Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Færø Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Kbh.) udfører han civile Fogedforretninger, ligesom Udpantningsforretninger,
der foretages af Sysselmændene, indankes for ham. Endelig er han
Formand for Thorshavns Kommunalbestyrelse (L. af 16/2 1866). —
Sysselmændene i de 6 Sysler — Strømø, Østerø, Norderø, Vaagø, Sandø og
Syderø —, som ansættes og afskediges af Justitsminist. efter Amtets
Indstilling, ere stedlige Politiøvrigheder og have dels at yde Landfogden og
Sorenskriveren Assistance, dels at varetage forskellige dem ved Lovgivningen
overdragne Forretninger. De udøve saaledes det nærmere stedlige
Polititilsyn, indberette Lovovertrædelser til Landfogden osv.; der kan gives dem
Konstitution til paa Landfogdens og Sorenskriverens Vegne i mindre
betydelige Tilfælde at udføre Fogedforretninger, Auktioner, afholde Forhør m. m.
Paa egne Vegne afholde de Auktioner over Smaavrag og Hittefæ, foretage
Udpantninger, opkræve Skatter, føre Tilsyn med Karantænevæsen, foretage
Paa- og Afmønstringer og lede Grindefangst,
ligesom de ere Formænd for Syslernes
Landvæsenskommissioner.
|
Færø Segl. |
Judicielle Forhold. Første Instans er
1) Sorenskriveren (i Thorshavn), som er
Dommer, Auktions- og Skifteforvalter,
Retsskriver og Notarius publicus samt
Overformynder og Formand for
Overlandvæsenskommissionen. For saa vidt angaar de Domssager,
der behandles af Sorenskriveren, udgøre Øerne
i offtl. Sager (Justits- og offtl. Politisager)
een Jurisdiktion; i borgerlige Sager dannede
tidligere hvert Syssel een Jurisdiktion, men ved Lov af 1/4 1896 blev Tinget i
Thorshavn ordinært Værneting (2 Gange maanedlig) for alle Sysler undt.
Syderø, hvor der holdes Ting 4 Gange aarl.; undtagelsesvis kan der dog
holdes Ting i Vaagø, Sandø og Norderø Sysler. 2) Landfogden m. H. t.
Fogedforretninger (se ovfr.), 3) Sysselmændene m. H. t. Udpantninger, dog
under Appel til Landfogden (se ovfr.), 4) Sysselmændene, idet forskellige
mindre Politisager paakendes af disse under Appel til Øernes Overpolitiret,
som beklædes af Amtmanden. — Anden Instans er som Regel Landsover-
samt Hof- og Stadsretten. Herfra undtages dog 1) Justitssager, der
gaa direkte til Højesteret, 2) Politisager (offtl. og private), der indankes til
Overpolitiretten, hvis Afgørelse appelleres til Højesteret, 3) Udpantninger, der
indankes til Landfogden. — Tredje Instans er Kongerigets Højesteret. Hvad
Landvæsenskommissionssager angaar, behandles de (L. af 1/4 1891)
i 1. Instans af de enkelte Syslers L. (Sysselmanden og 2 af Lagtinget valgte
Medlemmer) og i 2. Instans af Øernes Overlandvæsensk. (Sorenskriveren og 4 af
Lagtinget valgte Medl.), hvis Kendelse er inappellabel, dog saaledes at
Spørgsmaal om Overlandvæsensk.’s Kompetence kan indankes for Højesteret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:40:12 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0878.html