Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de allermindste, hvoraf kun Ringkj. A. tæller flere, meget betydeligt (i alt
er 3311 af de 3878 Gaarde under 4 Td. H.). M. H. t. Besiddelsesmaaden
er Selveje det aldeles overvejende, og det gælder saavel Gaardbrug som
Husbrug; intet andet Amt har saa lidt Fæstehrtk. som Ribe A. Antallet
af jordløse Huse er ret stort.
Folketallet var 1/2 1901: 95,682 (1801: 34,546, 1840: 45,930,
1860: 57,973, 1890: 78,623). M. H. t. til Befolkningstætheden (i 1901:
1737 pr. □ Mil, 31,54 pr. □ Km.) staar Amtet vel over Ringkj. A., men
i øvrigt tilbage for alle Landets andre Amter. Inddeler man Befolkningen i
Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes
Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at der i 1890
levede 5546 af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger,
Sagførere, Lærere osv.), 44,264 hørte til Jordbrugernes Klasse, 168 til
Gartnernes, 701 til Fiskernes, 14,564 til Haandværk og Industri, 4349 til
de handlendes, 1559 til de søfarendes; der var 2839, som hørte til
Gruppen „andre Erhverv“, hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed“, 3731
levede af deres Midler, og 902 vare under Fattigvæsenet m. v.
Landbruget er Hovederhvervet og tæller over Halvdelen af Befolkningen; ogsaa
Søfarten har nogen Betydning — 2 pCt. af Befolkningen lever heraf —,
en større Del end i noget andet jydsk Amt, hvilket væsentlig skyldes
Fanø og Esbjærg, derimod er Fiskerbefolkningen mindre end ellers i Jylland.
Industri og Handel spiller en større Rolle her end i de andre vest- og
midtjydske Amter, forholdsvis mange leve af deres Midler, medens faa
(fhv. færre end i noget andet Amt) vare under Fattigvæsenets Forsorg.
Amtskommunens finansielie Forhold i Aaret 1/4 1901-31/3 1902.
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hartk. 212,390 Kr.
— 16 Kr. pr. Td. H. —, lignet direkte paa Amtsraadskredsens Kommuner
60,000, Bidrag fra Købstæderne 4435, Indtægt af Aktiver 3504; af
Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 103,822, Medicinalvæsen 86,962,
Justits-, Politi- og Fattigvæsen 71,823, Amtsskolefond 22,770,
Dyrlægevæsen 6777, Regulering af Vandløb 1554, Sandflugtsvæsen 1713,
Amtsraadet 5681 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1902 i Panteoblig. og
Kapitaler 250,167 Kr. og faste Ejendomme til en Værdi af 587,555 Kr.,
men skyldte 629,019 Kr. bort. — Amtsfattigkassen udredede s.
Aar til døvstummes Oplæring 2097, til Idioters Underhold 4788, i Plejeløn
906 og i Understøttelser 903 og fik sine væsentligste Indtægter fra 1/4 pCt.
Afgiften 551, Bøder 823, i Henh. til Plakat 1845: 338, Indtægt af
Aktiver 658 samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 5700 Kr. Kassen
ejede 31/3 1902: 12,960 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle
Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For
Sognekommunerne anføres for 1900 flg.: de paalignede Skatter udgjorde paa
Hartkornet 307,148 — gnmstl. 23 Kr. pr. Td. H. —, paa Formue og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
