Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige ved Aaen, er opf. 1897 i to Stokv. med Kælder (Arkitekt: G.
Jensen). — Ribe private Seminarium, opr. 1899, har Lokale i Teknisk
Skole; det har foruden Forstanderen 5 Lærere; 3 Klasser og 29 Elever. —
Ribe nye Pigeskole er opr. 1890 af en Kreds af Privatmænd (4 Klasser
med 7 Lærere og 39 Elever). — Ribe Mælkeri- og Højskole,
Korsbrødregade, er opr. 1878 paa Lustrupholm, flyttet 1889 til Ribe.
Ribe Stiftsmuseum, St. Nicolaigade, har Plads i en 1864 af røde Mursten
i Renæssancestil opf. Privatbygning (Fabrikant Giørtz’s; Arkt.: Winstrup)
i eet Stokv. med Kælder, 1891 købt af Byen med Underst. af Staten for
16,000 Kr. Museet indeholder to af hinanden uafhængige Afdelinger: 1)
den antikvarisk-historiske Samling, i Kælderen, der er stiftet 1855
af den daværende „Danske Forening“, og som først havde Plads i
Katedralskolen og senere i Hospitalet, indtil den 1898 flyttedes hertil; den
omfatter c. 4000 Numre fra forhist. og c. 1000 Numre fra hist. Tid
(Oldsagssaml., særlig fra Stenalderen, Træværk fra Bygninger i Byen, Genstande
fra Middelalder og nyere Tid). 2) Kunstsamlingen, der omfatter
Malerier (c. 40), Skulpturer (c. 100), Raderinger, Haandtegninger m. m. Hver
Afdeling har sin særlige Bestyrelse. Museet er en selvstændig Stiftelse, der
ejer sig selv. Begge Afdelingerne faa aarl. Understøttelse af Staten.
Bygningen er assureret for 64,000, Afdelingerne for henh. 20,000 og 65,000
Kr. Til Museet hører en stor, smuk offentlig Have.
Bispegaarden, i Korsbrødregade, paa Korsbrødreklosterets Grund (se
S. 677), blev købt af Staten til sit nuv. Brug 1869 under Biskop Balslev.
Den bestaar af en Hovedfløj ud til Gaden, i to Stokværk med Kælder,
opført af røde Mursten, og en Sidefløj i 1 Stokværk. Det antages alm.,
at denne Sidefløj er Rest af Korsbrødreklosteret; de ret tykke, overkalkede
Ydermure ere af Munkesten, men Skiftegangen tyder paa, at Murene enten
ere omsatte i senere Tid eller i Hovedsagen ere rejste efter Klostertiden. —
Den ældste Bisperesidens laa i Grydergade. Paa Biskop Christians Tid
(† 1313) laa Bispegaarden i St. Hansgade, nu Bispegade, en meget anselig
Gaard, som strakte sig langs en stor Del af Gadens Østside og med sin
Grund naaede helt ud til Hundegade (se videre S. 662). Efter
Reformationen laa Bispegaarden i Skolegade, hvor den indtog hele Østsiden lige
ud til Sønderportsgade; den var af Bindingsværk i to Stokv. Da H. A.
Brorson blev Biskop, blev den solgt ved Aukt. 1742. Paa et Hus i Gaden
har Turistforeningen for R. og Omegn i 1901 ladet opsætte en
Mindetavle med Indskr.: „Danmarks Reformator Hans Tausen, Biskop over R.
Stift 1542-61, boede i den ældre Bispegaard, som laa her og paa
Nabogrundene mod N., Ø. og S.“. Brorson købte til Bolig Taarnborg, ogsaa
kaldet Blaagaard paa Grund af de mørkglaserede Tagsten, i
Puggaardsgade, hvorhen han flyttede 1743 eller 44; 14/2 1761 udstedte han til
Staten Skøde paa sin „nu iboende Gaard i R., Blaagaard kaldet, til at være
og forblive en bestandig Bisperesidens for efterkommende Biskopper i R.“.
Navnet Taarnborg findes første Gang i en Liste fra c. 1440 i „Ribe
Oldemoder“ over Grunde, som gave Jordskyld til Domkapitlet. Da Embedet
som Succentor ved Domkirken oprettedes 1452, overlodes Taarnborg ham
til Residens. Efter Reformationen kom den til Kronen, som 1540 solgte
den til Biskop Oluf Munk († 1569), der vistnok har opf. den nuv. Bygning.
Fra ham gik den over til Datteren Magdalenes Mand Josva v. Qualen,
derpaa til hendes 2. Mand, den berygtede Sigfred Rindschat, som solgte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
