Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farup Sogn (Ribe Herred) - Hjortlund Sogn (Ribe Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Hustru, og 6) Hans Nielsen Windfeldt, † 17.. Den ene Klokke er støbt 1599
af Melchior Lucas. Paa Kirkegaarden findes en Del ældre Ligsten. Kirken er flere
Gange bleven truet af Vandflod, saaledes 1634 (da alle i Sognet druknede paa 30
nær) og 1825. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 129 flg. og T. 7-10).
Paa Lundgaard Mark, hvor endnu et Stykke Jord kaldes „Sejbergtoft“, har ligget
en kgl. Avlsgaard Segeberg, der vistnok i tidligere Tid var en Slags Ladegaard til
Riberhus (se S. 681), og som nedlagdes 1561, fordi det da fandtes for kostbart at
istandsætte de mange store og i høj Grad brøstfældige Huse. Et to Stokv. højt
Korshus blev s. Aar solgt til Nedbrydelse til Jørgen Munk. — Gersdorffsgave,
forhen Nygaardsholm, ejedes af Ane Antoinette Gersdorff (Datter af Chrf. Fr. G.),
† 1803, som borttestamenterede den og gav den dens nuv. Navn.
Farup Sogn henlagdes 31/8 1683 til det resid. Kapellani ved St. Katharinæ Kirke i
Ribe.
Litt.: M. K. Sørensen, Bidr. til en Beskr. af F. Sogn, i Saml. t. j. Hist. VIII S.
1 flg.
Hjortlund Sogn omgives af Annekset Kalvslund og Farup Sogn samt
Gjørding Hrd. (Vilslev og Jernved S.), fra hvilket det til Dels skilles ved
Kongeaa. Kirken, mod N., ligger henved 1¼ Mil N. Ø. for Ribe. De
temmelig lavtliggende og jævne Jorder ere sandede og skarpsandede med
spredte Hedestrækninger især mod Ø. og gode Enge langs Kongeaa og
de af Hedeselskabet anlagte Engvandingskanaler Hjortlund K. og
Hjortlund-Villebøl K. Nogle mindre Plantager.
Fladeindholdet 1901: 4009 Td. Ld., hvoraf 1074 besaaede (deraf med Rug
316, Byg 51, Havre 379, Boghvede 215, Kartofler 68, andre Rodfr. 43), Afgræsn.
1389, Høslæt, Brak, Eng m. m. 503, Have 8, Skov 40, Moser og Kær 126,
Heder m. v. 815, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold
1898: 151 Heste, 857 Stkr. Hornkv. (deraf 327 Køer), 738 Faar, 188 Svin og 5
Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 74 Td.: 28 Selvejergde. med 66, 33 Huse med
8 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 386 (1801: 240,
1840: 288, 1860: 325, 1890: 353), boede i 73 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
19 levede af immat. Virksomh., 291 af Jordbrug, 23 af Industri, 1 af Handel, 5 af
forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hjortlund (c. 1340: Hyortlwnd) med Kirke,
Præstegd. og to Skoler (østre og vestre); Brokjær; Stens; Bæk. Hedegaard,
Gde. Bækgd.
Hjortlund S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.’s
Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 2. Lægd. Kirken ejer sig selv.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med flade Lofter (1873 malede med Kasetter og Guldstjerner) samt Lisener,
Blindinger og Buefrise, ere fra romansk Tid, væsentlig af Tuf, kun under Skibet
Granitsokkel; ved senere Ombygninger er anvendt Mursten, navnlig i Vestenden og
Østmuren. Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilbygget. Altertavle, malet af Anker
Lund 1885 (Vandr. til Emaus). Malmalterstager fra 1632. Granitdøbefont.
Prædikestol fra 1617. I Vestenden et Pulpitur med godt Snitværk. Orgel fra 1841. Mellem
Vaabenhus og Skib en gammel jærnbeslagen Egetræsdør. I Vaabenhuset Ligsten
over Præsten Thuns Hustru Kirstine Sophie Lang, † 1747. Series pastorum. I et
Klokkehus over Vestenden hænger Klokken, med Majuskelindskr., fra Middelalderen;
Slagklokken til Uret, i et lille Klokkehus ved Koret, er vistnok Kirkens gamle
Messeklokke. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 133 og T. 17-18). En
Kirkestald er opf. 1862.
Hedegaard har været en større Gaard, som Biskop Peder Thuresen 1347 med
andet Gods pantsatte til Ribe Domkirke; Gaarden, som kort efter omtales som øde,
blev atter opbygget af Kantor Anders Brok. Efter Reformationen kom den til
Kronen, som 1565 gav den til Latinskolen i Ribe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
