Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glud Sogn (Bjærge Herred) - Hjarnø Sogn (Bjærge Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre. Norddøren og flere Vinduer
ses tilmurede. I sildig katolsk Tid fik Koret Hvælvinger, og samtidig synes
Vaabenhuset at være opført (ifl. D. Atl. har Kirken haft Taarn). Senere ombyggedes større
Partier af Murene. Altertavle i rig Renæssancestil, med et Relief (Nadveren), opsat
1654. Kalk og Disk ere 1740 efter Præstegaardens Brand blevne istandsatte af Marie
Margr. Dreyer, Poul Gluds Hustru. Malmstøbt Døbefont fra 1702, udf. i Glückstadt;
Prædikestol i Renæssancestil fra 1637. I Skibet et sent gotisk Krucifiks, Epitafier
over Provsterne Niels Sørensen Glud, † 1711, og Poul Glud, † 1739, samt Mindetavle
over nedenn. J. A. Glud og Hustru. I Vaabenhusets Gulv Ligsten over Gludernes
Stamfader Provst Søren Andersen Jelling, † 1681.
Jensgaard ejedes af Joh. Rud, dennes Søstersøn Knud Gyldenstierne 1610, hvis
Enke bragte den med Møgelkjær til Gehejmer. Henrik Rantzau († 1674), derefter Hr.
Peder Reedtz, hvis Enke 1676 mageskiftede J. til Jak. Arenfeldt, som 1690 skødede
J. (26 Td. H.) med Gods til Raadmand i Horsens Chr. Nielsen Thonbo († 1707),
hvis Sønner Niels og Peder T. 1708 skødede 2/3 af J. (28¾ Td. H.) og en Del Gods
til deres Broder Matthias Fogh, hvis Enke 1743 skødede Gaarden med Skov, Tiender
og Gods (26, 3, 54 og 217 Td. H.) til sin Søn Kancellisekr. Tøger Fogh, efter hvis
Død J. paa Aukt. 1748 købtes for 17,800 Rd. af Marie Margr. Dreyer, Enke efter
Provst Glud, i hvis Familie den derefter er forbleven. Justitsr. Poul Glud († 1842)
solgte J. 1830 til Sønnen, Kammerrd. J. A. Glud († 1884) for 50,000 Rd. med Glud,
Raarup og Hjarnø Kirker samt Gods, og han solgte den 1867 med Glud Kirke til
Sønnen, den nuv. Ejer, Justitsrd. P. C. Glud, for 121,500 Rd. — Hovedbygningen,
opf. 1753, er en teglhængt Bindingsværksbygning, 1 Stokv. med Kvist, med to
Sidefløje.
Allesgaard ejedes 1656 af Hartvig Rostrup.
Paa Hundshage er der et i Krigen 1807-14 anlagt Batteri, desuden Rester af to
Skanser fra Svenskekrigene ved Tønballe og V. for Snaptun.
Hjarnø Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af den ved Indløbet til
Horsens Fjord beliggende Ø Hjarnø, skilt fra Hovedsognet Glud ved det
smalle, indtil 48 F. dybe Hjarnø Sund og fra Alrø ved Alrø Sund. Den
er 1/18 □ Mil, 3 □ Km. Kirken, ved Sydvestkysten, ligger c. 2 Mil Ø. S. Ø.
for Horsens. De lavtliggende, jævne Jorder (højeste Punkt 21 F., 7 M.)
ere frugtbare, lerede.
Fladeindholdet 1896: 557 Td. Ld., hvoraf 273 besaaede (deraf med Rug 68,
Byg 68, Havre 68, Blands. til Modenh. 67), Afgræsn. 77, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 135, Have 5, Skov 6, Kær og Fælleder 49, Veje og Byggegr. 12 Td.
Kreaturhold 1898: 45 Heste, 238 Stkr. Hornkv. (deraf 168 Køer), 140 Faar og 171
Svin. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 62 Td.; 19
Selvejergde. med 56, 13 Huse med 6 Td. Hartk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen,
1/2 1901: 152 (1801: 146, 1840: 162, 1860: 153, 1890: 164), boede i 35 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 116 af Jordbr., 10 af Fiskeri,
18 af Industri, 10 af Skibsf. og 6 af deres Midler.
Paa Øen Byen Hjarnø med Kirke, Skole, Forsamlingssal, Mølle og
Andelsmejeri.
Hjarnø S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 117.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Jensgaard.
Den meget lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Oprindelig
har her vistnok staaet en romansk Granitkirke, men den nuv. Bygning synes at
være langt senere; den eneste arkitektoniske Enkelthed, Kirken har, er den
spidsbuede Overdel af en Dør, som maaske hidrører fra Slutn. af Middelalderen. Ved
en Brand 1804 ødelagdes en Del af Kirkens Træværk. Paa Skibets vestl. Rygning
er 1877 oprejst et lille Taarn af Bindingsværk med zinkdækket Spir. Altertavle
og Prædikestol ere fra Midten af 18. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Kalken er
1642 skænket af Præsten Jacob Sørensen Glud og Hustru. Klokke fra Middelalderen.
At Øen har været beboet i Stenalderen, fremgaar af de Flintredskaber, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
