Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tavlov Sogn (Elbo Herred) - Holmans Herred (Vejle Amt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dobbeltsokkel. Syddøren, der endnu benyttes, har Søjler, hvoraf den ene har ottekantet
Skaft, og Fodstykker og Kapitæler med udhugg. Figurer (se Aarb. f. n. Oldk. 1896
S. 210); Nordd. ses tilmur.; en Vinduesoverligger med en udhugget Kriger findes
i Koldinghus Museum (se Aarb. 1894 S. 277). I den senere Middelalder tilføjedes
Taarnet, væsentlig af røde Munkesten, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til
Skibet (Reparationer 1863 og 68), vistnok noget senere Vaabenhuset, af store gule
Mursten, og den næsten cirkelrunde Apsis (se Vignetten S. 406), af røde Munkesten
paa Granitsokkel med Skraakant, og med et af Bly tækket Pyramidetag; paa
østsiden er der to Stentavler med Aarst. 1581 og Bogst. B. R.—K. F. og B. R.—K. M.
samt Jmfr. Birgitte Rosenkrantz’ fædr. og mødr. Vaabener. Apsis indrettedes til
Gravkapel af Birgitte Rosenkrantz til Nebbegd., † 1586, for hende og hendes Søskendebarn
Fru Sidsel Rosenkrantz, † 1557; i Kapellet findes en smuk Ligsten over dem med
Aarst. 1581; senere blev det Gravkapel for Amtmd. V. L. V. v. Bülow, † 1785, hvis
Kiste tillige med hans to Hustruers staar der. Kapellet skilles fra Koret ved en Mur
med en Smedejærnsdør med Aarst. 1758. Altertavle, med Aarst. 1683 og et nyere
Maleri (Christus), og Prædikestol ere i Barokstil. Granitdøbefont med Rundbuefrise.
Søholmsgaard tilhørte i katolsk Tid Ribe Bispestol og inddroges ved
Reformationen. Jens Bosen af Søholm 1455 førte Slægten Gyrstinges Vaaben.
I Præsteberetn. 1638 nævnes, at der ved Skjærbæk har været en hellig Kilde,
Korskilde eller Helbredskilde; nu kaldes den alm. Runds Kilde.
Gudsø er bekendt af Kampe 3/5 og især 7/5 1849, da de danske efter en energisk
Kamp med de overlegne Insurgenter og tyske Rigstropper trak sig tilbage til Fredericia.
Sogne:
Gaverslund, S. 413. — Vinding, S. 415. — Skjærup, S. 416. — Smidstrup, S. 417. — Pjedsted, S. 419. — Gaarslev, S. 420. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>