Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Midvaag Sogn (Vaagø Syssel) - Sandevaag Sogn (Vaagø Syssel) - Sørvaag Sogn (Vaagø Syssel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Eirikstoftir) — med Kirke, c. 2¾ Mil V. N. V. for Thorshavn.
Præstegaarden Jensegjærde (Andsíðugerði) og Skole med Lærerbolig.
Kirken, opf. 1836, men helt ombygget 1895, er af Træ med Tag af Næver og
Grønsvær. Altertavlen (Korsfæstelsen) er malet af Fru Lützen og skænk. af Præsten
Engelsted (Rammen bekostet af Menigheden). Lysekrone, skænket af islandsk
Købmand J. Benedictsen († 1842) i taknemmelig Erkendelse af med Familie at være
bleven reddet af Havsnød.
Præstegaarden Jensegjærde (Navnet er en Fordrejelse af Ansidegjærde;
Præstegaardsjorden kaldtes „anside“, fordi den laa paa den anden Side af Vaagen) er opf. 1844, efter
at den tidligere Gaard var brændt 15/12 1839. — Kronprins Frederik (Fr. VII)
overværede 29/6 1844 et Drab paa 243 Hvaler i Midvaag (Maleri af Fr. Th. Kloss).
Sandevaag Sogn, Anneks til Midvaag, ligger paa Vaagøs Østkyst.
Befolkningen, 1/2 1901: 349 (1801: 110, 1840: 151, 1860: 193, 1890: 295),
boede i 60 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomhed, 104 af
Jordbr., 218 af Fiskeri, 1 af Skibsf., 1 af Haandværk, 10 af Handel, 12 af andre
Erhv., og 1 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 53 Heste, 121 Stkr. Hornkv.
og 3744 Faar. Skattemarker i alt: 111,38 (gl. Skyldsætn.: 48 M.).
I Sognet Bygderne: Sandevaag (Sandavágur) — med Bylingerne
Giljumsnæs (Giljanes) og Stegaard — med Kirke, over 2 Mil V. N. V. for
Thorshavn, Skole og Bolig for Sysselmanden; Slettenæs, paa Øens Nordspids.
Kirken er opf. 1863 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen
(Hyrderne hos Jesubarnet) er skænk. af Overretssagfører Th. Thomsen. — Svabo
fortæller, at Kirken er flyttet paa Grund af Havets Brænding.
Stegaard (Steig) i Sandevaag Bygd var Lagmandens Embedsgaard fra 1555 til
Embedets Ophævelse 1816 (se S. 840).
Sørvaag Sogn, Anneks til Midvaag, ligger paa den sydvestl. Del af
Øen. Til Sognet høre Tindholm, og Gaasholm (ubeboede).
Befolkningen, 1/2 1901: 426 (1801: 86, 1840: 140, 1860: 191, 1890: 366), boede
i 73 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomhed, 119 af Jordbr.,
238 af Fiskeri, 35 af Haandværk, 19 af Handel, 9 af andre Erhv., og 2 nød offtl.
Underst. Kreaturhold 1898: 25 Heste, 112 Stkr. Hornkv., 2411 Faar og 3 Geder.
Skattemarker i alt: 80,63 (gl. Skyldsætn.: 48 M.).
I Sognet Bygden Sørvaag (Sørvágur), ved det inderste af Sørvaag
Fjord og Storaa, med Kirke, c. 3¾ Mil V. N. V. for Thorshavn, og Skole
med Lærerbolig. Ved Sydkysten af Sørvaag Fjord ligger Hvalfangerstationen
Sælvig (Selvik), opr. 1901.
Kirken er opf. paa ny 1886 af Træ med Tag af Næver og Grønsvær, efter at
den ældre Kirke var omblæst og knust Natten 7.-8. Jan. 1886. Altertavlen er
et Maleri: „Hvo som fornedrer sig som dette Barn“.
Ved Tindholm ligger Eriksskæret (Eiriksboði), om hvilket fortælles flg. Sagn.
Brødrene Simon og Erik, som ejede al Jorden til Bø, bleve uenige om denne Jord.
Da Simon engang lagde til Land efter at have været ude at fiske, vilde Erik, at
han skulde følge med til Lagmanden, for at de kunde faa Rede paa Arven; men
paa Vejen huggede Erik Hovedet af ham, da han havde lagt sig ned for at drikke
af en Bæk. Erik besøgte saa sin gifte Søster i Midvaag, og da hun spurgte, hvad
Del af Jorden Simon havde faaet, og Erik havde svaret, den nærmest ved Kirken,
forstod Søsteren, at Simon var dræbt, og bad sin Mand hævne hans Død. Da
denne forfulgte Erik ned til Stranden, var denne lige stødt fra Land; han kastede
sin Økse efter Erik, men traf kun Kanten af Baaden. Erik roede nu til Bispen i
Kirkebø, og han lovede ham Tilgivelse for Drabet, hvis han gav gode Bøder og en
Okse aarl. til Bispen. Dette lod Bispen indskære paa en Kæp, som Erik fik med, da
han rejste hjem. Da han var kommen i det døde Vand inden for Tindholm, tog
han Kæppen frem for at læse Runeindskriften, men han glemte at takke Gud for
sin Redning eller bede om Tilgivelse for Drabet; Dønningen rejste sig fra Grunden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
