Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struer Sogn (Hjerm Herred) - Gimsing Sogn (Hjerm Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 179b. Kirken
ejer sig selv.
Kirken, der ligger højt S. for Byens Hovedgade, er opf. 1890-91 i Rundbuestil
af røde Mursten paa Granitsokkel (Arkitekt: F. Uldall) for c. 43,000 Kr. og bestaar
af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt ved Vestgavlen et Taarn med ottekantet
Overbygn. og Spir (95 F.). Kirken er udv. 111 F. lang, 36 F. bred. Skib og Kor
have til Dels aaben Tagkonstruktion, ferniseret og dekoreret; en stor Rundbue fører
ind til Koret; Taarnrummet, med fladt Bjælkeloft, er Forhal, til hvilken fører en
rundbuet Portal i Vestgavlen; fra Taarnets 2. Stokv. (Tøndehvælv.), hvori Orgelet har
Plads, fører en halvrund Bue ud til Skibet. Altertavle, med et Maleri (Christus og
Nikodemus) af A. Dorph, og Prædikestol ere af Egetræ. Ny Granitdøbefont. Under Koret
Kælder med Varmeapparat.
Forbi Struer, der fra først var Navnet paa den Vig, hvorved Byen ligger (oprindl.:
Struker, senere Struger, vistnok af „Struk“, ɔ: Indsnævring), gik i gamle Dage,
ligesom nu Landevejen og Thisted-Struer Banen, Vejen over de to smalle Odder, der
lukke for Kilen (se S. 527), til Oddesund og videre til Thy. Da Vadestedet mellem
de to Odder var farligt, blev det 1578 befalet Lensmanden paa Ørum, Ludv. Munk
til Kvistrup, at bygge en Skibsbro og holde en Pram og Baad der, og 1589 fik han
ny Ordre om at bygge en Bro over Vadestedet. Stedet blev snart efter almindeligt
benyttet som Ind- og Udskibningssted (alt i Præsteberetn. 1638 omtales det som
saadant), og der lossedes navnlig norsk Bygningstømmer; D. Atl. siger 1769, at
der især lossedes Tømmer og Jærnværk fra Aalborg til Holstebro og andre Steder
i Egnen. Struer var 1733 bleven lagt under Holstebro som dens Losse- og
Ladeplads, senere bekræftet ved Reskr. af 27/6 1777; 1798 fik tillige Holstebro Tilladelse
til at sælge Varer paa Stedet, hvorfor der anlagdes en Kompagnigaard (den
paavises endnu) i Fællesskab af denne Bys Handelsmænd. Hvad der dog især har
bidraget til Struers Opkomst, er Aggerkanalens Aabning 1825; senere kom dertil
Anlæg af Løgstørkanalen og Byens Havn samt Landevejen mellem Holstebro og
Oddesund; Jærnbaneanlæggene have yderligere givet den Fremvækst. — Ved Stormfloden
1839 led Struer betydeligt.
En Gaard i Byen, Marskjærgd, nævnes alt 1497 som tilhørende Gimsing Kirke;
ved Midten af 16. Aarh. blev den af Domprovst Iver Juel bortfæstet til Adelsmanden
Jens Hjul, som 1560 fik kgl. Stadfæstelse paa at maatte beholde den paa Livstid.
Sognet var før en Del af Gimsing Sogn, men blev fra 1/1 1895 (Resol. 1/6 1894)
et eget Sogn med Gimsing til Anneks.
Gimsing Sogn, Anneks til Struer, omgives af dette, Ølby, Vejrum og
Hjerm Sogne samt Limfjorden (Venø Bugt). Kirken, mod N. Ø., ligger
1¾ Mil N. for Holstebro. De noget højtliggende, mod N. bakkede Jorder
ere frugtbare, muldlerede med Ler til Underlag. Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Holstebro til Oddesund samt den vestjydske Længdebane og
Langaa-Viborg-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1987 Td. Ld., hvoraf 1089 besaaede (deraf med Hvede
13, Rug 145, Byg 119, Havre 429, Frøavl 17, Blandsæd til Modenh. 137, Grøntf.
32, Kartofler 6, andre Rodfr. 190), Afgræsn. 323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 391,
Have 18, Skov 46, Moser 4, Kær og Fælleder 24, Stenmarker 8, Veje og
Byggegr. 76, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 140 Heste, 711 Stkr. Hornkv.
(deraf 388 Køer), 261 Faar, 534 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. (inkl.
Struer Sogn) 1895: 208 Td., 40 Selvejergde. med 186, 112 Huse med 22 Td. Hrtk. og
152 jordløse Huse. Hrtk. 1902: 179 Td. Befolkningen 1/2 1901: 548 (1801: 335,
1840: 420, 1860: 647, 1890: 601), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
30 levede af immat. Virksomh., 344 af Jordbr., 7 af Gartneri, 108 af Industri, 10 af
Handel, 65 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet: Gimsing Kirke (1340: Gimsingh; senere ofte: Gjemsing).
Hovedgaarden Kvistrup med Afbyggergaarden Ørumgd. har 28 Td. H.
(deraf Ørumgd. 8), 403 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 40 Skov, 10 Gaardspl.,
Have og Plantage, Resten Ager; til Gaarden 4 Huse og 1 Smedie; desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
