Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Øerne ligge i Golfstrømmen, have de som nævnt et udpræget mildt, men
fugtigt, ustadigt og stormfuldt Klima. Det omgivende Hav fryser aldrig til,
selv om Fjordene og Sundene gælder det; kun i de mest rolige Havne kan der
ses et tyndt Isdække. Sneen ligger kun kort Tid, ja om Sommeren
forsvinder den endog paa de højeste Fjældtoppe. Der er kun ringe Forskel
paa Aarstidernes Temperatur. Middeltemperaturen, beregnet for Thorshavn,
er 6,5° C., Sommerens 10,8°, Vinterens 3,2° (for Kvalbø paa Syderø ere
Tallene henholdsvis 7,1°, 11,1° og 3,9°). Den største iagttagne Varme
er 21° (Juli), den største Kulde ÷ 11° (Marts). En ret betydelig
Indvirkning kan den nordl. Polarstrøm, som i sit Løb nærmer sig Nordkysterne,
have, idet Nordenvinde, som gaa over den, frembringe Nedgang i
Temperaturen, især om Vinteren og Foraaret. Paa Grund af stadige
Forandringer i Luftrykket ere Vindene, som blæse med stor Styrke, ideligt
vekslende. Navnlig ere de voldsomme om Efteraaret og Vinteren; især
gælder det de sydvestl. og vestl. Vinde; dog ere Storme ogsaa hyppige
om Sommeren. Vindstyrken forøges ofte ved, at Luften presses ind mellem
Fjældene og derfra med voldsomme Stød (glaða, „Fjældkast“) farer ned over
Fjordene og Sundene. Nedbøren er meget betydelig, i Thorshavn aarl. c. 61
T , 1600 mm, fordelt paa c. 280 Dage (i Kvalbø c. 44 T., 1150 mm, paa
c. 160 Dage). Den største Nedbør sker om Efteraaret og Vinteren;
Thorshavn har i Dec., Jan. og Feb. 81 Nedbørsdage. Taage er meget hyppig;
den kaldes „skadda“, naar den kun hviler over Fjældtoppene (den
fremkalder ofte Storm), „pollamjørki“, naar den hviler saa dybt ned om
Fjældene, at kun Kysten og Fjældtoppene ere klare, og „mjørki“, naar den
helt lægger sig over Hav og Øer. Thorshavn har aarl. 51 Taagedage
(mjørki). Den længste Dag er c. 20, den korteste c. 5 Timer.
Befolkningen. Folketallet var 1/2 1901: 15,230 (1801: 5265,
1840: 7314, 1860: 8922, 1890: 12,955), deraf havde Thorshavn 1656.
Øerne ere saaledes tyndt befolkede, gnmstl. c. 625 paa 1 □ Mil (noget over 11
paa 1 □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes
at til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres
Husstand, viser det sig, at i 1901 levede 387 af immateriel Virksomhed
(Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Lærere, Sagførere osv.), 4429 af
Jordbrug, 6238 af Fiskeri, 1723 af Industri og Haandværk, 1119 af Handel,
442 af Søfart, 754 af andre Erhverv, og 138 nød offtl. Understøttelse.
Befolkningen hører til de skandinaviske Folk og har bevaret sit eget
Talesprog (om og de fleste Færinger forstaa Dansk), som indtager en
Mellemstilling mellem Islandsk og de vestnorske Bygdemaal; i Bøjningsformerne staar
det nærmest ved det første, i Ordforraad og Udtale ved de sidste. Dog
har Dansk været Kirke- og Retssprog, hovedsagelig ogsaa
Undervisningssprog, lige siden Reformationen. Først i den sidste Menneskealder er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
