Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skolepenge 1424 Kr.; de væsentligste Udgifter: Tilskud til Thorshavns
Kommuneskole 640, Udgifter ved Realskolen 5591, Understøttelser til
Realskoleelever fra Landdistrikterne 533, Pensioner 900 Kr.
Historie. Færøerne — ældr. færøsk: Færøyiar, ny fær.: Føroyar (udt. Førjar),
oldnord. (islandske) Kilder: Færeyjar — betyder sikkert „Faareøerne“ og kommer af det
oldnord. Ord „fær“, ɔ: Faar; Navnet er vistnok givet dem af de første norske Kolonister
i 9. Aarh. De ældste hist. Efterretninger om Øerne skyldes en irsk Munk Dicuil, der i et
825 skrevet Værk, „De mensura orbis terrae“, fortæller, at der i Britanniens nordl. Hav
laa mange Øer, som man fra de nordbritanniske Øer kunde naa i to Døgn, naar man
sejlede i lige Retning for fulde Sejl og med gunstig Vind, samt at en troværdig Mand
havde fortalt ham, at han selv i to Dage og een Nat var kommen til en af disse øer.
Mange af disse øer vare smaa, næsten alle adskilte ved snævre Sunde, og de havde
i henved 100 Aar været beboede af nogle Irere, der vare sejlede derhen for at leve
som Eneboere; men nu (altsaa c. 800) vare Øerne forladte af disse Eneboere og
laa øde, paa Grund af normanniske Vikingers Indfald. Han fortæller ogsaa, at der
var en utallig Mængde Faar, skønt øerne nu vare helt ubeboede. Om Øernes
ældste Bebyggelse og Historie findes spredte Bemærkninger i de islandske Sagaer,
navnlig i „Færeyinga Saga“, der ikke er et selvstændigt Sagaværk, men indeholdes
stykkevis i Olafssaga og er samlet og udgivet i færøsk, dansk og tysk
Oversættelse af C. Rafn [1]. Heri fortælles, at Grim Kamban var den første Mand, som bosatte
sig paa F., og at kort efter Slaget ved Hafrsfjord flygtede mange i Norge for Harald
Haarfagers Herskesyge og nedsatte sig paa Øerne paa Vejen til Island. Sagaen
fortæller særlig om de vigtigste Mænd paa Øerne: Trond i Gøte, den betydeligste
Mand af „Gøteskeggerne“, og Sigmund Brestessøn. Den sidste, der er Færingernes
Nationalhelt, havde vundet stort Ry for sine Vikingetog; men under sit Ophold i
Norge blev han kristnet og fik Løfte af Olaf Trygveson om at faa Færøerne i
Forlening, hvorefter han med Magt indførte den nye Lære her ved Aar 1000 og
søgte at sætte sig i Besiddelse af Øerne. Ogsaa Trond havde han tvunget til at
lade sig kristne; men da denne ogsaa tragtede efter Herredømmet, stræbte han
Sigmund efter Livet og overfaldt ham paa hans Gaard paa Skuø, og Sigmund blev
dræbt paa Flugten (se under Skuø). Trond og Lejf Øssurssøn delte nu Herredømmet
over Øerne. Efter Tronds Død tog Lejf dem til Len af Magnus den Gode, og Øerne
hørte fra den Tid under Norge, om end de norske Kongers Magt over Øerne ikke
var stor. Da Norge forenedes med Danmark 1380, fulgte F. med, men vedbleve dog
at staa under Norge, indtil Fr. IV lagde dem ind under Sjællands Stift. Da Norge
1814 blev skilt fra Danmark, bleve Øerne ved Kongeriget. I øvrigt vides meget lidt
om deres Historie ud over det fra Sagaen fortalte. De gamle Slægter, som havde
stridt om Herredømmet, faldt til Ro, og med Vikingetidens Ophør brødes
Forbindelsen mellem Moderlandet og de fjærne Øer, saa at de bleve upaavirkede af Kulturen.
I den sorte Døds Tid døde den største Del af Befolkningen, som før den Tid skal
have været ret talrig; der synes da at være kommet en ny Indvandring fra Norge;
men stor Folkemængde fik de aldrig. Ved Beg. af 17. Aarh. menes der at have været c.
4300 Indb., og et Aarh. efter var Tallet omtr. det samme. Farlige Farsoter, som 1623,
1651 og 1708-9, havde udtyndet Befolkningen i Mellemtiden; 1769 var der 4754 Indb.
Øerne havde allerede i 11. Aarh. en Lagret, der foruden at være øverste Domstol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
