- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
692

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe Domkirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidste Aars Restauration istandsat og forlænget et lille Stykke hen imod
Kirken (4 spidsbuede Krydshvælvinger). Endelig maa omtales endnu en
vigtig Restauration i Middelalderen, foraarsaget ved den under Byen S.
681 omtalte Brand 1402, som vistnok særlig gik ud over Kirkens Tag,
og som har hærget den saa stærkt, at Kirken efter Sigende truede med
at styrte sammen. Ved Restaurationen, der mindst varede til 1437 (ved
Chrf. af Bayerns Kroning i Kirken 1443 maa den i alt Fald antages at
være fuldendt), opførtes helt af røde Mursten langs med Sideskibene to
ydre, hvælvede Sideskibe i gotisk Stil ved Sammenbygning af de
ovennævnte Kapeller; deres Ydermure mod N. og S. fik store, spidsbuede
Vinduer og over dem mindre Vinduer med flade Buer samt som Afslutning
smaa Spidsgavle af Træ, 10 til hver Side. Tillige opførtes ved Midten af det
nordl. Sideskib et foroven ottekantet Trappetaarn med kegleformet Spir,
omgivet af smaa Gavle; den nuv. Form paa Spiret er fra Slutn. af 18.
Aarh.; ved det sydl. Sideskib har vistnok staaet et lign. Taarn (se S. 695).
Pillerne ind til Kirken ere kun Rester af de indre Sideskibes Ydermure.
Disse ydre Sideskibe udfylde ikke alene Korset, men springe endog noget
frem for det. Af andre Forandringer, der skrive sig fra denne Tid, maa
ogsaa nævnes, at Kirkens Gavle fik Kamme, og at der indrettedes en med
Brystværn forsynet Vægtergang (som i Viborg), der strakte sig langs
Højkirkens Mure rundt om hele Bygningen. Denne Vægtergang afbrødes først
c. 1742; et Klokkehus ved dens nordøstl. Hjørne forsvandt ved Midten af
17. Aarh.

I de flg. Aarhundreder blev Kirken kun daarlig vedligeholdt, hvorfor
der ogsaa idelig lyder Klager over dens Tilstand. Uvejr og Stormflod
anrettede ofte stor Skade paa Grund af Kirkens lave Beliggenhed, og ved
de idelige Reparationer blev Tufstenen efterhaanden mere og mere erstattet
med Mursten. Under et Uvejr 10/10 1549 styrtede Dele af den sydl. Korsfløjs
Gavl over Kathoveddøren ned. Aarstallene 1495, 1632, 1665 og 1703,
som ere fundne paa Kirken, ere Vidnesbyrd om Reparationer. Ved
Stormfloden 11.-12. Okt. 1634 (se S. 682) skal Vandet have staaet 2 1/2 Al.
over Gulvet i Kirken, og i Feb. 1695 maatte man betale for at faa Vand
og Is ud af den, „som var indkommen den foregaaende Nat og var
frossen paa Stenene“. Ved en Storm 6/11 1721 led Taget meget. I 1734
siges Bygningen at gaa sin Undergang i Møde, „saafremt dens
Administration ikke forandres“; 1735 gjorde Hofbygmester L. Thurah et Overslag
paa 21,800 Rd. til en Restauration, som endda kun galdt det Ydre; bl.
a. foreslog han at nedbryde 30 Al. af det store Taarn og Klokketaarnet
til Gesimsen ligesom de „mangfoldige unyttige Frontespicer“. Da det var
for dyrt, fremkom Bygmester Kaj Stallknecht 1737 med et nyt Overslag
paa 15,000 Rd. Arbejdet begyndte 1738, og allerede Efteraar 1739 kunde
der atter holdes Gudstjeneste; Restaurationen varede dog til Dels til 1743.
Omkostningerne, c. 20,000 Rd., dækkedes ved en alm. Kollekt i Danm.
og Norge samt ved en Afgift af alle Kirker i Danmark, af Præsterne i
Ribe Stift og af Byens Indb. Ved denne billige, men meget uheldige
Restauration opførtes bl. a. Tagrytteren over Korset og Trappetaarnets
Spir, alle Kamgavlene forandredes og fik Udsvejfninger, og Sideskibenes
Spidsgavle, St. Barbaras Kapel, Vægtergangen og Omgangens Øst- og
Sydfløj nedbrødes. Efter nogle Forandringer i det Indre i de flg. Aar
(1766 flyttedes saaledes Orgelet fra Skibets Nordside til en paa 4 Piller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:40:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0724.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free