- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
323

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udstedte den Koldingske Reces og døde 1/1 1559. Hans Dronning Dorothea, som
1547 havde faaet Koldinghus med Byen og Lenet til Livgeding, tog sig meget af
Byen og boede paa Slottet efter Kongens Død; hun forskønnede Slotshaven og
anlagde Lystskoven og Dyrehaven. Hans d. yngres Bryllup med Elisab. af
Braunschweig-Grubenhagen stod 1568 paa Koldinghus. Fr. II opholdt sig ofte her og førte et muntert
Hof („Kong Frederik sidder paa Koldinghus — med Riddere og Svende, — han
drikker sig saa god en Rus —“); her fødtes 3 af hans Børn, Prinsesse Elisabeth 1573,
Hertug Ulrik 1578 og Prinsesse Augusta 1580; 14/11 1582 modtog her Hertugerne Adolf
og Hans d. yngre deres Forlening med Slesvig efter den ved Hans d. ældres Død
foretagne Arvedeling. Ogsaa Chr. IV yndede Koldinghus; paa en Herredag her 1590 sad
han første Gang med i
Raadet; 1596 udsendte han
sit første egenhændige Brev
herfra, og s. Aar holdt han
her Tage Krabbes og
Enevold Kruses Bryllupper;
2/12 1614 forlenede han her
med stor Højtidelighed
Hertug Frederik III med
Slesvig og slog 12
Adelsmænd til Riddere af den
væbnede Arm for deres
Bedrifter i Kalmarkrigen:
1634 stod hans ældste Søns,
Christians Bryllup med
Magdalene Sibylle her.
Fr. III, Chr. V og Fr. IV
vare ligeledes hyppig paa
Koldinghus; saaledes
fejrede Fr. IV her 1700
Dronningens og Prinsesse Sophie
Hedevigs Fødselsdag, og
da Pesten rasede 1711 i
Kbh., forlagdes Hoffet
hertil; det var under dette
Ophold, at Kongen ved en
Maskerade paa Slottet
første Gang saa Anna Sophie
Reventlow. De næste
Konger vare sjældnere paa
Koldinghus. Det sidste
Kongebesøg var Chr. VII’s,
da han 15. Aug.-11. Sept.
1807 i Anledn. af
Englændernes Overfald paa
Kbh. opholdt sig her med
Hoffet, Statsraadet og en
Del af Kollegiepersonalet.
En Afdeling af de spanske
Tropper var i 1808 indkvarteret paa Slottet, hvor Overanføreren Marskal Bernadotte
havde taget Hovedkvarter; da han efter en Rejse til Kbh. var vendt tilbage hertil
29/3 1808, udbrød der Ild ved Uforsigtighed fra Soldaterne, der stoppede Kaminen i
Vagtstuen ved Porten fuld af Halm; Ilden blussede op i Rørene, som krydsede
hverandre i forskellige Retninger mellem Gulve og Lofter; om Morgenen Kl. 4 den 30.
Marts brød Ilden frem, og inden Solnedgang var Slottet en Ruin.

Slottet, som det stod før Branden, bestod af 4 Fløje i 3 Stokv. med hvælvede
Kældere, sammenbyggede i en meget skæv Firkant, saaledes at østfløjen,
hvorigennem Porten førte (denne til Dels bevarede Port er af et dobbelt Lag
Egeplanker; over den ses et beskadiget Vaaben med Fr. III’s og Dronningens Navnetræk)
var nogle og tyve Al. kortere end Vestfløjen. Bygningerne vare af røde Munkesten,
tækkede med Skiferplader og opførte paa Granitsokkel, der paa Vestfløjens Yderside
tydelig ses at være fra en Kirkes Korrunding. Denne Fløj, der er opf. i

illustration placeholder
Parti af Ruinen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:40:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free