Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hostrup Sogn (Skads Herred) - Guldager Sogn (Skads Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sønderhede (udflyttet); Sælborg (Sjælborg) med Skole. Kokspanggde.;
Marebæk, Gde.; Hjellund, Huse. Terphage, Færgested (Overfart over Varde
Aa til V.-Horne Hrd.). Sadbjærg (Heager), Kro ved Landevejen. Enkelte
Gde.: Træden, Myrtue, m. m.
Hostrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’
29. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor (som har haft
Apsis) ere fra Overgangstiden, af raa og huggen Granit samt Tuf, det sidste i
Sydsiden, som har Buer og Lisener (i Koret er indblandet Mursten); Skibet har
Dobbelt-, Koret Enkeltsokkel. Den tilmur. Syddør, af Tuf, med Søjler, ses tilmur. Skib
og Kor have i den senere Middelalder faaet Hvælvinger (2 i hvert), ligesom det
hvælvede Taarn, af Mursten, er tilføjet. Ved en Restaur. 1869 (Arkitekt: Winstrup)
blev et Vaabenhus mod S. nedbrudt, og Taarnrummet blev Forhal, med Indgang fra
S.; flere oprindl. Vinduer genaabnedes. Altertavle fra 1721. Granitdøbefont. Smuk
Prædikestol (med Aarst. 1586). Klokken, med Minuskelindskr., er støbt 1431 af
Peder Hansen. Uden for den tilmur. Syddør et Granitvievandskar. (Om Kirken se
J. Helms, D. Tufstensk. S. 152 og T. 43-45).
Ved Kokspanggaarde er der fredlyst en Gruppe af 21 mindre Gravhøje.
Indtil 1560 var Hostrup Hovedsogn med Alslev til Anneks.
Guldager Sogn omgives af Hostrup, Alslev, Brøndum og Jerne Sogne
samt Hjerting Bugt. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil N. N. V.
for Esbjærg og 1½ Mil S. V. for Varde. Jorderne ere lermuldede og
muldsandede, med Hedestrækninger mod N. og Ø. Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Hjerting til Varde og til Esbjærg samt gennem det nordøstl.
Hjørne den vestjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1901: 5902 Td. Ld., hvoraf 1851 besaaede (deraf med Rug
449, Byg 242, Havre 565, Boghvede 180, Bælgsæd 5, Spergel 5, Frøavl 6,
Blandsæd til Modenh. 105, Grøntf. 49, Kartofler 88, andre Rodfr. 137, andre Handelspl.
20), Afgræsn. 1538, Høslæt, Brak, Eng m. m. 632, Have 23, Skov 84, Moser og
Kær 103, Heder m. m. 1548, Veje og Byggegrunde 110, Vandareal m. m. 13 Td.
Kreaturhold 1898: 227 Heste, 1175 Stkr. Hornkv. (deraf 758 Køer), 1169 Faar,
648 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 208 Td.; 70 Selvejergde. med
172, 112 Huse med 35 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901:
1062 (1801: 840, 1840: 738, 1860: 1004, 1890: 1010), boede i 224 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 87 levede af immat. Virksomhed, 500 af Jordbr., 187 af
Fiskeri, 148 af Industri, 25 af Handel, 18 af Skibsf., 7 af forsk. Daglejervirks., 31
af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Guldager (1291: Gulakær, c. 1340: Gulagher),
ved Esbjærgvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895),
Vejr- og Vandmølle, Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Statstelefonst.;
Ravnsbjærg, ved Esbjærgvejen; Tobøl, ved Esbjærgvejen; Hjerting (1378:
Hyrtyngh), Ladeplads ved Kysten — 1/2 1901: 90 Huse og 390 Indb. —
med Skole, Friboligen „Frihavn“ (for 4 trængende Sømænd eller deres
Enker, opr. 1856 ved Testam. af Ane Helene Bagge, † 1860, Enke efter
Konsul E. Mathiesen, † 1856; med Stiftelsen er forbundet et Legat paa
8000 Kr., hvis Renter uddeles til 2 gamle Sømænd eller deres Enker og
4 ugifte Piger paa over 40 Aar, desuden 2 Legater til Skolevæsenet i
Hjerting og til Oplærelse af Styrmænd), Stiftelsen „Fisker P. Pedersen Gram
og Hustru Marie, f. Rosenkildes Minde“ (opr. 1899 for Enker efter
forulykkede Fiskere), Købmandshdlr. flere Haandværkere, Gæstgiveri, 2
Badehoteller, Strandkontrol- Og Statstelefonst.; Sædden (i 14. Aarh.: Sæthum,
1416: Sedæn; nu ofte Sædding) med Skole og „Sæddenstrand Fyr“ (to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
