Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med Reformationen, i hvilken for øvrigt Ribe slet ikke tog ivrig Del, begynder
Tilbagegangen. Hertil bidrog naturligvis i høj Grad, at Byen blev berøvet sine
Klostre og Kirker og den talrige Gejstlighed, som udgjorde en stor Del af Byens
Næring. Men andre Omstændigheder kom til. Om end Handelen i Forhold til hele
Landets vedblev at være ret betydelig i 16. og langt op i 17. Aarh., var den dog i det
hele i Tilbagegang, fordi Byen ikke længere var saa dominerende paa dette Omraade
ved andre Byers, navnlig Kjøbenhavns, Opkomst (dens vigtigste Udførselsartikler
vare, foruden Huder, Tælle, Voks og Honning, især Øksne og Stude, endnu 1638:
c. 3880 Stkr.). Dernæst var der flere store Ulykker. Brandene synes vel i den nyere
Tid ikke at have været hyppige; den eneste store var 3/9 1580, da 11 Gader med
213 Gaarde og Huse ødelagdes; Kongen gav 30/11 s. Aar i den Anl. Byen fri for
Skat og Tynge i 7 Aar, for at Borgerne atter kunde opføre deres Huse, men for
Fremtiden skulde de tækkes med Tegl. Værre vare de mange Pestaar, saaledes
1539, 1565, da der skal være død c. 3000 Indb. (!), 1579, 1602 osv., og de endnu
hyppigere Vandfloder, saasom Juleaften 1593 (Byen fritoges i 2 Aar for Skat), 3/4
1603, da Slottet led meget, 20/11 1623, Vinteren 1624-25 (Byen fik atter Lettelser),
11.-12. Okt. 1634, den største af alle kendte Vandfloder paa Jyllands Vestkyst, da
Vandet endog trængte ind i Domkirken (Kongen gav Byen 6/1 1635 3 Aars
Skattefrihed); ligeledes berettes om mange Oversvømmelser i 18. Aarh., saaledes 1701,
1717, 1718, 1720 og 1763. Endelig maa nævnes de 3 Krige i 17. Aarh., i hvilke
Ribe led mere end de fleste andre jydske Byer, og som alt ere omtalte under
Riberhus. Krigen 1627-29 synes den dog at være kommen nogenlunde snart over; værre
var 1643-45, da den led meget paa Ejendom og blev stærkt brandskattet. Men
værst gik det dog til 1657-60, da Byen først var besat af de svenske og derpaa af
de allierede, der især huserede forfærdeligt; Kurfyrsten selv med sin Hofstat og
Feltherren Montecuculi holdt Hovedkvarter her i 5 Uger fra 23/12 1658, og ogsaa efter at
Hovedkvarteret var forlagt herfra, vedbleve Udskrivningerne i hele Aaret 1659, og
Elendigheden i den udpinte By forøgedes yderligere ved en frygtelig Pest fra 9/6 til 28/10
1659, der efter Terpagers Ord bortrev den største og bedste Del af de fornemste
Borgere, i alt 900 af Byens Indb., hvoribl. 8 Raadmænd, samt nogle tusinde Bønder,
som vare flygtede til Byen for Fjenden. Byen var næsten ødelagt efter Krigen.
Beløbet af Brandskatter, Kontributioner osv., som den havde maattet udrede, var
c. 27,000 Rd.; D. Atl. angiver endog det Beløb, som Byen i Krigsaarene havde
udgivet i Penge og Varer, til 113,700 Rd. De fleste offtl. Bygninger vare ruinerede
eller faldefærdige. Medens Skatteansættelsen i 1659 var c. 175, var den i 1667
82 Mark; 1672 var der 1939 Indb. mod c. 3500 ved Aar 1650. I 18. Aarh. gik
Byen yderligere tilbage; 1769, da den havde 1827 Indb., siger D. Atl.: „Den liden
Handel, som nu drives i R. af de faa Købmænd her ere, er ligesom andre Steder
med Urte- og Alnekram, Vine, Tømmer, Kalk og grove Varer, som Landmanden
bruger. Bedre er det ikke beskaffet med Skibsfarten . . .“; kun een Købmand havde
Skibe (2, undertiden 3). I 19. Aarh. har den kun langsomt hævet sig. Om dens
Tilstand efter 1864 se S. 672.
Næst efter Slesvig og Kjøbenhavn er Ribe den første By i Landet, hvor der
tryktes Bøger, idet der her 1504 udkom den første trykte Udgave af „Jydske Lov“
tillige med en latinsk Oversættelse og Viborgbispen Knuds Glossarium. Anders
Sørensen Vedel havde ogsaa i sin Ejendom Liljebjærget (se S. 666) et Trykkeri,
hvorfra Kæmpeviserne 1591 og i de næste Aar flere af hans Skrifter udgik. —
Ribe er i øvrigt bekendt af sine mange Hekseprocesser i 17. Aarh., idet der blev
brændt ikke mindre end 12 Kvinder i Tiden 1572-1652 (se D. M. Grønlund, Hist.
Efterretn. om de i R. By for Hexeri forfulgte og brændte Mennesker, Viborg 1780). —
Om Vægterinstitutionen, der ophørte i R. ved Udgangen af 1902, se P. Abell,
i Ribe Stiftstid. 24/12 1902.
Af bekendte Mænd, der ere fødte i Ribe, nævnes: Biskop Peder Palladius († 1560),
f. 1503 (se Saml. t. j. Hist. 2 R. II S. 137 flg.), den latinske Digter, Dr. med. og
Kannik Hans Lauridsen Amerinus († 1603), f. c. 1550, Historikeren Niels Krag
(† 1602), f. 1550, Historikeren Hans Jensen Svaning († 1676), f. 1600, Digteren
Anders Bording († 1677), f. 1619, og Præsten og Orientalisten J. Chr. Lindberg
(† 1857) f. 1797. — Af Mænd, hvis Navne ere knyttede til Ribe, og som alt ere
nævnte paa sine Steder, omtales Hans Tausen, Anders Sørensen Vedel, Salmedigteren
H. A. Brorson og Digteren Ambrosius Stub, † 15/7 1758 her, uden at man kan
paavise hans Begravelsessted.
Litt.: P. Terpager, Ripæ Cimbricæ s. urbis Ripensis in Cimbria sitæ descriptio,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
