Middelalder. Ny Altertavle med et Maleri
(Nadveren, Kopi efter Leon. da Vinci). Alterstager af Tin, skænkede 1682 af Anne
Jensdatter, Enevold Rasmussens Efterleverske i Bomholt. Romansk Granitdebefont
med Dobbeltløver. Nyere Prædikestol. Over Korbuen Blikplade med Indskr. over
Præsten H. D. Wenzel, † 1824. Klokken, med Indskr. i Minuskler, er fra 15. Aarh.
Asche Byggested i Alling S. nævnes 1508. — Bomholt var 1446 en By, 1491
kaldet Bogensholt. Senere var B. to Gaarde (Over- og Neder-B.) under det
Skanderborgske Ryttergods; de skulde ved dets Nedlæggelse 1767 sælges sammen med
Gaardene Skovsrod og Kilsgaard i Tulstrup Sogn som en Hovedgaard med
underliggende Bøndergods; men ved Auktionen blev Budet paa det saml. Gods mindre
end de separate Bud, og Ejendommene bleve derfor solgte særskilte og indbragte
27,950 Rd.
Tulstrup Sogn, Anneks til Alling, omgives af dette, Linaa og Laasby
Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Venge og Dover S.), fra hvilket det til Dels
skilles ved Knud Sø og Ravn Sø (se S. 184), af hvilke Dele høre til
Sognet, samt Knudaa, der forbinder dem. Kirken, mod S., ligger 2 Mil
Ø. S. Ø. for Silkeborg og 1 3/4 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende,
bakkede Jorder (Risbakke, 339 F., 107,5 M.) ere overvejende lermuldede
med Lerunderlag. Skæggeskov, Hylding Skov. Mod S. ligger den næsten
tilgroede Ilsø, c. 9 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 3458 Td. Ld., hvoraf 1533 besaaede (deraf med Rug
344, Byg 329, Havre 674, Boghvede 12, Bælgsæd 12, Blandsæd til Modenhed 50,
Grøntf. 15, Kartofler 29, Rodfr. 68), Afgræsn. 718, Høslæt, Brak, Eng m. m. 712,
Have 25, Skov 174, Moser 54, Kær og Fælleder 71, Heder m. v. 97, Veje og Byggegr.
66, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 251 Heste, 957 Stkr. Hornkv.
(deraf 650 Køer), 784 Faar, 536 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 148 Td.; 47 Selvejergde. med 121, 110 Huse med 26 Td.
Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 800 (1801: 346, 1840: 493,
1860: 759, 1890: 867), boede i 183 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede
af immat. Virksomhed, 532 af Jordbr., 177 af Industri, 18 af Handel, 68 af forsk.
Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Julstrup med Kirke, Præstegd. (noget Ø. for Byen),
Sparekasse for Alling-T. Sogne (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
226,907 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 11,539 Kr., Antal af Konti 484),
Andelsmejeri (Søkilde, Ø. for Byen), Kro og Købmandshdl.; Tørring med
Skole, Mølle og Købmandshdl.; Javngyde med Skole og Købmandshdl. samt
Mølle. Javngyde Markskole, med Købmandshdl. Ki/sgaard (7 1/2 Td. H.,
170 Td. Ld.), ved Gaarden Mølle og Teglværk; Skovsrod, Gd.
Tulstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 204.
Lægd. Kirken tilhører største Delen af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod S. Skibets vestl.
Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Apsis
opf. samtidig af Fraadsten og raa Granit. Begge Portaler (Nordd. tilmur.), med figurl.
Fremstillinger paa Tympana og Karmsten (Christus, Jmfr. Maria, St. Peder, St.
Michael, m. m.; se Løffler, Uds. over D. Kirkebygn. S. 118), ere bevarede, ligesom
ogsaa Korbuen; flere tilmurede Vinduer ses. I den senere Middelalder forlængedes
Skibet mod V., af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset, af smaa røde Mursten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
