Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varde (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ld., Markjorderne 88,494,000 □ Al., c. 6321 Td. Ld. (Ved Res. af 24/6
1897 indlemmedes nogle Arealer af Varde Landsogn i Købstaden). Der
var da 30 Gader og Stræder samt 1 Torv, og Husenes Antal var 608
(1/2 1901: 554), hvoraf 333 paa Bygrunden. Af Fladeindholdet 1896,
i alt 6375 Td. Ld., vare 3683 Ager og Eng (heraf Afgræsning 1500, Eng
437), 116 Kær og Fælled, 41 Haver, 830 Skov, 1584 Hede og Klit og
121 Veje og Byggegrunde. Det saml. Hrtk. var 1/1 1895 155 Td.,
hvoraf 98 hørte til 48 Gaarde og 57 til 285 Huse; 30 Gaarde og 124
Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge de 3 Kroer
Dortheasminde, Hedegaard og Hvilested samt Vardegaard.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/9 1902 5,762,750
Kr. (Antal af Forsikringer: 608).
Om Varde Landsogn se V. Horne Hrd.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
St. Jacobi Kirke, ved Torvet, bestaar af Skib og Kor med anselig
halvrund Apsis, Taarn mod V. og to Korsarme ved Skibet. De ældste
Dele, Skib og Kor med Apsis, ere fra romansk Tid (vistnok fra Beg. af
13. Aarh.) af groft tilhugne Granitkvadre (nogle af dem ere meget store,
særlig i Koret), dog er der ogsaa benyttet Stenal, baade som Kvadre og
som Kilesten, i det mindste over et af Vinduerne; Murenes indre Del er
vistnok af raa Granit, men det tykke Lag af Puds hindrer en nøjere
Undersøgelse. Bygningen hviler paa Sokkel med Skraakant, som paa Skibet
næsten er skjult under Jorden. De to oprindl., firkantede Døre (Norddøren
til Dels forstyrret) og et Par rundbuede Vinduer ses, alle tilmurede. Det
anselige Taarn, der stammer fra den senere Middelalder, er uden Sokkel
af Granitkvadre i ret betydelig Højde og af røde Munkesten (cementpudset).
Kirken har i tidligere Tid lidt store Beskadigelser; 29/5 1439 siges den at
være afbrændt (D. Saml. 2. R. IV S. 92); 1551 brændte den atter, og
ved en ny Brand 1590 ødelagdes dens østl. Parti. Større Restaurationer er
den undergaaet bl. a. 1748 og 1795 (disse Aarst. staa i Fløjene paa
Korsarmene); men den betydeligste Restauration var den, som foretoges, da
Byens anden Kirke St. Nicolai blev nedbrudt 1809 (se S. 709), og som
udførtes af Bygmester Mich. Stobberup for 10,500 Rd. Kirken, som atter
indviedes 20/9 1812, blev da udvidet med de to Korsarme, af røde Mursten,
paa Granitsokkel med flade, gibsede Bjælkelofter og med hver sin Indgang
fra Ø.; ved samme Lejlighed fik Taarnet, som hidtil havde haft Spir, en
Kuppel af Træ. Ved en ny, af Justitsrd. Winstrup 1857 ledet Restauration
fik Kirken nye Vinduer, Murene afpudsedes indv., ogsaa i Korsarmene,
hvis Indgange omdannedes, m. m. Endelig nedtoges 1869 Taarnets Kuppel,
og det fik ved en Gave af Købmd. O. Palludan sin nuv. Overbygning efter
Tegn. af Winstrup (c. 2500 Rd.), nemlig 4 Spidsgavle af Mursten og et
ottesidet, skifertækket Spir, i alt 138 F. Kirken har i øvrigt Tegltag, kun
Apsis er tækket med Bly. Skibet, der indv. er 66 1/2 X 27 F., har flad, pudset
Træhvælving, Koret (20 X 20 1/2 F.) en gotisk Hvælving, Apsis (13 F. lang
og 18 F. bred) Halvkuppelhvælving. Hovedindgangen, som nu paatænkes
ombygget, er fra V. i Taarnet, hvis Underrum, med fladt gibset Bjælkeloft,
tjener som Forhal.
I den ret anselige Altertavle, bekostet af Borgmester Otto Rasmussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
