Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordby Sogn (Skads Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opførte i Byen brændte 1901); Ting- og Arresthus, opf. 1876, i
Nørby (Bygmester: Hans Nielsen), af røde Mursten; ved en Paabygning
i 1897 (Arkitekt: Jensen, Ribe) er Bygningen tillige bragt til at give Plads
for Tvangsarbejdsanstalten for Ribe Amt; i Tinghuset findes
Retslokale, Værelse for Forligskommissionen og Arkiv samt Bolig for
Arrestforvareren, der tillige er Opsynsmand ved Tvangsarbejdsanstalten; Arresthuset
har Plads for 6 Arrestanter, Tvangsarbejdsanstalten for 15 Tvangsfanger
(i Tingstuen malede Portrætter af Birkefoged Søren Sørensen Dunck,
1700-22, og Hustru). Endvidere er der Birkekontor; Kommuneskole i
Odden, opf. 1851 (udvidet 1862, 67 og 76) af røde Sten i 1 Stokv.;
kommunal Realskole (opr. 1891, med Ret til at afholde alm.
Forberedelseseksamen) af røde Sten i 2 Stokv. (Arkitekt: V. Holck); teknisk
Skole, i Odden, opf. 1892 af røde Mursten i 2 Stokv. i Forbindelse med
en Haandværker- og Industriforening (Arkitekt: Holck);
Navigationsskole (opf. 1894), med praktisk Sømandsskole og Skoleskib, Apotek;
Fanø Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1902 var Spar. Tilgodeh. 1,329,727
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 165,562 Kr., Antal af Konti 2224), Filial
af Esbjærg-Fanø Bank (se S. 717) og af Handelsbanken, 2 Møller,
Andelsmejeri og flere industrielle Anlæg, saaledes en Mineralvandsfabrik,
Kaffebrænderi, stort Skibsrederi (Nordby Skibsrederforenings Bygning er opf.
1891), m. m. samt flere Hoteller, Gæstgiveri og Kro. Byen har Postkontor
samt Telegraf- og Statstelefonst. — Posthuset, af røde Sten i to Stokv.,
er opf. 1897 —, Færgefart til Esbjærg (det c. 100 Aar gl. Færgemonopol
er perpetueret til Fanø Færgegaard) og Toldsted —
Toldkammerbygningen, i 2 Stokv., er privat Ejendom —, hvorved er ansat en
Toldforvalter og 2 Toldassistenter (en er Strandkontrollør i Sønderho). Havnen,
hvis Anlæg begyndtes 1870, har 9-10 F. Vand i Indløbet og ved
Færgebroen, 3 à 6½ F. ved Havnebroen (Flodskifte c. 5 F.). I Rindby ligge
Skole, Fattiggaard (opr. 1857, Plads for 20 Lemmer) og Redningsstation.
Ved Vestkysten ude i Klitterne ligger Fanø Nordsøbad (anlagt 1891,
oprindl. af et Aktieselsk.) med stort Kurhotel samt to andre Badehoteller
(Hotel Kongen af Danmark og Strandhotellet), Villaer m. m. Det første
Vesterhavsbad blev dog allerede anlagt før Midten af 19. Aarh.
Nordby S., en egen Sognekommune, hører under de S. 764 nævnte
Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 68. Lægd.
Kirken ejer sig selv.
Kirken bestaar af et bredt Langhus (indv. 44 x 25 Al.), med fladt, gibset Loft,
et Vaabenhus mod N. og en Udbygning mod S. (Præsteværelse). Den er opf. 1786
(paa Østgavlen: HF, ɔ: Præsten Hans Friis, og 1786) af røde Mursten uden særlig
Stil med et højt, paa Gavlene afvalmet Tag med sorte, glasserede Tagsten og et
lille Spir midt paa Tagrygningen. I Stedet for de tidligere store, firkantede Trævinduer,
sluttede af Elipsebuer, fik Kirken 1897 nye Vinduer i Rundbuestil (Arkitekt: Holck).
En Række Træpiller i Kirken tjener som Støttepiller. Alteret, ved Sydvæggen lige
for Indgangen, har et Maleri (Christus og den samaritanske Kvinde) fra 1864 af J.
Reinau. Prædikestolen, før over Alteret, nu ved Sydvæggen, er fra 1620 (restaur.
1894), i Renæssancestil. Mærkelig Malmdøbefont, vistnok fra 2. Halvdel af 15. Aarh.,
med Krucifikser, Kors og Mandehoveder samt en paa Hovedet vendt Indskrift i
gotiske Minuskler, der sidst er tydet: „hoc est baptisterium poenitentiae“, ɔ: dette er
Omvendelsens Døbefont (om Fonten, med hvilken Sagnet har haft travlt, idet der
snart fortælles, at den er skænket af Thyre Danebod, snart af Dronn. Dagmar, snart
at den er drevet op fra Havet, se Schiern, Hist. Studier II S. 279, J. Helms, i D.
Maanedsskr. VI 1857, S. 230 flg., og E. Rørdam, i Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 187
flg.). Orgelet, der er skænk. 1842 af Chr. VIII, staar paa et Pulpitur, der strækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
