Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hatting Sogn (Hatting Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lars Thygeson til Bygholm og Hustru, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod
V. og Vaabenhus mod N. Taarnet, den eneste Levning fra den af Thygeson
nedbrudte Kirke, er opf. i den senere Middelalder af Munkesten, men ombygget 1787;
det har Kuppelspir, og dets hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Dette
og Koret ere opf. i Rokokostil af smaa gule Mursten paa Granitsokkel og have fladt
Loft. Altertavle i Rokokostil med et nyt Maleri (Christus). Romansk Granitdøbefont
fra den gamle Kirke. Prædikestol i Rokokostil. Reliefportræt af Gibs af Hans Tausen.
I Skibet en lille Malmlysekrone og en Herskabsstol. I Koret Mindetavle over Provst
Jørgen Jørgensen Hatting, † 1709.
Bygholm, lige uden for Horsens, var oprindl. et kgl. Slot, maaske anlagt 1313
af Erik Menved efter Underkuelsen af Bondeoprøret i Jylland, og styredes af
Lensmænd (Johs. Bjørnsen 1333, Peder Iversen Lykke 1364, Jens Andersen Brock 1369,
Mogens Munk 1406, Peder Truelsen 1424, Hr. Joh. Bjørnsen til 1451, Hr. Henrik
Gyldenstierne, dennes Enke Fru Anne Munk 1462, Søn Hr. Knud Henriksen og
Sønnesøn Hr. Henrik Knudsen, † 1517, osv.; 1459 var Mikkel Munk Foged paa B.).
Slottet forfaldt i 16. Aarh., særlig medens Tyge Brahes Svoger Erik Lange til
Engelsholm var Lensmand; da han pantsatte Lenet og forlod Landet, blev han ved en
Herredagsdom af 1596 fradømt Lenet. Kort efter blev Slottet ganske ødelagt,
maaske af Ild, og Lensmandens Residens blev forlagt til Stjernholm, under hvilket B.
Bygholm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>