Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Hesten ved Overgangen over Skjern Aa. I 1524 modtog Fr. I her det norske
Rigsraads Udsending, Vincents Lunge, som medbragte Rigsraadets Hylding, og
Kongen udstedte paa Slottet den norske Haandfæstning 24/11 1524. I den flg. Tid
blev det mindre benyttet; det var vel ogsaa for lille; thi ligesom Kong Hans 1513
foretrak at bo nede i Byen, benyttede ofte Kongerne Klostrene til større Forsamlinger.
Chr. I blev 2/3 1460 hyldet i R. af det slesv.-holst. Ridderskab som Hertug i Slesvig
og Greve i Holsten (Hyldingen fandt Sted paa Raadhuset i Grønnegade). I den
nyere Tid forfaldt Slottet efterhaanden. Der høres vel om Nybygninger og
Istandsættelser, saaledes 1543 om Udbedring af Befæstningen, 1545 om at lade hugge
Tømmer „til den Bygnings Behov paa Riberhus“; 1585 ombyggedes Broen, 1593
fik Lensmanden Lov til at nedbryde det gamle Stenhus „Skriverstuen“, hvilket dog
ikke skete. Under Chr. IV omtales Bygningerne som meget forfaldne; 1643 blev
Broen istandsat, efter at en Del at den tillige med mange Mennesker, der vare
forsamlede der, var styrtet ned. Mest led Slottet ved Krigene i 17. Aarh. I den første Krig
var det tillige med Byen besat af de kejserlige fra 28/9 1627 til 10/6 1629 (de havde
indrettet Bryggeri paa Slottet). Ved Torstensons Indfald besattes det atter 1644,
men Grev Chr. Rantzau
beskød det med Kanoner
fra Domkirkens store Taarn
(se denne) og tvang det
til Overgivelse 29/8; senere
paa Aaret toges det atter
af de svenske under
Oberstlieutn. Mortaigne, men Prins
Frederik (Fr. III) tog det
tilbage ved Storm 30/12,
hvorved hele Besætningen
maatte springe over
Klingen. Slottet var fra den
Tid saa ødelagt, at
Lensmanden ikke mere kunde
bebo det. Der var dog
1651 Tale om at udbedre
det; men i Krigen 1657-60
blev det atter besat af de
svenske Aug. 1657 og
senere af de allierede. Saa
opgav man det helt; det
forfaldt efterhaanden
ganske, og Fæstningsværkerne
sløjfedes. Bygningerne
bleve dog væsentlig
staaende indtil 1684, da der i det Aar optoges et Syn over det Tømmer, som fandtes
der og kunde være tjenligt til anden Bygning, og i de flg. Aar bortskænkedes
flere tusinde Tag- og Mursten til St. Katharinæ Kirke. Paa den Maade forsvandt
Resterne mere og mere, og i en Taksationsforretning fra 1692 betegnes Slottet
som nedbrudt og forfaldent. Nu er der intet Spor af Bygninger tilbage. Kun den
firkantede, 120x 100 F., Slotsbanke, som rager c. 20 F. op over Omgivelserne, og
som tydelig ses at have været omgiven af Grave, findes der endnu; den er fredet. —
Hvad man ved om Slottets Bygninger, er meget lidt og usikkert, skønt de findes
afbild. baade i Terpagers Bog, Brauns Theatrum urbium og Danckwerths Atlas. De
udførligste Efterretninger har man fra en Synsforretn. fra 1639, da en stor Del af
Murene synes at have været meget gamle og i det mindste at stamme fra den
senere Middelalder. Adgangen til Slottet skete fra N. V. over en paa 8 murede
Piller hvilende Vindebro med et Porthus. Af Bygningerne, der omgave Slotsgaarden,
hvori tidligere stod et Springvand (med Statuer?), men senere en Brønd, nævnes lige
for Broen Porthuset, i to Stokv. med Kælder, hvori fandtes Lensmandens Bolig, og
til hvilket paa begge Sider sluttede sig Udbygninger (det ene har vistnok været et
Taarn med Trævindeltrappe); paa den nordøstl. Side af Gaarden laa to
grundmurede Bygninger, „Skriverstuen“ og er Mælkehus (i en Synsforretn. af 1603 synes
disse to at omtales som een Bygning); paa den sydøstl. Side, altsaa lige over for
Porthuset, laa et stentækket Bindingsværkshus („Sønderhus“?), med Bryggers, Stegers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>