Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredericia (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nielsen og Else Lavesd. 1712, 2) Svend Mortensen og Else Jørgensd. Tarsk
1692 og 3) Byfoged Gregers Beighfeld og hans to Hustruer 1692. I Koret
en stor Messinglysekrone, skænket 1705 af Hans og Jens Bonnisen. Paa
Korets Sydvæg et lille Epitafium over Præsten Christen Borch, † 1717, med
to Hustruer og 12 Børn, og sammesteds en Stenmindetavle over Hans
Marcussen til Rask, † 1764, hans Hustru Catharina og hendes 1. Mand
Byfoged Laur. Ammitzbøll. Ved Indgangen mod V. i Soklen findes flere
Ligsten fra den gamle Kirke, i Forhallen og uden for Ligkapellet en lignende.
Paa den endnu benyttede 4 Td. Ld. store Kirkegaard omkring
Kirken findes ud mod Kongensgade Kæmpegraven over de ved
Fredericia 6/7 1849 faldne c. 500 Soldater, en med Bøgetræer beplantet,
firkantet Gravhøj, der omgives af en 208 Al. lang og 2 1/4 Al. høj Ringmur
af Granitkvadre, paa hvilke de faldnes Navne; over Muren ud mod Gaden
er anbragt et Broncebasrelief (to Krigere sænke en falden Kammerat i
Graven) af H. V. Bissen; Monumentet, der har kostet 10,129 Rd. (frivillige
Bidrag), indviedes 6/7 1853. Paa Kirkegaarden er der ogsaa et af Fr. VII
(da han som Prins opholdt sig i Byen 1834-39) rejst Mindesmærke (en
Bavtasten med et Sværd) over de jydske Dragoner, der ved Byens
Indtagelse af de svenske 24/10 1657 lode sig nedhugge til sidste Mand, efter
Sagnet her paa Kirkegaarden.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en residerende
Kapellan, hvilken sidste tillige er Sognepræst til Vejlby. Kirken ejede ved
Udg. af 1901 7700 Kr. ; dens Gæld var 7478 Kr. .
Michaelis Kirke (se Billedet S. 291), Vendersgade, Garnisonskirke,
endnu fra ældre Tid kaldet Tyske Kirke, da der fra Beg. kun prædikedes
tysk i den; fra 1. Halvdel af 18. Aarh. prædikedes der afvekslende tysk og
dansk, i 19. Aarh. prædikedes kun tysk enkelte Gange aarl., fra 1864 er
Sproget udelukkende dansk. Sit nuv. Navn fik den først 1722 (se Kirkeh.
Saml. 2. R. III S. 181 og 4. R. VI S. 191). Den blev opf. 1665-67
(indviet 1/6 1668) af Bindingsværk ved Hjælp fra alle Kirker i Danmark, men er
senere efterhaanden ombygget af Grundmur, idet Koret genopførtes 1722,
1741-42 ombyggedes Sydsiden og den vestl. Del, 1761 (ved de jydske Kirkers
Hjælp) Nordsiden, og endelig begyndte man 1763 paa Opførelsen af det lille
Taarn. Kirken, der blev restaur. 1872, er af Mursten (med hvidkalkede
Mure) og bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Taarn med Kuppel ved
Østgavlen. Langhuset har store, rundbuede Vinduer og fladt, dekoreret
Bræddeloft; langs Nordsiden og Vestgavlen, hvor Orgelet findes, er der
Pulpiturer. Der er Indgang baade gennem Taarnet, hvor der er Forstue,,
og gennem Vestgavlen (over denne staar: 1742). Altertavlen er et Maleri
(Englenes Forkyndelse), mellem to hvide Søjler; paa Siderne Peder og
Johannes. Prædikestolen er skænket 1677 af Jochum Richter, opmålet 1709.
Døbefont af Træ. Af de Inskriptioner, Mindefaner og Begravelser for høje
militære Personer, der omtales i D. Atl., findes ingen tilbage.
Paa den 2 Td. Ld. store Kirkegaard ved Kirken er der en Gravhøj
med Bavtasten (rejst 1866) „for 40 danske Krigere, 1864“, ligesom der ligger
begravet 264 Insurgenter, faldne 6/7 1849 (3 Kors med tyske Indskrifter).
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Sognepræst til Erritsø, og en Kateket. Kirken ejede ved Udg. af 1901
en Kapital paa 32,850 Kr.
Reformert Kirke, Dronningensgade, er ifl. en Indskrift over Kirkedøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
