- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
575

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skarrild Sogn (Hammerum Herred) - Arnborg Sogn (Hammerum Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selvejergde. med 61, 110 Huse med 32 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1901: 846 (1801: 306, 1840: 370, 1860: 589, 1890: 810), boede i 180 Gaarde
og Huse: Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 600 af Jordbrug, 11 af
Gartneri, 73 af Industri, 22 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler,
og 10 vare under Fattigv.

I Sognet: Byen Skarrild (1340: Skareld), med Kirke, Præstegd.,
Skole, Andelsmejeri (Aalykke), Vandmølle, Købmandshdl. og Kro
(Gammelgd.); Lustrup, Gd. og Huse; Selstrup, Gde. og Huse; Grene, Gde.
og Huse; Ronum, Gde. og Huse, med Skole; Sønder-Karstoft, Gde. og
Huse, med Filialkirke og Skole; Døvling, Gde. og Huse, med Skole;
Nørre-Karstoft, Gd., har 7 Td. H., c. 800 Td. Ld. Krogen, Gd.; Øvig, Gd.;
Krogager, Gd.; Hesselvig Enggaard, c. 200 Td. Ld.; Classonsborg,
Pappapirfabrik og Uldspinderi (c. 10 Arbejdere); Sandgd.; Bæktoft, Gd.;
Barslund, Gd. og Huse; Sinkebæk, Gd.; m. m.

Skarrild S., een Sognekommune med Arnborg, hører under Hammerum
Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og
Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.’ 54. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et senere opf. Vaabenhus (med ellipsebuet
Hvælv.), af Granitkvadre og Mursten, mod N. Norddøren og flere Vinduer ere
bevarede. Der er Spor af et nu nedbrudt Taarn mod V. Ny Altertavle i gotisk Stil
med et Maleri (den korsfæstede). Alterstagerne ere 1605 skænkede af Oluf
Christensen Ronnom. Romansk bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i senere
Renæssancestil. Stolestader fra 1624. Klokke, uden Indskrift, fra den tidligere Middelalder.

Filialkirken i Karstoft er opf. 1902, indviet 28/9 (Arkitekt: V. Ahlmann) af røde
Mursten i romansk Stil og bestaar af Skib og Kor samt højt Taarn. Bjælkeloft.
Alterbilledet er Kopi af Const. Hansens Billede i Torup (II S. 114);
Marmordøbefont.

Nørre Karstoft var fordum en Hovedgaard, der 1636 af Iver Mogensen Krabbe
blev solgt til Korfitz Ulfeldt, hvis Søn Jakob U. ejede den 1638. Hans Søn Jakob
Jakobsen U. skødede den (27 Td. H.) 1683 til Præsten Niels Kjeldsen Ulfborg († 1691),
hvis Søn Joh. Nielsen 1695 solgte K. (20 Td. H.) til Knud Hansen Vindfeld, som
1697 skødede K. til Forpagter Hans Andersen, der 1720 skødede K. med Gods (20
og 20 Td. H.) til sin Svigersøn Jens Poulsen; 1722 blev den tilskødet Chr. Trappaud;
1741 ejedes den af Birkeskriver Peder Paaske († 1753), efter hvem den paa Aukt.
1755 købtes af Peder Simonsen Schiønning, som 1759 skødede K. (20 og 46 Td. H.)
til Poul Østergaard, der 1766 skødede K. for 4454 Rd. til Prokurator Anders Bagger
til Hastrup; han solgte 1771 K. for 5000 Rd. til Herredsfoged Hans Ditlevsen Linnet,
der 1775 skødede den med Tiender (20 og 29 Td. H.) for 7200 Rd. til Poul
Østergaard. Senere deltes den i flere Gaarde.

Fabrikken Classonsborg, omgiven af en smuk Plantage, blev anlagt 1837 paa en
Gaard Skave (fra 1841 kaldet C.) af Slesvigeren N. Classon som Klædefabrik, men
tillige for at forbedre de jydske Uldbindingsartikler. Fabrikken opkøbte Varerne, som
behandledes ved Valkning, Presning osv. og derefter solgtes til højere Priser.
Men da Ejeren omtr. 1850 flyttede til Bonn, gik den snart over til at blive en
almindelig Klædefabrik uden Forbindelse med Husfliden. Nu er den fra 1892 tillige
Pappapirfabrik.

Hesselvig Enggaard bestod oprindl. af to Bøndergaarde, som 1869 købtes for
10,000 Rd. af E. M. Dalgas. Dengang kunde Ejendommene næppe give Ejerne det
nødtørftige Udkomme; nu vurderer Hedeselskabet, som ejer den siden 1880, den til
over 90,000 Kr. Der er Forsøgsstation for Engvanding.

I Nørreland er der fredlyst 5 Gravhøje hørende til Gruppen Rækkehøjene,
i Døvling Plantage 3 Høje og ved Døvling den anselige Troldhøj.

Arnborg Sogn omgives af Skarrild, Assing og Rind Sogne, Aarhus
Amt (Vrads Hrd.) og Vejle Amt (Nørvang Hrd.). Kirken, mod S. V.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:40:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free