Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dæksfartøjerne søge ofte længere bort, om Sommeren navnlig ved Islands Kyster.
Tidligere brugtes til Fangsten Haandsnøre, en 60-80 lang Favne Line, i hvis nederste
Ende fastgjordes en Sten eller et Blylod, hvorfra Tømmen med Krogen udgik. Men
for c. 50 Aar siden indførtes fra Shetlandsøerne Langlinen, en 60 Fv. lang Line,
som sættes langs efter Bunden, og som paa hver Favn er besat med Kroge, der
bindes til Linen ved Tømmer af c. 2 Fods Længde. Til en veludrustet Baad høre
mange, endog 30-40 saadanne Liner, som knobes sammen, hvorved en Baad kan
bedække en ganske betydelig Strækning. Af andre Fisk, der forekomme ved Kysterne,
maa nævnes Kuller og Sej; den sidste er især vigtig, da den findes i stor Mængde
og for en stor Del af Befolkningen er et vigtigt Næringsmiddel. Stortorsken kommer
derimod i Handelen og tilberedes til Klipfisk, idet den saltes og tørres paa
Strandklipperne og udføres til Udlandet, navnlig til Spanien. Det er dog først i de sidste
50 Aar, at Klipfisketilvirkningen er bleven almindelig; nu er Klipfisk den vigtigste
Udførselsartikel. Den Fisk, der ikke udføres, tørres usaltet dels paa Stænger uden paa
Husene, dels i aabne Tremmehuse (se S. 840). De engelske Trawlere have dog i de
sidste Aar tilføjet navnlig Langlinefiskeriet betydelig Skade. Fangsten af
Helleflynder har været større før end nu, da engelske Dampere med deres Langliner
have drevet dette Fiskeri i Øernes Nærhed i de senere Aar. Derimod er
Sildefiskeriet taget til, efter at man i den sidste Tid paa flere Steder har anlagt
Fiskehuse til Opbevaring af Sildene, som afgive en fortrinlig Agn til Torskefiskeriet.
Silden fanges med Garn inde i Fjordene, hvor den kommer dels om Sommeren
(navnlig i Juli og Beg. af Aug.), dels om Vinteren. Mulig kan der ogsaa drives
Sildefiskeri ude paa det aabne Hav, men alvorlige Forsøg ere endnu ikke gjorte.
Af Ferskvandsfiskeriet kan nævnes nogen Fangst af Hvidørred, der fanges om
Sommeren, naar den gaar op i Elvene.
Ved Siden af Fiskeriet maa nævnes Hvalfangsten. Storhvaler (Finhvaler,
Blaahvaler, Næbhvaler o. fl.) forekomme ved Øerne, men fangedes ikke før af
Færingerne. Først i 1894 gjorde en Nordmand Forsøget; det lykkedes, og Fangsten er
fra den Tid taget til. I 1902 dreves den fra 5 Stationer (i 1903 oprettedes en
6.) med 7 Dampskibe, og der fangedes 309 Hvaler, som gave 12,070 Td. Tran
foruden de kostbare Barder, Ben og Kødet, hvilket sidste dels sælges til Befolkningen,
da det er et nærende Fødemiddel, dels fabrikmæssigt laves til Foder og Gødning.
Men derimod har Fangsten af en mindre Hval, Grindehvalen (delphinus
glopiceps), fra gammel Tid haft stor Betydning; denne har dog i de senere Aar ikke
været saa stor som før; navnlig indtræffer den nu meget uregelmæssig. Medens
den enkelte Aar helt udebliver, fangedes der i 1899 c. 2000 Stkr., hvoraf den langt
overvejende Del i een Hvalvaag, Midvaag paa Vaagø. Naar Grinden (ɔ: en Flok
af Grindehvaler, der altid færdes sammen i store Mængder) viser sig, gaar straks
det glade Grindebud fra Bygd til Bygd, fra Ø til Ø. Baade og Folk samles hurtigt
for med Stenkast at drive Grinden ind i Fjorde og Vige, hvor der er flad Strand
og grundt Vand, og som derfor særlig egne sig for Fangsten. En rigtig god
Hvalvaag maa have opadgaaende Grund med løs Sand- eller Mudderbund; jo løsere
Bunden er, jo hurtigere mudres der op, hvorved Dyrene forhindres fra at se i
Vandet. Særlig ere den ovennævnte Midvaag og Sundet mellem Strømø og Østerø
bekendte som gode. Den forskrækkede Grind tager under Flugten en stærk
Vandstrøm med sig, og naar denne gaar tilbage, blive Hvalerne liggende halvt paa tørt
Land, hvorpaa de dræbes ved Knivsnit i Nakken. Vandet farves hurtig af Blodet,
hvorved de tiloversblevne Dyr blive urolige og ligeledes løbe paa Land og dræbes.
Efter tilendebragt Fangst deles Udbyttet efter meget detaillerede Bestemmelser;
Grundens Ejer faar en Fjerdepart, Stat, Kirke og Præst faa Tiende, og alle Beboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
