Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 838 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Beskatningen. Øernes matrikulerede Jordegods beregnedes før saaledes: Kongsgods c. 1150
Marker, beneficeret Gods (Præstegaardsjord) c. 150 Marker, og Odelsgods c. 1160
Marker, i alt c. 2460 Marker; den største Bygd bestaar af c. 97, den mindste af 4
Marker. Ifl. ovenn. Lov er nu Jordegodset ansat saaledes: Kongsgods: Indmark 704,₀₇,
Udmark 1200,₆₆ Skattemarker; beneficeret Gods: Indm. 125,₇₅, Udm. 141,₈₈ Skattem.;
Odelsgods: Indm. 834,₈₂, Udm. 1206,₈₇ Skattem.; Lejetrøer: 44,₆₉ Skattem. (Udm.). I
alt udgør Indmarken 1709,₃₃, Udmarken 2549,₄₁, tils. 4258,₇₄ Skattem. En Skattemark
har en Taksationsværdi af 1000 Kr. — Medens den nye Matr. danner Grundlaget
for al Beskatning, er den gml. Matr. vedvarende Rettesnoren i alle privatretlige
Forhold (Deling af Fællesejendommenes Udbytte, Afstemning ved Grindestævne m. v.).

Gaard paa Andefjord (Østerø),

De færøske Boliger („sethús“) have fra gammel Tid været opførte af Sten og
Jord (Jordtørv). Dog findes der Levninger af gamle Blokstuer (i Thorshavn, Kirkebø
og Husevig), hvorom Sagn fortælle, at de kom drivende fra Norge. Drivtømmer er
sikkert tidligere i stor Mængde kommet til Øerne. — Den af Sten og Jord opførte
Ydervæg kaldes „veggur“, den indvendige Bræddebeklædning „bróst“ (udt. brøst; Bryst).
Bræddebeklædning eller Panelering,
som før kun fandtes i enkelte Huse,
er i den nyere Tid bleven saa
almindelig, at den nu kun mangler i
de fattigste Huse. I 18. Aarh. var
ifl. Svabo Sten- og Muldvægge
endnu almindelig uden Panelering;
kun Stolper og Fodstykker vare
da som nu af Tømmer. Huse af
Sten og Jord bygges ikke mere;
de nye Huse ere alle Tømmerhuse
(offtl. Bygninger, som Kirker og
Skoler, ere dog for største Delen i
de sidste 30-40 Aar opf. af tilhugne
færøske Sten eller utilhugne,
spækkede med Cement, og disse
Bygninger have i Reglen
Tagbeklædning af Skifer eller, særlig i den
sidste Tid, af Bølgeblik). Taget var
i sin simpleste Form et Aastag. Et „Mønningstræ“ i Forbindelse med Rafter bar
Taget. Men denne Bygningsform bruges saa godt som ikke mere. Den anden
Tagkonstruktion, Sparretaget, hvor de bærende Led ere Sparrerne, er nu den
almindelige. Som Tagdække tjente før Halm og derover Grønsvær. Senere er Næver
(Birkebark) almindelig traadt i Stedet for Halm, med Grønsvær som Yderdække.

Grundplan til Gaarden paa Andefjord. 1. Fjøs. 2. Røgstue. 3. Glasstue. 4. Køjer. 5. Kamre. 6. Spisekammer. 7. Forstuer. 8. Høgaard. 9. Kæld til Kød. 10. Kæld til Fisk. 11. Nøst.

Stuehuset bestaar af to Hovedrum: Røgstuen og Glasstuen. Gennem en
Forstue kommer man ind i Røgstuen, og fra denne fører en Dør ind til Glasstuen.
Fjøset (se ndfr.) har, naar det er bygget til den ene Ende af Huset, som Regel sin
egen Indgang. — Røgstuen (gerne 6-7 Al. bred, 8-9 Al. lang) er baade Køkken
og Dagligstue. Dens Gulv er af stampet Muld og Ler, nu dog ofte fjælet.
Røgstuen er alm. forsynet med Vinduer; men i tidligere Tid fik den kun Lys gennem
en firkantet Aabning i Tagrygningen, „Ljoren“, hvorigennem ogsaa Røgen fra
Ildstedet trak ud. Ljoren kan tildækkes af et tyndt, i en Karm udspændt Stykke Skind,
der tjener som Rude („skíggi“, oldnord. „skjár“). I Stedet for denne Skindrude
bruges nu hyppigere en Træluge („skjól“) som Dække over Ljoren. Røgfang og
Skorsten blive dog mere og mere almindelige, hvorved Ljoren efterhaanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>