Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No Sogn (Hind Herred) - Thorsted Sogn (Hind Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa været et eget Sogn. Den gamle No Kirke, der har ligget noget N. for den nuv.,
omtales 1340, men nævnes senere som øde; mulig er det sket paa Pestens Tid.
Sognet og Kirken omtales dog endnu 1525; maaske er den bleven nedbrudt kort
efter Reformationen. Materialet blev anvendt til Opførelsen af den under Hee Kirke
omtalte Tilbygning, men mange Granitkvadre skulle være bragte til Voldbjærg (en
Del af dem skal nu sidde i Ringkjøbing Toldbygning). Sagnet fortæller, at Kirken
blev nedbrudt, fordi Herskabet paa Voldbjærg, som yndede Præsten i Hee som
Selskabsmand og særlig som god Violinspiller, vilde afholde ham fra at søge Forflyttelse,
og derfor fik Tilladelse til at sammenlægge de to Sogne; men det kan ikke være
Præsten J. Gjødstrup, som Wiberg fortæller, da denne selv i Præsteindberetn. af
1638 siger, at No Kirke er nedbrudt „for mange Aar siden“. Endnu 1769 fandtes
Kirkegaardsdiget, og der var da paa Kirkegaarden opført en Skole, som endnu ligger
der. Nu ses kun en Række Sten, formentlige Rester af Diget. Der skal være
opgravet mange Menneskeben, og under og ved Skolens ene Længe skal man have
stødt paa Grundsten.
Thorsted Sogn omgives af Annekset Hover, No, Hee og Tim Sogne,
Ulvborg Hrd. (Ulvborg og Vind S.), fra hvilket det til Dels skilles ved
Madum Aa, og N.-Omme Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2¼ Mil
N. Ø. for Ringkjøbing og 2¾ Mil S. V. for Holstebro. De højtliggende,
noget bakkede Jorder ere sandede, flere Steder med Lerunderlag; men
henved Halvdelen er dækket af Heder, saaledes mod Nord Kronheden, endog
med Flyvesandsstrækninger, som dog nu ere helt dæmpede (Klovsig-, Esp-,
Sørup- og Store Sande). Store Dele af Heden ere dog nu beplantede.
Her ligger en Del af Statsplantagerne Hoverdal Plantagedistrikt (se ndfr.)
og mange private Plantager, deribl. Klovsig Pl., 310 Td. Ld, anlagt 1880,
og Thorslund Pl., 100 Td. Ld., anl. 1901. Gennem Sognet løber fra Ø.
til V. Thorsted Aa.
Fladeindholdet 1896: 11,181 Td. Ld., hvoraf 1073 besaaede (deraf med
Rug 330, Byg 34, Havre 352, Boghvede 10, Spergel 205, Blands. til Modenh. 35,
Grøntfoder 10, Kartofler 75, andre Rodfrugter 21), Afgræsn. 1636, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 548, Have 8, Skov 440, ubevokset 1725, Moser 129, Kær og Fælleder
224, Heder m. m. 5202, Veje og Byggegr. 176, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold
1898: 131 Heste, 649 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 1038 Faar, 384 Svin og 4 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td., 26 Selvejergde. med 64, 48 Huse med 16 Td. Hrtk.
og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 400 (1801: 160, 1840: 274, 1860:
291, 1890: 412), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af
immat. Virksomh., 320 af Jordbrug, 34 af Industri, 15 af forsk. Daglejervirks., 24
af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet: Thorsted Kirke (1340: Thorsteth) og Skole, og Byerne:
Gammelby med Præstegd.; Nørreesp med Vandmølle; Sønderesp. Gde. og Huse:
Lystbæk; Brendgde.; Bondesgde.; Ristofte. Enkelte Gde.: Aarbjærg;
Bastenraa; Rødsten; Abisgade med Mølle; Vinkjældergd.; Havbjærg; Bækdal;
Gintbjærg; Gejl (Gjeddal); Sørup; Aarup; m. m. Thorsted Vandmølle.
Thorsted S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ulvborg
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
41. Lægd. Kirken tilhører Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor (med flade
Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen
og Norddøren ere bevarede; Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. I Skibets
Vestgavl ses en tilmuret Spidsbue, der har ført ind til et 1816 nedbrudt Taarn (en
Slags Portal i Renæssancestil af Mursten er tilmuret). Vestgavlen er ny opmuret af
Mursten 1883. Vaabenhuset er af Granitkvadre og Munkesten. Ny Altertavle med
et Maleri (Christus i Getsemane) fra 1876 af C. Schleisner. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil. De øverste Stolestader ere fra 1571. I Koret Epitafium
over Præsten Hans Andersen Assens, † 1700, med Hustru. Series pastorum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
