Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Østerø Syssel (Færø Amt)
- Næs Sogn (Østerø Syssel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Østerø Syssel.
Østerø Syssel bestaar af Østerø, Gruppens næststørste Ø; 5,20 □ Mil,
286,33 □ Km.
Østerø (Eysturoy) strækker sig fra S. Ø. til N. V. c. 5 Mil, medens dens
største Bredde fra V. til Ø. er noget over 2½ Mil. Den skilles mod V.
fra Strømø ved Sundene (se S. 850), mod Ø. fra Kalsø og Bordø ved
Djupene, Lervig Fjord og Kalsø Fjord. Særlig Østkysten er meget stærkt
indskaaren; fra N. til S. findes her Funding Fjord, som efter at være trængt
ind mod V. skærer mod S. dybt ind i Øen, Andefjord (Oyndarfjørður ɔ:
Eyvinds Fj.), Fuglefjord, Gøtevig og Lambavig. Fra Sydvestkysten gaar
den omtr. 2 Mil lange, smalle Skaale Fjord, af hvilken en Del kaldes
Kongshavn, mod N. ind i Øen. Dens Nordspids er ikke 1 Mil fjærnet
fra Bunden af Funding Fjord; de skilles kun ved et mindre højt Drag,
indtil 255 F., 80 M., saa at Øen ved dette og de to Fjorde deles i to
omtr. lige store Dele. Af Forbjærgene nævnes mod N. V. Torvenæs og
Kollen (Kollur, se S. 828) — udenfor hvilket de to fritstaaende Klipper Risen
(228 F., 72 M.) og Kællingen (238 F., 75 M.) hæve sig —, Rivtange mod
N., Mulen mod N. Ø., Gøtenæs, Mjovenæs og Næbbet mod Ø., Østnæs
mod S. og Raktange mod S. V. Øen hæver sig jævnt mod N., hvor hele
Øgruppens højeste Punkt ligger, Slattaratinde (Slættaratindur), 2810 F., 882
M.; af andre Højdepunkter nævnes Rødefjæld (Reyðafelli), 2439 F., 766
M., og Sandfjæld, 2411 F., 757 M.; mod S. er Østnæs 405 F., 127 M.
Af Arealet er 9,41 □ Km., 3,3 pCt., opdyrket.
Folketallet i Syslet var 1/2 1901 3483 (1801: 1214, 1840: 1774,
1860: 2220, 1890: 3008). Det udgør eet Præstegæld, som omfatter
7 Sogne: Næs og Gøte, een Kommune, Sjov, en egen Kommune, Fuglefjord,
Andefjord og Funding, alle 3 een Kommune, samt Ejde, en egen Kommune.
Syslet har i alt 1070,95 Skattemarker.
Næs Sogn, Øens sydøstl. Halvø, mod V. begrænset af Skaale Fjord,
mod N. af Gøte Sogn.
Befolkningen, 1/2 1901: 672 (1801: 192, 1840: 310, 1860: 387, 1890: 554),
boede i 111 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomh., 217 af
Jordbr., 266 af Fiskeri, 10 af Skibsf., 97 af Haandværk, 21 af Handel, 26 af andre
Erhv., og 6 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 315 Stkr. Hornkv. og 4349
Faar. Skattemarker i alt: 200,17 (gl. Skyldsætn.: 101 M.).
I Sognet Bygderne: Næs — med Gaarden Torkilshøj (Torkilsheyggjur) —
med Kirke, noget over 1 Mil N. N. Ø. for Thorshavn, og Præstegaard
(Præsten er f. T. tillige Provst for Færøerne); Tofte (Toftir) — med Gaarden
Høj — med Skole med Lærerbolig og Fyr (fast Vinkelfyr, Fl. Højde 41
F., Lysvidden 3 Mil; vises fra et hvidt rundt Taarn, 22 F. højt); Saltnæs;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:40:12 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0902.html
