Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe Domkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Lejlighed c. 4 Al. højere, og for at bringe bedre Lys ind i
Højkirken blev der indsat brede, spidsbuede Vinduer. Der gik ikke mange
Aar, inden der høres om nye Ombygninger; thi i et af den pavl. Legat
Guido 1266 udstedt Afladsbrev siges, „at Kantoren og Kapitlet i Ribe ere
betænkte paa at istandsætte deres Kirke, der truer med en stor og farefuld
Nedstyrtning“. Faren skrev sig sikkert fra den sidste Ombygning, idet
Højkirkens Mure ikke havde kunnet modstaa Sidetrykket fra de indbyggede
Hvælvinger. Man forhøjede Sideskibene c. 6 Al. og overdækkede dem med
Krydshvælvinger (6 i hvert), hvoraf kun 3 i det nordl. Galleris Østende
ere bevarede af Murværk, medens Resten i Tidens Løb vare borttagne og
erstattede med Træforskalning. Rummene over Sideskibene, der tidligere
som omtalt vare dækkede med Halvtage, forvandledes ved Ombygningen
til Gallerier, der ved Triforierne aabnede sig ind til Højkirken, medens
smalle, rundbuede Vinduer, hvoraf der var to og to ud for hvert Hvælvingsfag
i det nordl., et for hvert Hvælvingsfag i det sydl. Galleri, gave rigeligt
Lys udefra. En anden vigtig Forandring foregik med Taarnpartiet mod V.
ved Midten af 13. Aarh. Som omtalt var det slanke nord vestl. Taarn
blevet ødelagt ved Branden 1176, om ogsaa det vei først noget senere
helt er blevet nedbrudt. I alt Fald blev i Tiden mellem Opførelsen af
Midtskibets Hvælvinger og Sideskibenes Forhøjelse dets Plads indtaget
af det store, endnu staaende Stormklokketaarn („Ribe Taarn“), der
er bygget af røde Mursten, dog med Anvendelse af Granit og Sandsten
til Hjørner. Hvorledes Taarnet, der var opført af Byen (Kirken havde
dog, i alt Fald senere, Pligten til dets Vedligeholdelse), og som
oprindeligt brugtes som Vagt- og Forsvarstaarn (med Byens Krudtoplag),
ogsaa som Sømærke, har været afsluttet fra Begyndelsen, ved man intet
bestemt om. Juledags Morgen 1283, medens den første Gudstjeneste
holdtes, styrtede imidlertid hele Overdelen af Taarnet, hvis Brøstfældighed
maaske var foranlediget ved en Jordrystelse 1272, ned, dræbte mange
Mennesker og ødelagde de nærmeste Dele af Kirken, idet de nedstyrtende
Masser faldt mod Ø., saaledes at Sporene af Ødelæggelsen have kunnet
forfølges lige til den nyeste Tid. Ved Genopførelsen, der vistnok først
fuldendtes ind i 14. Aarh., er det sandsynligt, at Taarnet fik til Afslutn.
4 Spidsgavle, hvis Tagrygninger dannede et Kors, over hvilket hævede sig
et Spir (det er saaledes afbildet paa to Sølvbogspænder fra c. 1450, som
findes i Raadhussamlingen; rigtignok mangler Spiret her, men det var vel
da blæst ned). Ogsaa i den flg. Tid, navnlig i 16. Aarh., høres der flere
Gange om Udbedringer af det brøstfældige Taarn, saaledes 1578, 1579 og
1592, og 15/3 1594 styrtede hele Nord- og Vestsiden ned „af Ælde og
Jordrystelse“, hvorved bl. a. den 1333 støbte Stormklokke ødelagdes
(omstøbt 1599 og atter ophængt 1603). Man tog fat paa Genopførelsen af
Murene under Ledelse af en fremmed Bygmester. „Mester Bernn“, bl. a.
ved Hjælp fra alle Kirkerne i Ribe Stift, og tænkte paa at afslutte Taarnet
med et højt, slankt Spir, men Planen blev aldrig udført, og efter at
Arbejdet havde været standset en Tid og var blevet genoptaget 1607 under
Ledelse af Hans Bergmann og fuldendt 1610, stod Taarnet omtr. i sin
nuv. Højde, 155 F. (før Nedstyrtningen angives Murenes Højde til 212 F.,
efter den til c. 164 F.; Rygterne om Taarnets umaadelige Højde, endog 408
F.!, stamme fra det nys omtalte Projekt til et Spir, hvortil der var udført en
Tegning). Taarnet havde da faaet sit nuv. flade Tag, omgivet af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
