Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bække Sogn (Andst Herred) - Lejrskov Sogn (Andst Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Mursten, har svejet Renæssancegavl og Blindinger. Skibet har kasseteret Loft
med Rosetter, Koret alm. Bræddeloft. Altertavlen er fra 1860; i Midten i en Niche
Thorvaldsens Christus i Gibs. Granitdøbefont. Prædikestol med Himmel i sen
Renæssance fra 1638. I Korbuen et gmlt. Krucifiks. Kirken er til Dels beklædt med
Panel fra c. 1600, fra hvilken Tid Stolestadernes Endestykker ogsaa ere. Der er
fundet Spor af Kalkmalerier paa Skibets Nordmur.
Uden for Kirken ved Vaabenhuset staar en Runesten, som 1810 fandtes i
Kirkegaardsdiget; 1858 fik den sin nuv. Plads. Paa den over 5 F. høje Sten staar:
„Ravnunge-Tove og Funden og Gnyble de tre gjorde Thyres Høj“. En anden
Runesten fandtes nedsunken i Jorden 1858 ved en af de to Kalægumshøje (1638:
Karlslegoms Høje) ½ Fjerdingvej N. for Kirken; Stenen, der ligesom Højene er
fredet, rejstes atter 140 F. fra Højen paa sin oprindl. Plads yderst i en Række af 8
toppede Sten (oprindl. har Rækken sikkert bestaaet af langt flere Sten; mulig
har der endog været en dobbelt Stenrække, der gik ud fra Højen og løb sammen i
Runestenen); det hele gør et ret storartet Indtryk. Paa den 4 F. høje Sten staar:
„Rævne lod opkaste dette Stenkummel efter sin Moder Viborg“. (Se Wimmer, D.
Runemindesm. II S. 33 flg. og 85 flg.). — I Sognet fandtes desuden tidligere en
stor Sten, som blev kløvet i Slutn. af 18. Aarh. (ført til Nørholm og benyttet til
Trappe og Trug), og til hvilken et gammelt Sagn knyttede Saxos bekendte Fortælling,
at Harald Blaatand var i Færd med at lade den føre til sin Moder Thyres
Gravhøj, men opgav Arbejdet, da en Mand paa hans Spørgsmaal, om han nogensinde
havde set et Menneske drage en større Byrde, svarede, at han havde set hans
Søn Svend nylig drage hele Danmark til sig. — Ved Bække er tillige fredlyst en
tokamret Langdysse.
Skjødegaard, der tidligere hørte til Vorbasse Sogn, blev 1584, da Kongen
oprettede et Faarehold her, lagt til Bække Sogn, som dengang hørte under Jerlev
Hrd.; 1633 blev dog Faareholdet atter ophævet.
Lejrskov Sogn omgives af Annekset Jordrup, Verst, Gjesten, Andst
og Skanderup Sogne samt Vejle Amt (Brusk Hrd.), fra hvilket det skilles
ved V.-Nebel Aa. Kirken, noget sydl., ligger c. 1¼ Mil V. N. V. for
Kolding. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt: 98 F., 30 M.)
ere frugtbare, ler- og sandmuldede. Paa en Del af Vest- og paa Sydgrænsen
løber Aakjær Aa. Mod N. en sammenhæng. Skovstrækning (Ferups, Vraa
og Ure Skove). Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Kolding til
Varde og Ribe, ligesom Banen fra Kolding til Lunderskov berører Sydgrænsen.
Fladeindholdet 1901: 7122 Td. Ld., hvoraf 3864 besaaede (deraf med Hvede
27, Rug 551, Byg 474, Havre 1196, Boghvede 14, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh.
499, Grøntf. 179, Kartofler 70, andre Rodfr. 840, andre Handelspl. 6), Afgræsn.
1343, Høslæt, Brak, Eng m. m. 953, Have 56, Skov 594, Moser og Kær 177, Veje og
Byggegr. 125, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 421 Heste, 2275 Stkr.
Hornkv. (deraf 1507 Køer), 429 Faar, 1665 Svin og 70 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 407 Td.; 94 Selvejergde. med 364, 132 Huse med 35 Td. Hrtk. og
85 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1561 (1801: 621, 1840: 1127,
1860: 1417, 1890: 1483), boede i 293 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36 levede
af immat. Virksomhed, 1090 af Jordbr., 6 af Gartneri, 242 af Industri, 24 af Handel,
16 af forsk. Daglejervirks., 46 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lejrskov (c. 1340 kaldes Sognet: Ærstath, Ærste,
Ersteth, endnu 1638: Erst) med Kirke (Ø. N. Ø. for Byen), Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Missionshus (opf. 1897) og Fattiggaard
(opr. 1861, Plads for 40 Lemmer, delvis Alderdomsasyl); Egholt med
Skole, Forsamlingshus (opf. 1880) og Mølle; Ure: Vraa med Sparekasse
(opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 19,787 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 2351 Kr., Antal af Konti 84), Skole og Mølle samt
Margrethesminde, Gd.; Ferup med Skole; Ferup-Nyvang; Højrup med Andelsmejeri.
Kirsbøl, Gde.; Asbøl, Gde.; Lysgaard, Gde.; Brunkjær, Huse. Nørupgaard
har 13½ Td. H., 172 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 21 Skov, Resten Ager;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
