Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lemvig (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I gejstl. Hens. danner Lemvig eet Pastorat med Nørlem til Anneks
og har en Sognepræst og en ordineret Kateket.
I Byen bor Bestyreren for det nørrejydske Redningsvæsen (se IV S. 41).
Lemvig hører til 8. Landstingskreds og Amtets 2.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Holstebro Amtstue- og Lemvig
Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører
til 5. Udskrivningskreds’ 216. Lægd og er Sessionssted for
Lægderne 191-213, 215 og 216.
Ved Lemvig Tolddistrikt er ansat en Toldforvalter og 4
Toldassistenter, hvoraf de to ere Strandkontrollører ved Harboøre og i Fjaltring,
ved Postvæsenet en Postmester (og to Ekspedienter), der tillige er
Bestyrer af Telegrafvæsenet. Der er privat Telefon.
Lemvig er Station paa Privatbanerne Vem-Lemvig og Lemvig-Thyborøn.
Vem-Lemvig Banen (3,84 Mil, 28,9 Km.) er bygget ifl. Lov af 31/3
1874; men Koncessionen gaves først 1878, og Banen aabnedes 20/7 1879;
den har kostet 1,225,000 Kr. Lemvig-Thyborøn Banen (3,63 Mil,
27,4 Km.) er bygget ifl. Privatbaneloven af 8/5 1894; Koncessionen gaves
1897, og Banen aabnedes 1899, for Strækningen L.-Harboøre 22/7 og
Harboøre-Thyborøn 1/11; den kostede c. 800,000 Kr. Paa Banerne
befordredes i Driftsaaret 1901-2 af Personer fra L. 52,196 og til L. 51,768,
af Gods fra L. 3,963,153 og fra L. Havn 4,158,176 Kg., til L. 2,641,455
og til L. Havn 3,594,041 Kg.
Lemvig staar i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn over
Aalborg og de andre Limfjordsbyer.
Historie. Lemvig er en meget gammel By, der allerede nævnes som By („oppidum“)
i Kongebreve af 1234, 1237 og 1252 („Ribe Oldemoder“ S. 5 flg.), hvor den kaldes
Læmwich og Lemvich; Navnet har tydeligt nok sin Oprindelse af Vigen, hvorved
den ligger, og det nærliggende Sogn Lem (nuv. Nørlem). Men trods sin Ælde har
den aldrig været af nogen Betydning; den har kun haft den ene Kirke og intet
Kloster eller mild Stiftelse i Middelalderen. I Taksten til Prinsessestyr 1592 er
den kun ansat til 62½ Rd., ligesom Sæby; dog staar den over andre Byer, der nu
ere større, saaledes Skive og Hobro, der kun ere ansatte til 25 Rd. hver. Hvornaar
den er bleven Købstad, vides ikke; dens ældste kendte Privilegier ere fra 1545,
senere bekræftede bl. a. 1597. I Præsteberetn. 1638 kaldes den en liden Købstad;
1672 havde den 450, 1769 kun 316 Indb.; D. Atl. siger om den i sidstn. Aar, at
den i forrige Tider har haft „temmelig rige Indvaanere, men nu findes de fleste i
maadelige Omstændigheder“. Store Ildebrande have vel ogsaa bidraget til at sætte
den tilbage; i et Brev af 1479 omtales en Brand, der ødelagde Raadhuset; 1684
brændte det meste af Byen (et Vers: „Medynk over Ildebranden i L.“ af Peder
Hemmet blev trykt s. Aar). Dens vigtigste Næring, Handel og Skibsfart, der gik
gennem Limfjorden paa Aalborg, Kjøbenhavn og Norge med Korn og andre
Landbrugsprodukter, hæmmedes meget af den førstn. By og af de daarlige
Besejlingsforhold i Fjorden. Men i 19. Aarh. bidrog Aggerkanalens Aabning og senere
Løgstørkanalens Anlæg betydelig til dens Fremgang, da den har et godt og frugtbart
Opland, og Jærnbaneforbindelsen har yderligere hjulpet den frem. — Byen led en Del
ved Stormflod i Jan. 1839 og i Decbr. 1895.
Ved Byen, Ø. for Lemvig Aa, har der været et Helligkors Kapel; i dettes Grund
fandtes endnu 1604 Mursten.
Byen har haft en af Chr. III oprettet Latinskole, til hvilken han 1542 lagde
Kongetienden af Lem Sogn; den ophævedes 1739.
Litt.: C. Dreyer, En liden Beskr. over L. samt Skodborg og Vandfuld Hrdr.,
Viborg 1795 (paany udg. i Udtog af M. S. Hestbech, Lemvig 1893).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
