Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Føvling Sogn (Tyrsting Herred) - Tønning Sogn (Tyrsting Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes 3 rundbuede Blindinger, der tilhøre den oprindl. Dekoration. Ved Slutn. af
Middelalderen tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum (et Træspir nedreves i 1850’erne),
og Skib og Kor fik Hvælvinger. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Taarnets Overdel
er ommuret 1856. Anselig udsk. Altertavle fra 17. Aarh. med et Maleri (Christus
velsign. Menigheden) af P. A. Lyders fra 1873. Kalk, givet 1745 af Amtsforvalter
Schandorfs Enke Charlotte Amalie. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer m. m.
Tarvelig Prædikestol. Klokken, indviet til de hellige 3 Konger, Jesus og Maria, er
fra 1500.
Den tidligere Hovedgaard Vaabensholm hed oprindl. Føvling Hovedgaard, senere
Væbnersholm efter Familien Væbner, der ejede den; 1439 og 1449 nævnes Jens
Henriksen af F., 1455 Torlof Hval af F., Terkel Pedersen (Væbner) 1467, hans Søn
Peder Terkelsen 1490 og 1504, dennes Søn Terkel Pedersen 1546, hvis Søn Peder
Terkelsen, † 1587, var Slægtens sidste Mand. 1622 ejedes V. af Jakob Krabbe, som
1649 solgte den til Fru Elisab. Daa, efter hvem den tilfaldt hendes Søn Corfitz
Ulfeldt til Matrup, der 1670 skødede V. (20 Td. H.) til sin Søn Jacob U. til
Kjærgaardsholm († 1688, se IV S. 639) som Vederlag for hans mødr. Arvepart. Senere
hørte V. (1718: 14 1/2 Td. H.) til det Skanderborgske Rytterdistrikt og beboedes
af to Bønder; ved Ryttergodsets Salg 1767 blev V. atter en Hovedgaard og solgtes
for 19,800 Rd. til Forvalter Mønster; senere tilhørte V. Familien Thygeson og blev
1798 indlemmet i Stamhuset Matrup (se S. 222). Efter Stamhusets Ophævelse 1828
blev Gaarden delt og bortfæstet i to Avlsbrug, men 1856 blev den atter samlet
til een Gaard. Om et Kapel paa V. se S. 225.
Paa Vaabensholms Mark er der fredlyst to store Gravhøje, Staghøje.
Tønning Sogn omgives af Annekset Træden, Ring, Græstrup og
S.-Vissing Sogne samt Vor Hrd. (Østbirk S.), fra hvilket det skilles ved
Gudenaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 2 1/2 Mil N. V. for
Horsens. De højtliggende, bakkede Jorder (Trebjærg Høje, 413 F., 130 M.)
ere overvejende muldlerede med Lerunderlag, sandede ved Gudenaa. En
Del Skov (Tørring Sk., Troelstrup Sk.). Gennem Sognet gaar Horsens-Bryrup
Banen.
Fladeindholdet 1896: 2604 Td. Ld., hvoraf 1200 besaaede (deraf med Rug
239, Byg 253, Havre 545, Boghvede 11, Blandsæd til Modenh. 74, Grøntf. 13,
Kartofler 16, andre Rodfr. 46), Afgræsning 571, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have
16, Skov 154, Moser 30, Kær og Fælleder 9, Heder 32, Veje og Byggegr. 49 Td.
Kreaturhold 1898: 167 Heste, 692 Stkr. Hornkv. (deraf 435 Køer), 370 Faar,
347 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
132 Td.; 34 Selvejergaarde med 123, 35 Huse med 9 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 449 (1801: 218, 1840: 288, 1860: 446, 1890: 445),
boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomhed, 301
af Jordbr., 4 af Gartneri, 79 af Industri, 2 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks.,
13 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tønning med Kirke, Præstegd., Skole, privat
Forskole, Forsamlingshus (opf. 1895), Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1900 var
Spar. Tilgodehav. 31,5 76 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4434 Kr., Antal af
Konti 225), Mølle, Jærnbane- og Telegrafst.; Gammelstrup med Jærnbanehpl.;
Troelstrup med Andelsmejeri (Tr.-Søbæk). Gaarde: Sorgenfri, Røgballegd.,
Korsballegd., Nærumgd.
Tønning S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Tyrsting-Vrads Hrdr.’s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup
Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt
4. Udskrivningskr.’ 177. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er
bevaret, Sydd. og eet Vindue ses tilmurede. Taarnet, af store røde Mursten i
Munkeskifte, er vistnok opf. ved Midten af 13. Aarh., men senere delvis ombygget (paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
