Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strellev Sogn (Nørre-Horne Herred) - Aadum Sogn (Nørre-Horne Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd.
tilmur.) og eet Vindue ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Mursten; Koret fik
Hvælving, medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil,
opsatte 1593-95 af Christen Vind til Endrupholm; i Altertavlens Midtfelt et Maleri
(Christus hos Martha og Maria) fra 1885 af Anker Lund; paa Prædikestolens Himmel
Aarst. 1634. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. I Kirkens Vestende et Pulpitur
i Renæssancestil. Sentgotisk Krucifiks i Skibet. Ved Kirkedøren Ligsten over Ritmester
A. Permoser, † 1704. I Skibet Mindetavle over Præsten J. H. C. Buchholtz, † 1875.
Kjærgaard har været en Hovedgd., der i 16. Aarh. ejedes af Jørgen Rantzau,
Lensmd. paa Lønborggd., hvis Enke Ellen Bang ægtede Mads Nielsen Skade til
Østergd. Hendes Datterdatter, Jfr. Elle Vind ægtede Christen Krag til Lydum, der
1635 solgte Gaarden til Kronen igen. Nu er den udstykket.
Gravhøjen Østtarp Bavnehøj er fredet.
Aadum Sogn omgives af Egvad Sogn, Bølling Hrd. (Skjern og Borris
S.), Hoven Sogn og Ribe Amt (Ø.-Horne Hrd.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger 4¼ Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De mod S. noget
højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende skarpsandede, nogle Steder
sandmuldede, dels med Sand, dels med Grus og Ler til Underlag. Over 1/3 er
Hede. Af Plantager nævnes Gundesbøl Sande Pl., 82 Td. Ld. Stovstrup
Aa løber gennem Sognet fra S. Ø. til N. V. og falder i Omme Aa, der
løber langs Nordgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Tarm til
Vejle og den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 12,104 Td. Ld., hvoraf 2394 besaaede (deraf med Rug
583, Byg 343, Havre 865, Boghvede 97, Spergel 130, Blandsæd til Modenh. 121,
Grøntf. 29, Kartofler 194, andre Rodfr. 28), Afgræsning 3040, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1594, Have 31, Hegn 10, Skov 78, Moser 280, Kær og Fælleder 191, Heder
4298, Veje og Byggegr. 180, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 369
Heste, 1604 Stkr. Hornkv. (deraf 844 Køer), 1636 Faar, 599 Svin og 8 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 194 Td.; 64 Selvejergde. med 157, 110 Huse med 37
Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1027 (1801: 374, 1840:
525, 1860: 712, 1890: 1008), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede
af immat. Virksomh., 793 af Jordbr., 81 af Industri, 7 af Handel, 18 af forsk.
Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Aadum Kirke (1340: Oddum), Skole,
Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1868; 1901 var Spar.
Tilgodehav. 91,097 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,501 Kr., Antal af
Konti 319) og Mølle; Nederby med Præstegd.; Bindesbøl med Mejeri;
Skodsbøl med Jærnbanehpl.; Graahede med Mosestation; Tøstrup; Vittarp
med Biskole; Odderup med Biskole; Møgelmose; Rosendal; Gundesbøl,
ved Landevejen, med Biskole; Rabæk; Stovstrup med Biskole. Saml. af Gde.
og Huse: Stremmesbøl; Lundsby; Puglund; Præstbro, ved Landevejen,
med Kro; Sejrup; Midtgde.; Blinkbjærg; Tanholm; Vinding. Enkelte Gde.:
Hungeris; Gyris; Skodsvad; Hedegd.; Kronborg; Bundsgd.; Bjolbøl;
Østergd.; Snappenborg; m. fl.
Aadum S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s
Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5.Udskrivningskr.’
21. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor. Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Senere tilføjedes Taarnet (det skal have været højere), hvis hvælv. Underrum
har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre, raa Granit og Munkesten, og
Vaabenhuset, af Mursten. Paa Skibets Sydmur staar 1652, paa Korgavlen 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
