Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men det maa være en Del ældre, idet der i Lunds Domkapitels Gavebøger ved Slutn.
af 12. Aarh. anføres en Nonne i Ribe St. Nicolai. Klosteret stod under Kronens
Patronat, hvilket i 15. Aarh. nær havde bevirket dets Ophævelse; thi i Anl. af
Beskyldninger mod Nonnerne for Usædelighed skænkede Chr. I 1479 Klosteret til Byens
Korsbrødre, og 1480 fik dette pavelig Stadfæstelse. Men Indlemmelsen kom dog
ikke i Stand eller blev i hvert Fald kun af kortere Varighed. 1494 havde
Korsbrødrene imidlertid atter faaet St. Nicolai Kl. overdraget og fortrængte nu virkelig
Nonnerne fra det; sikkert støttedes de heri af Kongen, der ogsaa stod paa
Johannitermunkenes Side i den Strid, som nu opstod mellem dem og Nonnerne, da disse ved
Domkapitlets Hjælp søgte at faa Klosteret tilbage og indkaldte Modstanderne for
Pavens Domstol. Der haves fra 1495 og 1496 pavl. Stadfæstelser paa Klosterets
Henlæggelse under Johanniterne; men 1499 lykkedes det en af Kannikerne at give
Nonnernes Sag en heldigere Gang i Rom, og snart efter faldt Dommen, at
Johanniterne skulde tilbagegive Nonnerne deres Ejendom, erstatte dem Kost og Tæring og
tilbagebetale, hvad de ulovlig havde oppebaaret af deres Indtægter. Dommens
Opfyldelse førte imidlertid til ny Strid, der vistnok først endte i 1502. Da synes
der kun at have været 4 Nonner. — I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens
en Prior, snart af verdslig, snart af gejstlig Stand, styrede Klosterets Jordtilliggende.
Dette var ikke ubetydeligt; foruden en Ladegaard var der en stor Del Bøndergods
spredt i de omliggende Hrdr., flere Enge paa Ribe Mark, m. m. Efter Reform.
lagdes Klosteret med Jordegods i 1537 ind under Riberhus (se S. 681); men
Nonnerne fik Lov at blive boende og modtoge deres Underhold fra Slottet; endnu
1562-63 nævnes Klosterjomfruer. Efter Reform. kaldes Klosteret sædvanlig Vor
Frue Kloster; den til St. Nicolai Kloster indviede Klosterkirke var da nedlagt. Denne
Kirke havde i øvrigt i Middelalderen tillige været Sognekirke for en Del af Forstaden
Fundamenter af St. Nicolai Kirkes Apsis (af Granit) bleve trufne for faa Aar siden;
paa Kirkegaardens Plads fandtes 1875 en Mængde Skeletter, eet omsluttet af en muret
Grav. Hvornaar selve Klosteret er nedbrudt, vides ikke. — Aar 1228 stiftedes et
Sortebrødrekloster, hvis Bygninger væsentlig ere bevarede som Hospital og Kirken som
Sognekirke (se S. 662 og 652). En Broder Bjørn skal have været dets første Opbygger
(se Kirkeh. Saml. II S. 490). I Testamenter ses Klosteret hyppig at være betænkt;
1461 fik det en Gaard i Bjærkelev i Hvidding Hrd. mod Afholdelse af Messer og
Begængelser, og andre Ejendomme erhvervede det i de omliggende Sogne samt i
og ved Ribe, saaledes en Del af St. Hans Holm, hvilken Kongen skænkede det 1480
til Belønning for, at det havde antaget den strengere Ordensregel, Observantsen.
C. 1505 blev det optaget i den saakaldte hollandske Kongregation af
Dominikanerklostre; 1433 og 1486 fik det pavl. Indulgensbreve, førstnævnte Aar, fordi Munkene
klagede over, at Klosteret tre Gange havde skiftet Plads, at det tre Gange var blevet
plyndret, og at en Brand havde ødelagt det, saa at de nu ikke havde noget Sted,
hvor de kunde hvile deres Hoved, — Klager, hvortil der dog ikke bør fæstes megen
Lid. Ved Reform. Indførelse blev Klosteret inddraget under Kronen, der 1543 endelig
skænkede det til et alm. Hospital (se S. 662), medens Kirken 1537 blev Sognekirke
(se S. 652). — I den vestl. Del af Byen, omtr. for Enden af Grydergade, paa
Sygehusets Plads, laa et Graabrødrekloster, stiftet i 1232 af to Ribekanniker vistnok som
det første danske Franciskanerbo. Ribebispen Gunner, hedder det, modtog disse nye
Munke med megen Ære, og 1246 nedlagde han Bispestaven for selv at indtræde i deres
Kloster; her døde han 1249. Aar 1280 indviedes Klosterkirken til St. Laurentius.
Klosteret synes at have været det fornemste i den Del af Provinsen Dacien, som
kaldtes Ribe Kustodi, og hvortil i øvrigt hørte Graabrødreklostrene i Kolding og
Sønderjylland. I Testam. ses det flere Gange at være betænkt; 1280, 1307, 1399
og 1519 holdt Ordenen sine Kapitler her; 1505 blev Konventet bragt til Observants.
Klosterets Nedlæggelse skete vistnok først 1537, og samtidig nedbrødes største Delen
af Bygningerne og Klosterkirken; to Stenhuse, som Kongen 1542 og 1555 skænkede
sin Saarlæge, forsvandt dog først i 17. Aarh. Kirkegaarden overlod Kongen 1546
Byen til Kvægtorv, men 1560 fik Borgerne Lov til at bebygge Grunden. Levninger
af Klosterets Mure ere trufne 1872 og senere (se Ribe Stiftstid. 27/11 1902). — I
Korsbrødregade paa den nuv. Bispegaards Grund stod et til St. Hans indviet
Johanniterkloster, hyis Stifter og Stiftelsesaar ere ukendte. Det nævnes første Gang 1311, og
meget ældre er det næppe. Ligesom de andre Johanniterklostre husede
Korsbrødregaarden her sikkert for en Del Munke af Adel, hvad der vei har bidraget til, at Klosteret
i Tidens Løb samlede sig et betydeligt Jordtilliggende; i et Skøde fra 1547 nævnes
som dets Ejendomme 2 Møller og c. 60 Gaarde spredte i Ringkj. og Ribe Amter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
