Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seem Sogn (Ribe Herred) - Vester-Vedsted Sogn (Ribe Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Bygningen undergaaet saa store Forandringer, at de arkitektoniske Enkeltheder
til Dels forsvandt. I Murene findes nu mest Mursten, og navnlig er Apsis i nyere
Tid helt bleven skalmuret. I Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, med hvælv.
Underrum og 4 Gavle samt højt Spir (Vest- og Sydsiden ere for største Delen
ombygg. i 1806), og et Vaabenhus mod S., begge af Mursten (Vaabenhuset havde
Rester af Granitsokkel). Ved en Restaur. 1900-1 (Arkitekt: Estrup) nedbrødes
Vaabenhuset, og Indgangen forlagdes til Vestsiden af Taarnet, hvis Underrum blev
Forhal, Vinduerne bleve rundbuede, og Murene fik atter deres Lisener og Buefrise.
Ved en Undersøgelse 1891 af Prof. H. C. Amberg (hvis Forslag i 1895 om at
bibeholde Indgangen fra S. ikke blev antaget) fandtes Kalkdekorationer paa Væggene
og Malerier i det kasseterede Lofts Fyldinger (de sidste restaur.). Altertavlen er fra
katolsk Tid (restaur. 1900, da senere Tilsætninger fjærnedes). Paa Bagsiden af Alteret
et 1901 fundet Relikviegemme, en udhulet Tufsten, med Benrester, Pergamentstrimler
med Indskr., m. m. Gammel Døbefont af en særegen Stenart. Prædikestol og Himmel
fra 17. Aarh. I Vestenden et Pulpitur fra 1733, stafferet 1739. Epitafier over 1)
Delefoged paa Schackenborg Henrik Rønnov, † 1698, og Hustru, og 2) Nic. Chr.
Pilov, † 1698, over hvilken ogsaa en Ligsten, og en udsk. Tavle med en
Fremstilling af Verdensdommen og et Riffelbillede (fra den ene Side Korsfæstelsen, fra den
anden Opstandelsen). (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 127 og T. 4-6).
Ved Seem har der i den tidligere Middelalder staaet et Benediktinerkloster,
om hvis Grundlæggelsesaar og Historie der imidlertid foreligger meget usikre
Efterretninger. I 2. Halvdel af 12. Aarh. er det vistnok blevet omdannet til et Cistercienserbo
og befolket med en Koloni af Munke fra Herridsvad Kloster i Skaane, som
Ribebispen Radulf kort før sin Død 1171 indkaldte for at grundlægge det
Cistercienserkloster, han ved sin Bispevielse havde maattet love at rejse i sit Stift. 1173 droge
imidlertid Munkene bort og grundede nu det senere saa berømte Løgum Kloster i
det vestl. Sønderjylland. Efter en usikker Angivelse skal der dog endnu i Beg.
af 13. Aarh. have boet enkelte Munke i Seem, men efter den Tid høres der intet
om et Kloster der. Det har mulig staaet ved den udtørrede Munkesø paa
Munkegaards Grund. Denne Gaard ligesom Munkemølle (nu Skallebæk Mølle) og to andre
Gaarde i Sognet vare i Løgum Klosters Eje indtil 1501, da Ribe Bispestol fik dem
ved Magelæg.
Seemgaard har vistnok sin Oprindelse fra den Befæstning i Seem, som Hertug
Vald. af Sønderjyll. opførte i Krigen mod Erik Menved, og som han ved Forlig af
1306 (gentaget 1313 og 14) forpligtede sig til at nedrive igen. I 1406 nævnes Erik
Jensen af Seem og hans Enke Edel eller Elene, hvilken sidste 1438 solgte
Seemgaard til Bisp Christian i Ribe. Kort efter nævnes Lage Jensen af S., der vel har
haft den i Forlening af Bispen, hvis han da ikke var Parthaver i Gaarden og Broder
til Erik Jensen; han førte i alt Fald samme Vaaben som Laurits Follertsen
(Glambek) i Varming, der nævnes 1509. Efter Reform. tilfaldt S. Kronen, som 1537 gav
Biskop Iver Munk Gaarden med det meste af Bøndergodset i Seem Sogn uden
Afgift paa Livstid. Efter hans Død 1539 kom den atter til Kronen; 1661 overdrog
Fr. III den til Generalfeltmarskal Hans Schack, som 1671 indlemmede den i det da
oprettede Grevskab Schackenborg, hvorfra den overdroges i Arvefæste. Af
Arvefæstere nævnes Chr. Jakobsen, som 1756 opførte to Bygninger efter en Brand, og
fra hvis Familie den i 19. Aarh. ved Giftermaal kom til Familien Riis; nuv. Ejer er
Jacob Riis. — Den nuv. Hovedbygning er opf. 1870 efter en Brand 1868 og
flyttet lidt længere op ved Østkanten af den c. 20 Td. Ld. store Seem Skov (nu
bortsolgt fra Gaarden).
Seem var tidligere et eget Sognekald. Ved Reskr. af 24/6 1683 bleve Kapellanerne
i Ribe Kompastorer til Seem; nu hører det som nævnt under det resid. Kapellani i
Ribe.
Vester-Vedsted Sogn, det sydvestligste i Landet, omgives af Ribe
Domkirkes Landsogn, Sønderjylland og Vesterhavet. Kirken, mod S. V.,
ligger henved 1 Mil S. V. for Ribe. Jorderne ere dels lavtliggende og
sandmuldede, blandede med Klæg, samt ret frugtbare, men udsatte for
Oversvømmelser, dels højtliggende, magre, sandede (Ø.- og Vester Bjærge);
Marskenge mod V. langs Havet, mod Ø. store Moser („Bjørnekjær“).
Af de mange Plantager nævnes: Tradsborg Pl. og S.-Farup Pl., 110 Td.
Ld. og 345 Td. Ld., begge anlagte 1882, S.-Farup Bjærge Pl., 115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
