Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jelling Sogn (Tørrild Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at etterlade sig noget Spor; Bygningerne have sikkert været af Træ. Hvor den har
ligget, vides ikke (maaske ved Kirken, maaske ved den forlængst forsvundne Jelling
Mølle, der har ligget c. 1000 Al. V. for Hopballe Mølle). Efter den Tid har der
sikkert ikke været nogen Gaard til fast Opholdssted for Kongerne. Men om J.’s
gamle Værdighed vidner vel den Omstændighed, at Byen var Krongods lige til 1743,
da den ved Aukt. solgtes til Bønderne. Først da Fr. II havde faaet indrettet sin
egen Vildtbane i Egnen ved at udkøbe Herremændene i Herrederne om Vejle og
Kolding (se S. 322) og havde lagt en bedre Vej over J. mellem Koldinghus og
Skanderborg, lod han til Brug for sig og Følge indrette i Præstegaarden et Herberg,
Høvdingsborg, to Stokv. med Kvist (i øverste Stokv. var Værelser for Kongen og
Dronningen), samt en Stald for 16 Heste. Nogle Damme ved Præstegaarden menes at
være Levninger af de Grave, der have omgivet den. Ved Kongebrev af 16/12 1633
bevilgedes der Sognepræsten Kvægtienden af 4 Sogne mod, at han vedligeholdt
Bygningerne. Stedet havde ofte Besøg af Kongerne. Men efter at Høvdingsborg
til Dels var bleven ødelagt i Svenskekrigen 1658-59 (1660 siges, at Sognet omtrent
var mennesketomt og øde), brændte
den næsten helt 1673 (Resten
forsvandt ved Byens ovenn. Brand 1679),
og Præsten maatte fra den Tid selv
holde „en Stue, et Gæstekammer og
Stald i fornøden Tilfælde i Beredskab“
i Præstegaarden. Fr. IV gæstede flere
Gange J., saaledes 1721 med Dronn.
Anna Sophie og Prinsesse Charlotte
Amalie, da Præsten Mourits Høyer
foreviste dem Gravhøjene og
Runestenene (et Manuskr.: „Encomion
Jellingense“ af ham findes endnu).
Efter den Tid blev Jelling først
gæstet af Christian VIII. Præsterne
synes i øvrigt tidligere at have
haft et vist Tilsyn med
Mindesmærkerne; 1635 ansøgte Præsten
om, at Højene maatte „omlukkes med
et Plankeværk“, 1636 udgik kgl. Ordre
om, at der skulde sættes „et godt,
fast Stengærde“ om dem.
Formentlige Rester heraf ses endnu. 1661
søgte Præsten Jørgen Pedersen
Lemvig om Skattefrihed „for den
Bekostning, han paa Antiquiteten efter Eders
Maj.’s Befaling gjort hafver og
aarligen gøre skal“ (se D. Saml. I S.
101 flg.). Præsten oppebærer endnu
de ovenn. Kvægtiender med Forpligtelse til at huse Kongen. Præstegaarden
ombyggedes 1885.
Faarupgaard er meget gammel, idet Nicolaus Jacobi (Ferke) de Fathrup nævnes
1436. Af andre Ejere kendes Laurids Skram, hans Enke Fru Maren Bille 1593, deres
Datter Fru Marine Skram, dennes Søsterdatter Fru Sophie Below 1634, hendes Søn
Henrik Thott til Boltinggd. 1641, der 1655 solgte den til sin Søster Jfr. Anne Thott;
1666 fik Stiftsskriver Anders Madsen Indførsel i Henrik Thotts Gaard F., og
Madsens Arvinger skødede den 1672 (30 Td. H.) til Oberstlieutn. Konr. v. d. Brincken;
dennes Børn skødede den 1696 til Broderen Bendix v. d. B., hvis Svigersøn, Lieutn.
Joch. Eggert v. d. Lühe 1711 skødede den til Justitsr. Axel Bille til Ørumgd.; han
solgte den til Rasm. Stæhr paa Rugballegd., der 1745 for 1800 Rd. solgte den til
Hans Hansen Varmark, som s. A. for 2800 Rd. skødede den (27 Td. H.) til Hans
Nicolaisen Goldbech; saa ejedes den af Birkedommer Lars Thistrup, hvis Enke solgte
den 1758 til Ridefoged Laurids Gydesen († 1765); hans Enke ægtede Anders Andersen;
saa fik Hans Marcussen Ammitzbøll den ved Giftermaal, derpaa Hans Clausen, † 1805,
hvis Enke ægtede Andr. Kirstein, der ejede den til 1856, hvorpaa den gik over til
Svigersønnen B. Melskens, der 1878 solgte den til Grosserer W. R. Tidemann af
Holbæk, som gjorde meget for Ejendommen og 1889 solgte den til Adam P. Estrup;
 |
| En Side af den store Jellingsten. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
