Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.-Nebel Sogn (Skads Herred) - Alslev Sogn (Skads Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pedersen Glambek 4/6 1583 fik i Mageskifte af Fr. II; efter ham arvedes den af
Brodersønnen Fasti Staverskov, † 1607, hvis Datter Sophie S. bragte den til sine
Mænd Otte Kruse og Laurids Ebbesen; som Enke kom hun i Fattigdom under
Svenskekrigen, og 1664 maatte hun for en Gæld paa 2708 Rd. overdrage Ø. til Fru
Margr. Reedtz, Enke efter Malte Sehested til Rydhave. Efter hendes Død 1697
tilfaldt Ø. hendes Datter Birgitte Sophie Reedtz, g. m. Jørgen Grubbe Kaas til Rybjærg
og Dejbjærglund; efter hans Død skødede Enken 1719 den (29, Tiende 20 Td. H.,
med en Del Gods) til Sønnen Viceadmiral Ulrik Kaas († 1746), der paa Grund af
Gæld til Tordenskjolds Arvinger 1741 maatte sælge den (29, i alt 78 Td. H.) ved
Aukt. for 4855 Rd. til Søren Rygaard til Hesselmed, der 1742 transporterede den
til Forpagter Jens Nielsen Windfeldt, og han solgte den 1755 til sin Svoger,
Herredsfoged Henr. Ernst Bjerrum, † 1789, hvis Dødsbo solgte den for 5300 Rd. til
Kancellird. Peder Jak. Hygom; han udparcellerede den og solgte 1794 Hovedparcellen
(11, Afbygger 4 Td. H.) for 8890 Rd. til Svogeren, Ritmester C. Chr. Vilh. Irminger,
† 1797; hans Enke ægtede Forvalter Christen Fabricius, der 1800 solgte den (9 Td.
H.) for 8000 Rd. til Hans Ibsen Windfeldt til Lundgd. († 1826), hvis Søn Hans W.
overtog den 1807 for 7000 Rd., og dennes Søn Hans W. overtog den 1825 for 5540
Rd.; fra 1878 ejes den af Sønnen Chr. W. — Den nuv. Hovedbygning, een
Længe i 1 Stokv., er opf. 1805.
Alslev Sogn omgives af Annekset Hostrup, Guldager og Brøndum
Sogne samt V.-Horne Hrd. (Varde Lands, og Janderup S.), fra hvilket det
skilles ved Varde Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. ¾ Mil V. S. V.
for Varde. De ikke videre højtliggende, noget ujævne Jorder ere
sandede, til Dels grusblandede, med store Hedestrækninger og en Del Eng. Af
Plantager nævnes Hoffmanns Pl., c. 70 Td. Ld., og Pl. paa Toftnæs Hede
(se S. 705). Langs Alslev Aa, som gennemstrømmer Sognet, før den falder
i Varde Aa, gaar den af Hedeselskabet 1871 anlagte Alslev Kanal.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Hjerting og den vestjydske
Længdebane.
Fladeindholdet 1901: 6342 Td. Ld., hvoraf 1418 besaaede (deraf med Rug
382, Byg 158, Havre 496, Boghvede 119, Bælgsæd 4, Spergel 8, Frøavl 14, Blands.
til Modenhed 54, Grøntf. 5, Kartofler 98, andre Rodfrugter 80), Afgræsn. 1780,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 704, Have 24, Skov 66, Moser og Kær 108, Heder
m. m. 2081, Veje og Byggegr. 96, Vandareal m. m. 64 Td. Kreaturhold 1898:
177 Heste, 906 Stkr. Hornkv. (deraf 446 Køer), 1209 Faar, 432 Svin og 2 Geder.
Ager og Engs Hrtk. 1895: 175 Td.; 53 Selvejergde. med 144, 44 Huse med 15
Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 499 (1801: 361, 1840: 464, 1860: 456,
1890: 480), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 46 levede af immat.
Virksomhed, 376 af Jordbrug, 23 af Industri, 1 af Daglejervirks., 25 af deres Midler,
og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Alslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Mølle (¼ Mil Ø. for Byen) og
Andelsmejeri; Toftnæs; Vibeke (opstaaet ved Udstykningen af Visselbjærg, Navnet
efter Ejerens, Wøldikes Hustru); Torrup (1350: Thordorp) med Fattiggaard
(opr. 1877, Plads for c. 30 Lemmer); Tulsmark. Visselbjærg Gd. har c.
6½ H., c. 300 Td. Ld. Damsmark, Gd., Langsom, Gde., Knudsmark, Gde.
Alslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Varde
Købstads Landjurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 28. Lægd.
Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra Overgangstiden af Granitkvadre, den vestl. Del af Skibet dog af Tuf
med Rundbuefrise og Lisener, begge paa Dobbeltsokkel. Der findes Rester af
Rundstave og Tympanon ved de oprindl. Døre, ligesom Vinduerne, hvoraf ses Spor, have
været prydede med Rundstave. I den senere Middelalder er Kirken bleven hvælv.,
ligesom Taarnet, med Hvælv. og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
